Business-update: Dy­ster for­ud­si­gel­se fra københavnsk lufthavsboss

Berlingskes businessredaktion viser vejen til de vigtigste historier om økonomi og virksomheder.

På grund af lavere aktivitet er Københavns Lufthavn nødt til at skære 650 ud af 2600 fuldtidsstillinger, meldte selskabet onsdag morgen ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

God eftermiddag og velkommen til ugens mest centrale business-update.

Som altid klæder vi dig på til eftermiddagen og aftenen med de vigtigste historier fra erhvervslivet, så du kan holde dig opdateret, hvad enten du skulle være på sommerferie eller ej. Denne onsdag står – som de fleste dage de seneste mange måneder – i coronakrisens tegn.

Først normal luftfart mel­lem 2022 og 2024

Vi starter ud med en dyster forudsigelse fra topchefen for Københavns Lufthavne, Thomas Woldbye.

Til Børsen fortæller han, at han frygter, at tiden efter coronakrisen vil udvikle sig til et benhårdt udskillelsesløb mellem europæiske lufthavne.

En konkurrence, der risikererer at underløbe Københavns Lufthavns lange arbejde med at bygge sig selv op som et vigtigt knudepunkt med et omfattende rutenetværk ind og ud af København

»Med coronapandemien er mange af disse ruter sat på hold, og det er ikke sikkert, at alle vender tilbage til Københavns Lufthavn inden for en overskuelig fremtid. Samtidig er der udsigt til stigende konkurrence fra øvrige skandinaviske lufthavne, herunder en betydelig stigning i kapaciteten i tyske lufthavne,« lyder analysen fra Thomas Woldbye.

Topchefen forventer først en normalisering af luftfarten på et tidspunkt mellem år 2022 og 2024, hvilket er noget mere dystert end en række andre forudsigelser på området.

Statens konto bugner efter lille appetit på coronahjælp

Udbetalingerne fra coronahjælpepakkerne til dækning af virksomhedernes faste udgifter går meget langsommere end ventet, hvilket er baggrunden for, at statens konto i Nationalbanken lige nu bugner med et indestående på 154 mia. kr. Det skriver Børsen.

Vurderingen kommer fra analytikerne i Danske Bank og Nordea, efter at Nationalbanken tirsdag offentliggjorde sin månedsbalance for juli. Til sammenligning stod der i juli sidste år 71,4 mia. kr.

»Hovedforklaringen er sandsynligvis, at efterspørgslen efter at få udbetalt støtte har været meget lavere end ventet, da den danske økonomi har klaret krisen bedre, end man ventede for bare et par måneder siden. Det gælder særligt kompensation for virksomhedernes faste omkostninger,« skriver chefanalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen i en kommentar.

Regeringen har forventet at skulle bruge 65 mia. kr. til at kompensere erhvervslivet for faste udgifter. Den 28. juli var der dog kun udbetalt 3,5 mia. kr.

Natklubejere kalder på mere hjælp ved fortsatte restiktioner

Bliver fase 4 af genåbningen af Danmark udskudt, som flere og flere anbefaler, skal nattelivet have bedre hjælpepakker. Sådan lyder et opråb i Finans.

»Bankkontoen er gået i nul for længst, og der er ildrøde tal på bundlinjen,« siger Mads Krigslund, der er indehaver af Clemens Bar i Aarhus til Finans.

Meldingen kommer, efter at faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak tirsdag meddelte, at han på grund af stigende smittetal sundhedsfagligt ikke kan anbefale at påbegynde den planlagte fase fire-genåbnin. En genåbning, som omfatter diskoteker, natteliv, spillesteder mm.

Lige nu står hjælpepakkerne til at udløbe 29. august.

»De hjælpepakker, som tilbydes lige nu, dækker langt fra vores udgifter, og derfor ender det med at koste os store summer. Man må jo konstatere, at dem, der åbner sidst, er dem, som har blødt mest økonomisk. Efter vores opfattelse burde man forbedre hjælpepakkerne til den sidste fase, fordi det også er de virksomheder, der bliver hårdest ramt,« siger Adam Falbert, stifter og topchef i landets største barkoncern, Rekom, til Finans.

Fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business

1. Dystre tal for dansk modeeksport

Coronakrisen har ført til et fald på to milliarder for dansk modeeksport, viser tal fra Dansk Erhverv. Aktører i modebranchen kalder fremtiden »usikker«, og derfor understreger Jens Poulsen, administrerende direktør for tøjkoncernen DK Company, nødvendigheden af at være i et konstant »alarmberedskab«.

Læs historien fra Henriette Hejlskov her.

2. Fodboldklubber satser på fyldte stadion allerede i næste sæson

Trods stigende smittetal i Danmark har FC København og Divisionsforeningen, der repræsenterer alle landets topklubber, et mål om at komme tilbage til fuld kapacitet så snart som muligt – og helst fra den nye sæson.

Læs historien fra Søren Martin Olsen og Mette Dalgaard her.

3. De er 27 og 30 år og elsker kaffe - nu har de 100 ansatte

På godt fem år har to iværksættere skabt en københavnsk kæde af cafeer under navnet »Mad & Kaffe«. Selv om stifterne, Benjamin Geisler-Helsted og Joakim Lykke Wridt, blot er 27 og 30 år, har de i dag 100 ansatte.

Læs historien fra Nikolaj Steensgaard her.

4. »Historisk voldsomt«: Sveriges økonomi ramt af massivt tilbageslag

Selv om Sverige ikke har lukket ned for samfundet i samme omfang som Danmark og andre europæiske lande, har coronakrisen ramt landets økonomi hårdt. I andet kvartal skrumpede den økonomiske aktivitet i Sverige med 8,6 procent, viser netop offentliggjorte tal.

Læs historien fra Morten Laugesen her.

5. Denne mand scorer kassen, hvis Tesla er blændværk, og aktiemarkederne står for fald

James »Jim« Chanos er med sin hedgefond Kynikos en af verdens mest kendte »shortsellers«. Han spekulerer i kursdyk på opskruede aktier, han mener er blændværk, og har lige tjent 100 millioner dollar på skandalen i det tyske fintechselskab Wirecard. Det er manden, der forudsagde Enrons fald, og han har længe kaldt Tesla et blålys. I det hele taget er aktiemarkederne lige nu en historisk short-chance, mener han.

Læs portrætter fra Bibi Christensen her.