Godmorgen!
Velkommen til tirsdagens Business-Overblik, der som altid guider dig gennem dagens vigtigste erhvervsnyheder.
Vi starter med en historie om det, der bliver kaldt »ublu« renter på lån til svage bankkunder.
Banker kræver »ublu« renter på lån, de ikke kan tabe på
Flere store banker tager en tocifret rente på lån til udsatte borgere, selvom det offentlige kautionerer for lånet. Det skriver Børsen.
Borgmester i Svendborg, Bo Hansen (S), fortæller, at han 50 til 60 gange om året skriver under på bankpapirer, han undrer sig over.
Der er tale om lånedokumenter for borgere med en så svag økonomi, at de ikke selv kan betale indskud til en almen bolig. Kommunen hjælper derfor ved at stille garanti for lånet.
Selvom det offentlige altså kautionerer for lånet, tager flere banker en tocifret rente på lånene – Nordea tager for eksempel ti procent i rente, mens Arbejdernes Landsbank tager 12 procent, viser en aktindsigt, Børsen har fået.
I Aalborg Kommune er der tale om lignende renteniveauer.
Det skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige rente for forbrugslån til sammenligning er omkring fire til fem procent, ifølge statistik fra Nationalbanken.
»De her mennesker befinder sig i nogle særlige situationer, for ellers ville jeg jo ikke skulle kautionere for dem. Jeg synes, der må være andre steder at tjene sine penge end at tage nogle helt ublu renter over for mennesker, som i forvejen er ilde stedt,« siger borgmester Bo Hansen.
Nordea har afvist at kommentere de konkrete forhold, mens Arbejdernes Landsbank forsvarer rentesatsen.
Sorte pletter på store virksomheders grønne løfter
Når landets store selskaber i storstilede klimastrategier bebuder, at de vil være klimaneutrale inden for de næste ti år, lyder det godt.
Men en kortlægning, som Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har lavet blandt landets 100 største selskaber, viser, at målsætningen kun dækker en del af virksomhedernes totale CO2-udslip. Det skriver Finans.
»Vi ser endnu en række selskaber, som sætter lighedstegn mellem at være CO2-neutral i deres egen drift og så at være klimaneutral i det hele taget. Og det må forbedres,« siger Frances Lu, chef for divisionen Sustainability & ESG Services hos revisionsselskabet KPMG.
Som eksempel henviser Finans blandt andet til, at termostatsvirksomheden Danfoss på sin hjemmeside beskriver sin »ambitiøse plan om at være klimaneutral senest i 2030«.
Men målet viser sig kun at gælde for virksomhedens egen drift og strømforbrug. Størstedelen af Danfoss samlede klimaaftryk – mere end 80 procent – kommer imidlertid fra afledte udledninger.
Målsætningerne gælder endnu kun gælder en mindre del af de samlede udledninger, erkender Danfoss. Man anser det for væsentligt fremadrettet at få hele værdikæden med i målsætningerne, oplyser pressechef Mikkel Thrane.
Topchefer: Coronakrisen vil tynge os mange måneder endnu
Topcheferne i Danmarks største virksomheder har genvundet noget af den optimisme, som de tabte på rekordtid i det tidlige forår, da coronakrisen ramte Danmark og resten af verden.
Der er dog langtfra tale om jubeloptimisme. For coronakrisen vil fortsat tynge mange virksomheder et godt stykke ind i det nye år.
Det viser den seneste rundspørge til Berlingskes Toplederpanel, som 192 topchefer blandt Danmarks 1.000 største virksomheder har svaret på, som Berlingskes Morten Laugesen skriver om.
Da coronakrisen syntes allermest uoverskuelig i foråret, var det kun 24 procent af topcheferne, som så »optimistisk« på fremtiden. Nu er det 44 procent af topcheferne, som ser optimistisk på de kommende måneder.
Samtidig er det dog hele 42 procent af topcheferne, som forventer, at coronakrisen vil påvirke deres virksomheds omsætning negativt i det kommende år.
Tre forhold, investorerne skal holde øje med
Investeringsøkonom Per Hansen, Nordnet, har øjnene rettet mod disse tre fokuspunkter, der ifølge ham kan forhindre et stærkt, dansk aktieår i 2021:
Når regnskaberne kommer i januar/februar, vil især de eksportorienterede selskaber skulle indregne effekten af en markant USD-svækkelse i deres 2021-guidance. Store USD-følsomme danske selskaber som for eksempel Lundbeck, Demant, GN Store Nord, Coloplast og Novo Nordisk vil alle basere deres USD-indtægter på niveauet USDDKK 6,15, som uanset hedging-profil aktuelt ser ud til at være det »nye normale«. Er investorerne tilstrækkelig godt forberedte på denne USD-svækkelse og indflydelsen på vækst og indtjening?
De danske aktier har haft en »helle status«. Mere end 40 procent af det danske indeks består af Life Science, som har haft stærke defensive egenskaber. I kombination med nichekompetencer i verdensklasse har de større danske aktier formentlig fået en større global aktiebevågenhed, end deres størrelse og præstationer trods alt berettiger til. Forsvinder denne »helle status« i 2021?
Vaccinerne kommer, og med det kommer også håbet om og forventningerne til, at vi vender tilbage til mindre unormale tider. Den globale økonomi og vækst vil i 2021 indhente noget af det, som gik tabt i 2020. Investorerne er i sidste kvartal begyndt at købe ind på den ændring. Det betyder, alt andet lige, en mindre efterspørgsel efter de sikre kurshavne og mere interesse for at investere i selskaber med en højere konjunkturfølsomhed. Det kan gå lidt eller noget ud over de danske selskaber. Især hvis konjunkturfølsomhed og vaccinesucces går hånd i hånd med mere USD-svækkelse.
Aktiemarkederne
USA – lukkekurser mandag
Dow Jones: -0,62 pct.
S & 500: -0,44 pct.
Nasdaq: +0,5 pct.
Asien – indeks tirsdag kl. 6.45
Japan Nikkei: -0,34 pct.
Hongkong Hang Seng: -0,88 pct.
Kina CSI: -0,43 pct.
Rigtig god dag derude!




