Verdens første grønne ammoniakfabrik klar om to år i Vestjylland

Om blot to år vil verdens første produktion af grøn ammoniak stå klar tæt på landsbyen Ramme syd for Lemvig i Vestjylland.

Bag projektet står den lokale vindmølleinvestor, Skovgaard Invest, sammen med vindmøllegiganten Vestas og verdens førende leverandør af kemi til ammoniakproduktion, danske Haldor Topsøe. De planlægger at have en ammoniakfabrik, der henter energien fra vind- og solenergi, klar allerede i 2022.

»Vi har været med på den første grønne energibølge med vindenergi fra starten. Power-to-X bliver den næste store energibølge, og lige som vindmølleforretningen skulle kickstartes den gang, så tror vi også på, at det er nødvendigt, at kickstarte Power-to-X-forretningen skal kickstartes på samme måde. Det kræver, at der er nogle, der gør det, og vi ser det som grøn strømproducent som en nærliggende opgave at være med til at bidrage til at få de anlæg op at stå,« siger Bjarke M. Bitsch, forretningsudvikler hos Skovgaard Invest.

Skovgaard Invest er ejet af Jørgen Skovgaard, som var en af de første i Danmark til at se en forretning i at investere i at sætte vindmøller op. Siden har han tjent en større formue på vindmølleparker rundtom i Danmark.

Vestas melder sig på banen

Vestas har indtil nu gået stille med dørene, når det handler om Power-to-X. Selskabet har tidligere været involveret i mindre udviklingsprojekter inden for Power-to-X, blandt andet sammen med Haldor Topsøe, men det er første gang, selskabet går ind i et projekt af kommerciel skala.

»Vi kan jo se, at Power-to-X rører sig, og vi skal også have læringer ind i det. Vi har været ledere inden for den grønne energi i 40 år. Der er ingen tvivl om, at Power-to-X også kommer til at være en vigtig del i den kommende grønne energiomstilling. Derfor er Ramme-projektet en naturlig vej ind for os til at bruge vores mange kompetencer på området,« siger Kasper Roed Jensen, vice president i Vestas innovationsafdeling.

Haldor Topsøe er på sin side allerede en erfaren spiller, når det gælder Power-to-X-projekter. Selskabet er involveret i en række af de største Power-to-X-projekter i verden, fordi selskabet kan levere den kemi, der skal til for at omdanne strøm til brint og videre til forskellige former for brændsler.

»Det her projekt beviser for hele verden, at vi så snart som i 2022 kan producere et meget rent brændstof baseret på grøn strøm og i industriel skala,« siger Kim Grøn Knudsen, der er øverst ansvarlig for strategi og innovation hos Haldor Topsøe.

Fabrikken bliver en mindre ti-megawatts fabrik med en kapacitet på omkring 5.000 ton ammoniak, hvilket kan give en årlig CO₂-reduktion på 8.200 ton. Den kommer til at fungere ved, at den grønne strøm bliver brugt til at fremstille brint, som så på stedet omdannes til ammoniak. Parterne investerer selv i projektet, men har søgt offentlige udviklingsmidler.

De 5.000 ton årligt er langt fra den kapacitet, de store kemigiganter, der fremstiller konventionel ammoniak, har, men er nok til, at fabrikken bliver i industriel skala, og Skovgaard, Vestas og Haldor Topsøe forventer at kunne få en kommerciel forretning ud af det.

Eksisterende vindmøller holder prisen nede

Netop det, at Skovgaard allerede har vindmøller oppe at køre, som kan levere en del af strømmen til ammoniakproduktionen, er en af grundene til, at de tre parter overhovedet tør gå i gang med projektet, som er på pionerstadiet.

Hidtil har en af de store showstoppere for at gå i gang med at producere grøn ammoniak og andre bæredygtige energiformer baseret på grøn strøm – også kendt som Power-to-X – været, at det kræver store investeringer og er meget dyrt at fremstille. Derfor bliver prisen for høj.

Bjarke M. Bitch forventer også, at prisen på den vestjyske ammoniak vil blive højere end prisen på ammoniak fremstillet af fossile brændsler hos de store kemigiganter.

»Men vi mener, at vi kan gøre det til en rimelig pris, fordi vi allerede har vindmøllerne stående. Derved sparer vi en stor investering og en masse tid, fordi vi ikke først skal ud og stille vindmøller op. Men vores ammoniak vil blive dyrere end den konventionelle,« siger Bjarke M. Bitsch.

Vindmøllerne, som skal levere strømmen til projektet, er seks Vestas-landvindmøller på to megawatt hver. De producerer i dag hver 42 millioner kilowatt-timer. Derudover bliver der opstillet 50-megawatts solpaneler, som skal producere 60 millioner kilowatt-timer. Al strøm kommer ikke til at gå til ammoniakproduktion. En del af strømmen vil også blive solgt direkte på nettet.

Skovgaard forventer at få en såkaldt egenproducentgodkendelse. Det betyder, at de kan bruge strømmen direkte fra vindmøllerne og solceller. Ved at koble ammoniakfabrikken direkte til vindmøllerne og solcelleparken vil de kunne slippe for at betale nettariffer, hvilket vil gøre strømmen betydelig billigere.

Skovgaard er i fuld gang med at lave lokalplaner og få foretaget vurderinger af solcelleprojektet og ammoniakfabrikken. Bjarke M. Bitsch forsikrer, at alle sikkerhedskrav bliver overholdt, og understreger, at i og med at ammoniak er et af de mest udbredte kemikalier, er der også meget stor erfaring med at håndtere og transportere Power-to-X sikkert.

Har ikke fundet kunderne endnu

Hvem kunderne til den nye, grønne, men altså noget dyrere ammoniak bliver, tør hverken Skovgaard, Vestas eller Haldor Topsøe sige endnu. De går i gang med projektet, inden kunderne er i hus.

Men forventningen er, at landbruget, der bruger ammoniak til at gøde planter med, vil være interesseret. Derudover kan ammoniakken for eksempel bruges til kølning, og forventningen er også, at der vil være interesse for ammoniakken i blandt andet rederier, som i øjeblikket arbejder på højtryk for at udvikle skibe, der kan sejle på grøn ammoniak.

»Der er mange ting, der skal falde på plads i markedet, før de grønne brændstoffer er konkurrencedygtige med de sorte. Spørgsmålet er også, om de skal være lige så billige som de sorte. Det vil tiden jo vise. Der skal nogle specielle forhold til, før de nye grønne brændstoffer bliver en god forretning. Men vi skal starte et sted, og markedet etablerer sig ikke, før der er et produkt,« siger Bjarke M. Bitsch.

I øjeblikket er der flere Power-to-X projekter på tegnebrættet eller undervejs i Danmark. Mest omtalt er formentlig etableringen af en stor brintfabrik med planlagt tilhørende produktion af bæredygtige brændstoffer i København. Projektet, som har Ørsted og Københavns Lufthavne i spidsen, og som har samlet en række virksomheder, heriblandt også Haldor Topsøe, fra hele Power-to-X-værdikæden, inklusive aftagersiden.

Ammoniakfabrikken i Vestjylland adskiller sig ifølge partnerne fra mange af de øvrige, større projekter ved, at det er større end et demonstrationsprojekt, og at det kan stå klart om blot to år.

Vestas holder sig til det konkrete

For Vestas vedkommende er det første gang, at vindmølleproducenten går ind som direkte partner i et Power-to-X-projekt i industriel skala, og det er ikke tilfældigt, at valget netop er faldet på et mindre, men meget konkret projekt i Vestjylland, frem for et af de højtprofilerede kæmpeprojekter, fortæller Kasper Roed Jensen fra Vestas.

»Vestas har et ståsted og ved, hvor vi kommer fra. Det er vigtigt for os, at vi tager det med. En af de vigtige ting omkring Power-to-X er, at prisen på grøn strøm er blevet så billig, som den er. Her spiller vores møller jo en vigtig rolle. Dertil kommer hele integrationsløsningen, hvor de styresystemer, vi har udviklet, kommer til at spille en vigtig rolle. De kommer til at styre både elektrolysen og ammoniakanlægget i Ramme. Vores forecastløsninger bliver også brugt,« siger han.

»Det er det, vi er gode til, og vi skal kunne integrere det i de nye Power-to-X-projekter. Vi har ikke på samme måde som andre gået ud og været meget vokale omkring det. Men det er vigtigt for os at sige, at vi har nogle kompetencer inden for det her felt, som vi skal bruge på den rigtige måde. Det kræver, at vi får læringerne først. Det gør vi i et projekt som det i Ramme,« siger Kasper Roed Jensen.

Han kan endnu ikke sige klart, hvilken vej Vestas vælger at gå, når Ramme-projektet er oppe at køre, men han mener, at de løsninger, der bruges på det kommercielle ti-megawatts projekt i Ramme, i princippet vil kunne bruges på langt større anlæg på 100 eller 1.000 megawatt. Så der er tale om en løsning, der kan skaleres op i storprojekter. Og det er den måde, Vestas helst vil arbejde på.

»Der er mange, der er ude med store 2030-projekter. Men lad os lige få det her projekt til at komme op at køre,« siger Kasper Roed Jensen.

Også Haldor Topsøe ser store perspektiver i projektet. Den danske kemivirksomhed er allerede i dag verdens førende i leveringen af den teknologi, der bruges til ammoniakproduktion baseret på fossile brændsler.

»Allerede i dag har vi den grønne strøm og de nødvendige teknologier til at begynde omstillingen hen imod fornybare brændstoffer, som reducerer CO₂-udledningerne. I Haldor Topsøe er vi involveret i flere af verdens største Power-to-X-projekter, og vi er meget glade for også at være partner i et projekt, som understreger Danmarks meget store potentiale på området,« siger Kim Grøn Knudsen.