Betalingskrig: Butikker dropper dankortet

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før din dag begynder. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

f
Mens Danmarks største dagligvarekoncerner Coop og Salling Group langer ud efter Jyske Banks farvel til Visa-dankortet, vender forretninger og butikskæder i stigende grad dankortet ryggen. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Godmorgen.

Fremtidens København risikerer at blive en lukket fest for de højtlønnede, mens Novo Nordisk endnu engang svinger pisken over en patientgruppe i USA, som i årevis er blevet belemret med utallige prisstigninger.

Det er et par af historierne i dagens overblik, der begynder med seneste nyt i betalingskrigen:

1
Høje omkostninger får butikker til at vende dankortet ryggen

Mens Danmarks største dagligvarekoncerner, Coop og Salling Group, langer ud efter Jyske Banks farvel til Visa-dankortet, vender forretninger og butikskæder i stigende grad dankortet ryggen.

»Flere store detailaktører har allerede lukket ned for dankortet, og flere vil helt klart følge efter. Kortet er simpelthen for dyrt at modtage især for store butikskæder med mange små transaktioner,« siger Lars Hansen, der som adm. direktør i Bank Brokers rådgiver virksomheder og detailaktører om valg af betalingsløsninger, til Finans.

Lars Hansen har bl.a. været arkitekten bag nye aftaler for McDonald’s og Sunset Boulevard, som betyder et farvel til dankortet i de to fastfood-kæder, og han har netop lukket en lignende aftale for en stor landsdækkende butikskæde, der dog ikke ønsker at stå frem på nuværende tidspunkt.

Tal fra Nationalbanken viser, at dankortet på bare to år har mistet 3,3 procentpoint af det danske betalingskortmarked, der i 2017 omsatte for 661 mia. kr. Milliardomsætningen er i stedet gået til især Visa og MasterCard.

Det var Jyske Bank, der indledte betalingskrigen, da banken i begyndelsen af året tog det første skridt mod afskeden med dankortet.

2
Fremtidens København risikerer at blive en lukket fest for de højtlønnede og deres børn

Vi rykker videre til Politiken, som mandag kan fortælle, at forskellen på huspriserne i københavnsområdet og resten af landet og dermed den økonomiske ulighed i boligformuer aldrig har været større, end den er i dag.

For første gang viser nye datasæt, hvordan det op igennem 1950erne, 60erne, 70erne og 80erne var nærmest lige meget, om man købte et hus i Frederikshavn, Frederikssund eller på Frederiksberg; priserne steg og faldt i stort set samme takt overalt i landet.

Men fra midten af 90erne betød bl.a. økonomisk opsving, byfornyelse i København og øget tilflytning, at husene i hovedstadsområdet begyndte at stige markant hurtigere og kraftigere end i resten af Danmark.

Det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af det danske boligmarked, udarbejdet af Boligøkonomisk Videnscenter.

»Nogle borgere har tjent uforholdsmæssigt store gevinster på deres bolig, så vi har fået et samfund med kæmpe vindere og kæmpe tabere i henholdsvis storbyerne og i de mindre kommuner,« påpeger seniorøkonom Marc Lund Andersen fra det uafhængige Boligøkonomisk Videncenter under Realdania.

3
Amerikaner i desperat opråb efter nye prisstigninger fra Novo: »De priser slår folk ihjel«

Hverken politisk stormvejr, stribevis af sagsanlæg eller historier om tragiske dødsfald har afholdt Novo Nordisk fra endnu engang at svinge pisken over en patientgruppe i USA, der i årevis er blevet belemret med utallige prisstigninger.

I tæt parløb med sin franske konkurrent Sanofi valgte det danske børsflagskib i denne måned igen-igen at hæve sine priser på bestemte insulinpræparater i USA. Det kan man læse i Berlingske i dag.

Ifølge 31-årige amerikanske Allison Bailey, der hver dag benytter sig af insulin fra Novo Nordisk, er mange amerikanske diabetespatienter ved at kollapse under presset fra priser, som myndighederne i december kaldte for »kunstigt høje«.

»Det er ekstremt nedslående, at insulinproducenterne bliver ved med at hæve priserne, når de ved, at patienterne i forvejen har det vanskeligt. Til tider er det svært ikke at blive rasende over det. De priser slår folk ihjel. Hvornår er det nok,« spørger Allison Bailey.

I USA er der blevet rapporteret om flere tilfælde, hvor pårørende til patienter med diabetes har vurderet, at familiemedlemmer er døde, fordi de ikke havde råd til insulin.

Berlingske anbefaler:

FN-direktør: Hvorfor dukker mænd ikke op til arrangementer om kvinder og ligestilling?

Digitalt oplevelsescenter i Nordhavn kopieres til udlandet

Kodenavn Maxwell: Det skete der i kulissen, da Københavns elnet skulle sælges

Tre ting, investorerne skal holde øje med i dag:

Seniorstrateg i Nordea, Andreas Østerheden, har udvalgt tre begivenheder, det er værd at rette blikket mod.

  • Vi indleder en travl uge med fokus på centralbankerne, hvor ECBs Mario Draghi holder tale ved det europæiske parlament i Bruxelles. ECB havde rentemøde i sidste uge, hvor den største nyhed var, at centralbanken skiftede en smule retning ift. bankens vurdering af det økonomiske risikobillede. Her gik man fra at vurdere billedet som balanceret til nu overvejende med risiko på nedsiden. Investorerne benytter taler fra centralbankmedlemmer til at få ny information om den fremtidige linje for pengepolitikken.
  • Selv om der har været lidt gode nyheder for mange amerikanske offentlig ansatte i fredags, efter der kom en midlertidig aftale om at genåbne dele af statsapparatet, der har været lukket ned siden 22. december, kan flere nu se frem til at få udbetalt løn, vil fokus for investorerne i højere grad være på nøgletallene. Her får vi regional erhvervstillid fra Chicago og Dallas Fed, der giver en indikation af virksomhedsledernes syn på fremtiden. Den delvise nedlukning af den offentlige sektor ventes at ramme væksten i 1. kvartal, men meget af dette ventes at komme igen i 2. kvartal.
  • Der bliver meget at se til på regnskabsfronten, hvor 126 virksomheder fra det amerikanske S&P500-indeks i løbet af denne uge rapporterer, hvordan 4. kvartal 2018 er gået. Herunder kan vi i dag se frem til regnskaber fra bl.a. industrigiganten Caterpillar.

Markederne lige nu:

En styrket yen lægger mandag en smule pres på aktiemarkedet i Tokyo, mens en overvejende positiv udvikling præger de øvrige markeder i Asien-regionen.

Nikkei 225 -0,4
Topix -0,5
Hongkongs Hang Seng +0,4
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,4
Taiwan Taiex +0,4
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex -0,5
Singapores STI +0,2