Bernie Sanders kræver møde med dansk topchef – priserne er »absurde« 

Amerikanerne har ikke råd til Novo Nordisks vægttabs- og diabetesmedicin. Derfor vil Bernie Sanders nu mødes med Novo Nordisks topchef personligt og diskutere en prisnedsættelse. 

Op mod 70 procent af amerikanerne er enten overvægtige eller kæmper mod fedme, og derfor er den danske vægttabsmedicin særligt populært i USA. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Det er ikke længe siden, Novo Nordisk kunne berette om en markedsværdi, som havde rundet 4.000 milliarder kroner. Af samme årsag kunne medicinalgiganten berette, at de var blevet »for store til Danmark«, hvorfor de i stigende grad ville rette øjnene mod udlandet – i særdeleshed USA. 

Der er bare et enkelt problem for Novo Nordisk. Ikke alle diabetesramte eller overvægtige amerikanere har råd til at betale for Ozempic eller Wegovy.