Banker får klø af sommerens markedsuro: Minusrenter truer hele sektorens forretningsmodel

Negative renter har lagt massivt pres på bankernes indtjening, og flere overvejer nu at sende regningen videre til privatkunderne. Men det vil være at åbne Pandoras æske, advarer en bankekspert, der også forudser at flere banker får svært ved at overleve, hvis de ikke gentænker hele deres forretningsmodel.

De mørke skyer hænger stadig over banksektoren. Negative renter er her for at blive lang tid endnu, og det presser indtjeningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Renterne fortsætter med at rasle nedad, og over hele Europa bliver der på næsten daglig basis sat nye bundrekorder.

Mens det er godt nyt for eksempel danske boligejere, er det samtidig endnu et søm i kisten for banksektoren, der godt snart kunne bruge nogle gode nyheder. Over de seneste ti år har branchen været presset af først en massiv gældskrise, hvidvask, lav vækst og nu truer negative renter med at udhule hele forretningsgrundlaget.

Situationen er blevet yderligere skærpet over sommeren, hvor en eskalering i handelskrigen og lempelige centralbanker har banket renterne ned til niveauer, der for få år siden syntes uvirkelige. Den danske 10-årige rente er havnet i minus 0,57 pct., og på nogle realkreditlån får man nu ligefrem penge for at optage et lån.

»Bankernes forretningsmodel er godt og grundigt under pres. Det kan jo ikke passe, at man skal have penge for at låne til at købe et hus. Hvis det bliver virkeligheden på lang sigt, så er der jo ikke nogen banksektor mere. Hvis de ikke kan få lov at tjene penge på markedsvilkår, må man jo afskaffe bankerne, og så må staten klare det. Det er der ikke nogen, der tror på – heller ikke mig – men det er jo den ultimative konsekvens,« siger Claus Vistesen, eurozone-cheføkonom hos Pantheon Macroeconomics.

Det er heller ikke gået hen over hovedet på investorerne. Siden nytår er de europæiske banker faldet ti pct., hvilket gør dem til regionens absolut dårligste sektor. Til sammenligning er det brede Stoxx Europe 600-indeks steget ni pct. i samme periode. Går vi endnu længere tilbage, bliver billedet mere dystert. Over de seneste ti år er bankerne faldet 42 pct. mens Stoxx Europe 600 er steget 65 pct.

»Får svært ved at overleve«

De negative renter gør det vanskeligt for bankerne at tjene penge gennem traditionel bankdrift, hvor de låner penge ud til en højere rente end den, du får, når du sætter penge i banken. Spændet kaldes for rentemarginalen, og med rekordlave renter er det spænd blevet indsnævret til et punkt, hvor indtjeningen er forsvindende lille.

Derudover betyder de negative renter, at bankerne skal betale for at parkere kontanter hos centralbankerne. I Danmark er indskudsrenten hos Nationalbanken minus 0,65 pct. hvilket betyder, at de kommercielle banker betaler 65 øre pr. 100 kroner over et vist beløb for at have penge stående i den danske centralbank. Siden 2014 har de negative renter kostet danske banker 3,4 milliarder kr., ifølge Børsen.

»Det er jo et problem. Når du sætter penge i banken, forventer du, at banken skal give dig en rente, men samtidig skal de også betale, når de sætter pengene ind hos centralbanken. Hvis man fremskriver den udvikling, vil der nok være nogen banker, der får svært ved at overleve,« siger Claus Vistesen.

Virker ikke efter hensigten

Ideen med negative renter er, at de skal stimulere økonomien og tilskynde forbrug og investering ved at gøre lån billige og gøre det mindre attraktivt at have store kontantbeholdninger. Den Europæiske Centralbank introducerede negative renter for første gang i 2014 for at forhindre deflation og sætte gang i eurozonens økonomi efter flere år i krisetilstand. Dengang var der ingen, der regnede med, at vi i 2019 – fem år efter – stadig ville have renter i minus og endda med udsigt til yderligere rentenedsættelser. ECB forventes at sætte renten ned i september.

På nogle punkter har de negative renter virket. Deflation er ikke længere en bekymring, og arbejdsløsheden over hele eurozonen er faldet til det laveste siden 2008. Men forbrugerne sparer op i stedet for at låne penge og skrue op for deres forbrug, og det presser bankerne. Tal fra Eurostat viser, at europæernes opsparingsrate er på det højeste i fem år.

I den forbindelse langede topchefen for den hollandske storbank ING, Ralph Hamers, tidligere på sommeren ud efter ECB, og kritiserede centralbanken for dens planer om at trække renten yderligere ned.

»Det negative rentemiljø gør forbrugerne så usikre på deres finansielle miljø, at de er begyndt at spare mere op i stedet for mindre,« sagde han ifølge Financial Times. Med andre ord: De negative renter virker stik imod hensigten.

Derfor overvejer Ralph Hamers nu at lægge de negative renter over på privatkunderne, så kunderne altså skal betale en rente bare for at have pengene stående på en bankkonto. Hvor end absurd det lyder, er ING ikke alene i de overvejelser. De to schweiziske velhaverbanker UBS og Credit Suisse har allerede sagt, at de vil opkræve renter fra deres rigeste kunder, og flere små privatbanker gør det allerede.

I Danmark har flere bankdirektører også luftet ideen om at sende regningen videre til kunderne. Bankcheferne i Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Sjælland har ifølge FinansWatch begge åbnet op for negative indlånsrenter for privatkunder, og pointeret at de rekordlave renter er et problem i Danmark. Hos Danske Bank lød det onsdag, at man dér dog ikke har nogen planer om at opkræve penge fra privatkunderne.

Selskab Kurs Ændr. %

»De negative renter er kommet for at blive, så danskerne skal nok til at forberede sig på at betale for have en bankforretning. Det reflekterer altså virkeligheden«, siger Claus Vistesen.

Som at åbne Pandoras æske

Der er dog en række konsekvenser forbundet med opkræve gebyrer på indlån. Én konsekvens kan være, at forbrugerne trækker pengene ud af banken og sætter dem i risikable investeringer, der ender med at udhule deres opsparing. Et andet problem er, at det giver bankerne et endnu dårlige ry.

»De åbner Pandoras æske ved at gøre det. Og de aner ikke, hvad der rasler ud af den æske. Det er egentlig bankernes egen sag, jeg taler, når jeg advarer imod det,« siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Han forklarer, at bankerne i for lang tid har ignoreret konsekvenser ved negative renter, men nu bliver nødt til at indstille sig på den nye virkelighed. Til at starte med, skal de finde ud af at genopfinde sig selv, siger han.

»Det her kræver et helt almindeligt eftersyn af ens forretningsmodel. Vi skal jo huske på, at negative renter har vi ikke for sjov. Vi har dem, fordi nationalbankerne gerne vil styrke økonomien, og det sker normalt ved at sænke renten og få bankerne til at låne flere penge ud ved at give bedre vilkår,« forklarer han.

»Men problemet er, at du og jeg vil ikke låne flere penge lige nu, så bankerne er i en kattepine. Derfor kunne de mere aggressivt markedsføre sig overfor kunderne med bedre vilkår. Vi ser ikke nogen annoncer, om at »nu går vi ned i pris.« Det er fordi, de prøver at passe på deres indtjening,« tilføjer han.

Hvis de ikke omstiller sig, er det ifølge bankeksperten ikke sikkert, at de overlever i den form de har i dag. Derfor kunne der godt være en bølge af banksammenlægninger undervejs, der kunne hjælpe til at skære i udgifterne.

»En indtjeningskrise i alle brancher kalder jo på konsolidering af omkostninger. Og sådan er det,« siger Lars Krull.