Advokatfirmaet Njord Law Firm og partner Jeppe Brogaard Clausen er ikke længere sigtede i sag om groft bedrageri for 7,5 millioner kroner i forbindelse med omdiskuteret sagskompleks om ulovlig deling af film. Frafaldet skyldes ifølge Njord Law Firm, at sigtelsen har vist sig at være »grundløs«.
Gennem knap halvandet år har det enorme søgsmål mod tusindvis af danskere vedrørende ulovlig download og deling af film, som det danske advokatkontor Njord Law Firm har anlagt på vegne af to udenlandske klienter, taget den ene uventede drejning efter den anden.
Fredag skete der igen en ny udvikling, da Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kaldet Bagmandspolitiet – frafaldt den sigtelse for groft bedrageri, som advokatfirmaet og partner Jeppe Brogaard Clausen har haft hængende over hovedet siden slutningen af december 2020.
Lars Lokdam, managing partner hos Njord Law Firm, afviste allerede i vinter, at sigtelsen havde noget på sig, og oplyser nu i et skriftligt svar, at frafaldet af sigtelsen vækker glæde hos Njord Law Firm.
»Vi har hele tiden regnet med, at sigtelsen på et tidspunkt ville blive opgivet, og jeg er meget glad for og lettet over, at SØIK nu har droppet sigtelsen, så vi kan komme videre, og at man begrunder det med, at sigtelsen var grundløs,« skriver Lars Lokdam.
Bagmandspolitiet har bekræftet, at sigtelsen mod Njord Law Firm og advokat Jeppe Brogaard Clausen frafaldt fredag.
SØIK oplyser samtidig, at man i 2020 reagerede på en mistanke om »en eller flere strafbare handlinger i forbindelse med en række erstatningssager ført af et advokatfirma«.
Mistanken førte til, at man hos SØIK »undersøgte sagen grundigt«, mens man også »har haft mulighed for at inddrage de nyeste afgørelser fra EU-domstolen og landsretterne«.
»På den baggrund er det vores vurdering, at der ikke er foregået noget ulovligt, og derfor har vi nu lukket sagen,« lyder det i et skriftligt svar.
Njord Law Firms søgsmål har skabt en del røre i de forgangne år.
I 2020 afviste Østre Landsret flere sager, da domstolen ikke mente, at Njord Law Firms ene klient, engelske CMS, havde bevist, at selskabet ejede rettighederne til de film, man påstod, at de sagsøgte danskere havde downloadet og delt ulovligt.
Flere byretter fulgte trop, og alene i København og på Frederiksberg blev over 100 sager afvist med såkaldt manglende søgsmålskompetence som begrundelse.
Et turbulent år for søgsmålet sluttede med, at Bagmandspolitiet i december 2020 rejste sigtelse for »bedrageri af særlig grov beskaffenhed« mod Njord Law Firm og Jeppe Brogaard Clausen.
Njord Law Firm indledte herefter det nye år med et angreb på to dommere fra Retten på Frederiksberg, som advokatfirmaet mente var den direkte årsag til, at sigtelsen blev rejst.
Kort efter blandede dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, sig i debatten og kritiserede Njord Law Firms angreb, som ifølge ham »undergravede tilliden til retssystemet«.
Njord klagede også over de to dommere til Den Særlige Klageret, der blandt andet håndterer klager over dommere, og som endte med at afvise samtlige klager mod de to dommere.
Inden da og senere har flere advokater og borgere kritiseret advokatfirmaet, mens juraprofessor Frederik Waage fra SDU også har udtalt sig i hårde vendinger om det omdiskuterede søgsmål.
I sommer skete der igen en ny udvikling. Her afsagde EU-domstolen en kendelse, der slog fast, at Njord Law Firms ene klient, cypriotiske MIRCOM, kan føre sager om krænkelse af ophavsrettigheder.
Herefter udtalte managing partner hos Njord Law Firm Lars Lokdam til AdvokatWatch, at Njord Law Firm nu havde EU-domstolens ord for, at de danske domstole tog fejl, da de afviste sagerne.
Det danske retsvæsen burde ifølge Lars Lokdam tage afgørelsen »til efterretning«. På samme vis burde afgørelsen ifølge Njord Law Firm også betyde, at sigtelsen for groft bedrageri skulle frafaldes.
I august nåede Vestre Landsret frem til fire afgørelser, der er interessante for det omdiskuterede søgsmål.
Modsat Østre Landsrets afgørelser fra 2020, hvor flere sager blev afvist, fordi CMS ikke havde søgsmålskompetence, kom Vestre Landsret frem til, at det modsatte var tilfældet i de fire sager, som landsretten behandlede.
Det fremgår af en retsbog fra Vestre Landsret, at der er blevet lagt nye aftaler frem siden Østre Landsrets afvisninger. Det fremgår også af kendelsen, at landsdommerne støttede sig op ad EU-domstolens afgørelse.
