Bedragerisigtet advokatfirma angreb byretsdommer – nu afviser Den Særlige Klageret sagen

Njord Law Firm klagede i januar over Retten på Frederiksbergs håndtering af et enormt søgsmål om ulovlig download og deling af film. Nu har Den Særlige Klageret afvist advokatkontorets klage, der kom i forlængelse af Bagmandspolitiets sigtelse af advokatkontoret for groft bedrageri af 7,5 millioner.

Advokatfirmaet Njord Law Firm står bag et kæmpe søgsmål om ulovlig download af film mod flere tusinde danskere. Mathias Svold

Et opsigtsvækkende angreb fra Njord Law Firm rettet mod Retten på Frederiksberg har nu fået et juridisk punktum.

Det skete, da Den Særlige Klageret torsdag afviste samtlige klager over byretten, som det bedragerisigtede advokatkontor bad Klageretten tage stilling til i januar.