Apple-topchef: Uundgåeligt med politisk indgreb mod techgiganter

Skandalesagerne, som har ramt Facebook med datamisbrug og politisk indblanding, viser, at der er behov for regulering af teknologiganterne, siger Tim Cook, der dermed lægger sig yderligere ud med konkurrenterne, som kæmper imod.

Apple-topchef Tim Cook opfordrer politikerne til at gribe ind, fordi det frie marked ikke fungerer men bringer folks data i fare. Arkivfoto: Justin Lane, EPA/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN LANE

Apples topchef, Tim Cook, kalder det »uundgåeligt«, at der oven på den seneste stribe af skandalesager skal indføres ny regulering af teknologigiganterne og sociale netværk for at beskytte folks personlige data.

Dermed lægger han sig endnu en gang ud med konkurrenter som Facebook og Google.

I et interview udsendt søndag på HBO slår Tim Cook fast, at »det frie marked fungerer ikke«, hvorfor politikerne må træde til.

»Generelt er jeg ikke stor tilhænger af regulering. Jeg tror på det frie marked. Men vi er nødt til at indrømme det, når det frie marked ikke fungerer. Og det har ikke fungeret her. Jeg mener, at det er uundgåeligt, at der vil komme en form for regulering,« siger topchefen for verdens mest værdifulde virksomhed.

Selskab Kurs Ændr. %

Facebook i modvind

New York Times afslørede i sidste uge, hvordan Facebook bl.a. greb til at hyre et eksternt PR-bureau til at forsøge at føre en smædekampagne mod konkurrenter og modstandere, da det kom frem, at Facebook ikke selv greb ind over for russiske fremstød gennem Facebook for at påvirke det amerikanske præsidentvalg, der førte Donald Trump til præsidentposten i Det Hvide Hus.

Både Apple og Google blev klandret for »usmagelige forretningsmetoder«, og Tim Cook selv blev kaldt hyklerisk, fordi han tidligere har kritiseret Facebook for ikke at respektere privatlivets fred, bl.a. i sagen om analysefirmaet Cambridge Analyticas uretmæssige indsamling af oplysninger om 87 millioner Facebook-brugeres, herunder 41.000 danskeres, personlige data, som Facebook ikke standsede trods viden om indsamlingen. Kritikken fik ifølge New York Times Facebooks stifter og topchef, Mark Zuckerberg, til at kræve, at ledelsen i Facebook droppede deres iPhone-telefoner og kun brugte Android-telefoner. Argumentet var, at langt flere smartphones bruger Android.

Facebook har i år været ramt af en række møgsager om, hvor godt brugernes data er beskyttet. Også Google, der ligesom Facebook lever af at sælge så målrettede annoncer som muligt ved at kortlægge folks færden og interesser i detaljer, har haft et år i modvind med afsløring af hackerangreb og en gigantisk bøde på 32 milliarder kroner fra EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i juli for misbrug af sin position på mobilmarkedet med netop Android.

EU indførte 25. maj i år sin hidtil skrappeste persondatabeskyttelse, Persondataforordningen (på engelsk forkortet GDPR), som netop skal beskytte mod, at personlige data suser rundt, uden at men ved, at det sker, hvor de lander, og hvad de bruges til. Yderligere stramninger er på vej i både USA og Europa, hvor politikere er ved at have fået nok af, at de store teknologiselskaber fungerer som en slags stat i staten ved ikke blot at levere altdominerende udstyr og tjenester men også styrer, hvordan vi tilgår nyheder og blander os i debatter. Dette afviser selskaberne selv at være og fremhæver, at de blot driver en forretning, som stiller værktøjer og muligheder til rådighed, som mange har lyst til at bruge.

Politikerne er på banen

Det amerikanske Repræsentanternes Hus har netop nedsat en komité, der med demokraten David Cicilline i spidsen skal gennemføre ny lovgivning, som skal sikre, at »koncentrerede, økonomiske kræfter« kan stilles til regnskab, skriver den britiske finansavis Financial Times. Det er signaler om, at selskaberne ikke længere er de iværksættere, der begyndte livet i en garage, men nu er giganter med en enorm indflydelse.

»Dette handler ikke om privatlivets fred mod profit eller privatlivets fred mod tekniske nyskabelser. Det er et forkert valg. Vi har sørget for, at dit udstyr har en utrolig viden om dig, men jeg behøver ikke få al denne viden som virksomhed,« siger Tim Cook i interviewet på HBO søndag.

For en måned siden holdt han et stort indlæg, hvor han slog fast, at »virksomheder skal udfordre sig selv til af afidentificere kundedata eller slet ikke indsamle disse data fra begyndelsen«, for »brugerne skal altid vide, hvilke data der indsamles om dem, og hvad de bliver indsamlet for«. Han roste EUs stramninger for »at vise os alle, hvordan god politik og politisk vilje kan samles om at beskytte alles rettigheder«.

Det uddybede han i et interview med TV-stationen CNN:

»Det er på tide at bringe disse ting under kontrol nu. Hvis det ikke sker, kan problemet blive så stort, at det bliver umuligt at ordne. Dette er overvågning. Jeg ser dette som en krise. Jeg ser privatlivets fred som et af de få topspørgsmål i dette århundrede på grund af mængden af forbryderiske ting, der kan ske. Folk kan have fuld kontrol over deres data på en meget gennemsigtig måde. Dine data er dine, de er ikke mine,« sagde Tim Cook og understregede, at »dette er bredere end techindustrien, for masser af virksomheder indsamler data«.

Apple og Facebook er hinandens modsætninger

Apple og Facebook er to modsætninger blandt teknologigiganterne. Facebook er, ligesom Google, berygtet for sin massive indsamling af oplysninger om brugerne. Deres mange nettjenester - med Facebook, Messenger, billedtjenesten Instagram og beskedtjenesten WhatsApp - er gratis at bruge, hvilket tiltrækker milliarder af brugere, som til gengæld betaler med personlige oplysninger og detaljerede informationer om deres brug af og færden på nettet. Oplysningerne sætter giganterne i stand til at målrette annoncer særdeles detaljeret, hvilket er deres indtægtsgrundlag.

Facebooks omsætning var i januar-september i år på 38,9 milliarder dollars – heraf de 9,7 milliarder i Europa.

Apple lever omvendt af at sælge sine produkter og har gennem mange år – og især efter at Tim Cook overtog ledelsen, da Steve Jobs døde i 2011 – været foregangsmodel for en stadig kraftigere beskyttelse af folks private oplysninger.

Mest udtalt nægtede Apple at efterkomme en dom om at lave en falsk opdatering af sin iOS-mobilsoftware, så FBI-politifolk kunne trænge ind i en beslaglagt iPhone-telefon. Siden har Apple skærpet sikkerheden med mere kryptering, så ingen udefra kan følge med i, hvad der siges og gøres. Apple har desuden strammet reglerne for, hvilke oplysninger appudviklere må samle ind om brugerne på Apple-udstyr, har tilladt annonceblokeringsværktøjer i Safari, der er standardinternetbrowseren på iPhone-telefoner og iPad-tablets, og indført større beskyttelse af privatlivsoplysninger.