Nyhedsvarsel
Virksomheder

Amerikanske myndigheder undersøger Danske Bank

Danske Bank meddeler, at den er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der vil have oplysninger i relation til en undersøgelse af strafferetligt ansvar af bankens estiske aktiviteter.

De amerikanske myndigheder har kontaktet Danske Bank for at få oplysninger til brug for dets undersøgelse af strafferetligt ansvar i relation til bankens estiske filial. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen

De amerikanske myndigheder melder nu officielt deres ankomst i Danske Banks hvidvasksag. Banken meddeler onsdag morgen, at den er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium (U.S. Department of Justice).

Myndighederne »ønsker oplysninger til brug for dets undersøgelse af strafferetligt ansvar i relation til bankens estiske filial«, skriver banken.

Det vides ifølge banken selv på nuværende tidspunkt ikke, hvornår de amerikanske undersøgelser vil være afsluttet. Det samme gør sig gældende for udfaldet af undersøgelserne.

»Vi samarbejder med de myndighedsundersøgelser, der er i gang som følge af sagen. Det er imidlertid for tidligt at sige noget nærmere om, hvad udfaldet af disse undersøgelser vil være,« siger midlertidig administrerende direktør for Danske Bank, Jesper Nielsen, i en selskabsmeddelelse.

Selskab Kurs Ændr. %

Øger presset på Danske Bank

De amerikanske myndigheder har tidligere over for Berlingske givet udtryk for, at man fulgte med i sagen.

»Vi følger denne sag meget tæt, og vi følger jeres dækning af sagen meget tæt,« sagde Marshall Billingslea, viceminister i det amerikanske finansministeriums kontor for økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering, i august til Berlingske.

Men det er første gang, at USA altså officielt er meldt på banen med en decideret undersøgelse. Og det kan få voldsomme konsekvenser for Danske Bank.

For både danske og estiske bøder blegner i sammenligning med, hvad de amerikanske myndigheder kan præstere. Især hvis der er sket brud på internationale sanktioner, som Berlingske også tidligere har beskrevet. Det måtte den franske storbank BNP Paribas sande, da den i 2015 gik med til at betale 48,5 mia. kr. til de amerikanske myndigheder, fordi banken havde været medvirkende til at bryde amerikanske sanktioner mod handel med Sudan, Iran og Cuba.

Sanktioner er krig

Danske Banks estiske filial lod i en årrække frem til 2015 store, mistænkelige beløb fra især Rusland strømme gennem konti i banken. I 2013 advarede en intern whistleblower om, at konti i filialen angiveligt var kontrolleret af »Putin-familien og FSB« med henvisning til den russiske efterretningstjeneste. Og hvis det kan påvises, at forskellige virksomheder og enkeltpersoner via den estiske filial har omgået amerikanske sanktioner imod Rusland, så kan den helt store bødehammer falde ned over Danske Bank.

Det er da også særligt dette spor, som investorer og analytikere i høj grad har frygtet. Med god grund, som L. Burke Files, der har 30 års erfaring med finansiel efterforskning og er partner i det amerikanske Financial Examinations and Evaluations, påpegede i september.

»Sanktioner er krig, bare i en anden form. Derfor slår regeringer hårdere ned på sanktioner end noget andet. Der er flyttet 1.500 mia. kr. på en hurtig og mistænkelig måde, og hvad er så oddsene for, at nogle af de midler har været i strid med sanktioner: Rent statistisk ville jeg tro, at du ville finde nogle sanktionsbrud,« forklarede han dengang.