650 stjålne mobiltelefoner ødelagt på afstand
Telia blokerer med succes for fabriksnye telefoner, der er stjålet i Danmark, når de dukker op på både danske og udenlandske mobilnet. På et år er 650 iPhone- og Android-telefoner gjort ubrugelige.

Telia blokerer med succes for fabriksnye telefoner, der er stjålet i Danmark, når de dukker op på både danske og udenlandske mobilnet. På et år er 650 iPhone- og Android-telefoner gjort ubrugelige.

Et nyt sporingssystem har betydet, at flere end 650 mobiltelefoner, der er stjålet i posten eller fra teleselskabet Telias forretninger i Danmark, har kunnet spærres og dermed gøres ubrugelige.
Telia, der er Danmarks fjerdestørste teleselskab, har på lige under et år med en særlig software kunnet forhindre stjålne telefoner for fem millioner kroner i at kunne bruges.