3F-formand: Vi ligger ikke under for Falck

Formanden for 3Fs Transportgruppe, Jan Villadsen, afviser, at fagforeningen skulle have alliereret sig med Falck undervejs i den betændte konflikt i Region Syddanmark. Han affejer samtidig beskyldning om, at man skulle have forsøgt at stoppe kritisk rapport om Falck-redderes mentale helbred.

Jan Villadsen understreger, at 3F har et godt samarbejde med Falck, men at fagforeningen aldrig har alliereret sig med virksomheden i bestræbelser på at holde hollandske Bios ude. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Niels Ahlmann Olesen

Formanden for den magtfulde Transportgruppe i 3F, Jan Villadsen, afviser nu kategorisk, at han eller andre fra landets største fagforening skulle have allieret sig med Falck i den kampagne mod Bios, som Konkurrencestyrelsen for nylig udtalte en lammende kritik af.

3Fs rolle er kommet i søgelyset, fordi fagforeningen nævnes gentagne gange i den redegørelse, Konkurrencestyrelsen offentligjorde i starten af februar.