3F i kamp for monopolerne

Foto: GAB photography

Her gik man naivt og troede, at fagbevægelsens fornemste opgave er at kæmpe for gode løn- og arbejdsforhold for dens medlemmer.

De seneste uger har det dog stået stadig mere klart, at landets største fagforening har en anden og vigtigere dagsorden: med næb og kløer at holde fast i sin rolle som en stor og magtfuld politisk spiller. Også selv om det indebærer, at 3F må agere ambassadør for privatkapitalistiske virksomheders kamp mod udenlandske konkurrenter.

Klarest på nethinden står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nylige afsløring af Falcks suspekte metoder til at tage livet af hollandske Bios, som i 2014 vandt et udbud om ambulancekørsel for Region Syddanmark, men endte med at gå konkurs. 3F optræder flere gange i styrelsens afgørelse, hvoraf det fremgår, at Falck så fagforbundet som ambassadør i kampen mod Bios, ligesom andre kilder indikerer, at der var et tæt samarbejde mellem fagforeningen og Falck.

Kritisk psykolograpport

Berlingske afslørede onsdag, at en psykolograpport om ambulancereddernes psykiske helbred blev søgt stoppet af en alliance mellem Falck og 3F. Rapporten rejste alvorlig kritik af både Falck og 3F og satte arbejdsforholdene under kritisk lup. Det skete på et tidspunkt, hvor Falck var presset af flere regioners udbud af ambulancedriften.

3F havde tilsyneladende interesse i at undgå kritik af Falck og risikere, at der blev vendt op og ned på vante rutiner, hvor 3F vidste, hvad de havde med alliancepartneren Falck.

»Falck så fagforbundet som ambassadør i kampen mod Bios.«


3F risikerede, at Bios' reddere gik andetsteds hen – eller worst case, som det skete, at Region Syddanmark endte med at hjemtage ambulancekørslen, da Bios gik konkurs. Dermed mistede Falck hundredvis af medlemmer til den konkurrerende fagforening FOA, som organiserer ambulanceførere, der er ansat i det offentlige.

Uberman

Lidt længere tilbage i erindringen ligger 3Fs kamp mod kørselsordningen Uber. Da den amerikanske kørselstjeneste gjorde sit indtog i København, stod fagbevægelsen og især 3F klar til grille Uber med en storstilet videokampagne under navnet »Uberman« med kras kritik af selskabets forretningsmodel. Det skete, selv om en stor del af taxichaufførerne i København slet ikke var organiseret.

Resultatet af kampagnen stod klart, da formand for Transportgruppen i 3F Jan Villadsen triumferede over Ubers exit, efter at den ny taxilov var en realitet, og slog fast, at det gjorde en stor forskel for dem, der kører taxi.

I dag er debatten om taxichaufførers vilkår så godt som forstummet og afløst af højere priser, fordi taxiselskaberne nu står alene tilbage med både tilladelser og næsten frit slag, når det gælder betalingen for kørsel i hovedstaden. Det kan selvfølgelig være relevant at kaste kritisk på lys de negative sider, der var ved Uber – som manglende skattebetaling og tvivlsomme arbejdsvilkår – men spørgsmålet er, hvor meget 3Fs kamplyst reelt forbedrede vilkårene for taxichaufførerne, eller om det snarere er hos de store taxiselskaber (hvor en enkelt i øvrigt har ejerskabet i skattely), at festen er stor.

Falck-sagen og forløbet omkring Uber efterlader et oplagt spørgsmål, som 3Fs 272.628 medlemmer har krav på svar på: Hvem kæmper deres fagforening egentlig for?

Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business