33-årige Simon Kollerup bliver ny erhvervsminister. Her er erhvervslivets ønsker

Den nye regeringsaftale stiller udfordringer for økonomien, og derfor har det danske erhvervsliv en række ønsker til den nye erhvervsminister.

De første 12 erhversledere står parat med at komme med gode råd og ønsker til den nye erhvervsminister, 33-årige Simon Kollerup, som på billedet ses på vej ind i Statsministeriet torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Simon Kollerup bliver ny erhvervsminister og samtidig den yngste minister i Mette Frederiksens regering.

Dermed får dansk erhvervsliv en socialdemkratisk minister på 33 år, hvis tidligere erfaring bl.a. omfatter et studentermedhjælperjob i Udenrigsministeriet og et job som pressechef i Socialdemokratiet.

Simon Kollerup har været medlem af Folketinget siden 2011 og har bl.a. været fiskeri- og landsbrugsordfører.

Erhvervslivet overrækker her Simon Kollerup en lang ønskeliste. Berlingske har talt med 12 forskellige personer fra erhvervslivet, der alle peger på forskellige udfordringer, som den nye erhvervsminister snarest muligt bør tage hånd om.

Brian Mikkelsen, adm. direktør for Dansk Erhverv

Foto: Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix.

Mere arbejde, mindre omkostninger
For det første skal arbejdsudbuddet øges så meget som muligt, hvilket indebærer mere indenlandsk såvel som udenlandsk arbejdskraft. Dernæst opfordrer vi til, at omkostningerne hos virksomhederne ikke stiger, såfremt der kommer flere udgifter på de ting, regeringen har lagt op til, skal finansieres.

Mere gennemsigtighed for velfærden
Det må ikke blive værre at være en virksomhed. Derfor skal der mere gennemsigtighed for, hvad velfærden kommer til at koste i sidste ende, og der skal også stoppes for reguleringer. Den kommende erhvervsminister bør derfor være opsat på at skabe mere samarbejde mellem offentlige og private virksomheder for at skabe vækst.

Husk, hvem der betaler
Udfordringen i grundlaget er selvfølgelig finansieringen. Når der udskrives velfærd til højre og venstre, og der kommer skattestigninger i et sådan omfang, at det i sidste ende vil gå ud over erhvervslivet, bliver vi bare nødt til at spørge: Hvem skal betale?

Camilla Ley Valentin, medstifter og kommunikationsdirektør i IT-virksomheden Queue-it

Foto: Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.

Fjern unfair konkurrence om internationale talenter
En af de største udfordringer for teknologivirksomheder i dag er manglen på talenter. Det er unfair, at iværksættervirksomheder udelukkes fra fast track-ordningen (man skal have minimum 20 fuldtidsansatte), da det stiller større virksomheder bedre. I beløbsordningen bør det være muligt at indregne andre aflønningsformer end ren løn, for eksempel bonus eller tegningsretter. Det ville være godt med en arbejdstilladelse, som er specifikt målrettet medarbejdere i startups.

Styr på barsel til iværksættere
​Barsel er et stort problem for iværksættere. Det er ret uklart, hvordan både individet og virksomheden står i tilfælde af, at en stifter skal på barsel. Der kunne oprettes en barselsfond for iværksættere, som kunne løse den personlige del, så iværksætteren kan koncentrere sig om at løse de mange udfordringer, som fraværet i forhold til barsel medfører for virksomheden. Fordi vi i Danmark har en generel forventning om, at kvinder holder meget lang barsel, er der desværre også en afledt konsekvens, som betyder, at der er færre investeringer i virksomheder med kvindelige stiftere.

Opbakning til økosystemet inden for tech-startups
1. januar 2019 trådte det nye erhvervsfremmesystem i kraft, som skulle give virksomheder enklere og mere effektiv kontakt med stat og kommuner. Men iværksættervirksomheder i tech-branchen anvender generelt ikke erhvervsfremmesystemet i offentligt regi i væsentligt omfang. Det giver derfor mere mening at samarbejde med at lytte til de eksisterende organisationer og ildsjæle i økosystemet.

Thomas Gammeltoft, direktør for erhvervsalliancen Vision Denmark

Foto: Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix.

Fyr op for de kreative erhverv
Ministeren skal anerkende de kreative visuelle erhverv og fyre op for dem, altså investere mere i film, spil og andre visuelle medier. Der er nemlig et stort vækstpotentiale forbundet med dem, hvis man ellers formår at udnytte det.

Kom væk fra kulturtænkning
Der skal også være et større fokus på de audiovisuelle fag, såsom computerspil og film, for de er de største erhverv inden for industrien. Man skal komme væk fra ideen om, at de kreative medier udelukkende hører til i kulturen og i stedet kigge på de kreative visuelle medier med et erhvervsmæssigt fokus.

Incitamenter til industri skal fremmes
Jeg håber også, at erhvervsministeren kan svare på spørgsmålet om, hvad der kan skabes af incitamenter for for at styrke den kreative industri i Danmark. Her tænker jeg især på, at Danmark og Bulgarien er de eneste lande i verden, der ikke har produktionsrabatter på større internationale spillefilm og TV-serier, som kan tiltrække udenlandske producenter til Danmark. Hvis man vil være seriøs om at skabe vækst inden for industrien, må man starte der.

Kim Graugaard, fungerende adm. direktør i Dansk Industri

Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Virksomheder afgørende rolle i grøn omstilling
Som partierne skriver i aftalen, bliver det meget vanskeligt – og dyrt – at nå et mål om en reduktion på 70 pct. i 2030. Vi har ikke alle de teknologiske løsninger i dag, der kan bringe os derhen. Her bliver der brug for en konkret politisk plan for, hvad der skal til for at nå målet, og hvordan vi vil finansiere det. En af de vigtigste forudsætninger for at sikre grøn vækst er, at vi investerer i forskning, som hele tiden holder Danmark foran. Derfor ser vi meget gerne, at regeringen både skruer op for den offentlige grønne forskning – og øger fradraget for forskning og udvikling i virksomhederne.

Bekymrende med målrettede skattestigninger
Det vil være stærkt skadeligt, hvis regeringen og partierne gør det dyrere for familieejede virksomheder at give stafetten videre til næste generation. I det hele taget vil vi fra virksomhederne advare imod, at der sker en samlet stigning i skatterne på virksomheder og borgere i Danmark. Det vil ramme vores konkurrenceevne.

Økonomien skal styrkes
Helt grundlæggende må man sige, at der i aftalen er en ubalance mellem hvor mange og hvor konkrete forslag, der er til nye udgifter – og hvor konkrete forslagene er til finansieringen. Vi så meget gerne nogle mere konkrete bud på, hvordan partierne vil øge arbejdsstyrken og dermed den vækst, der skal finansiere de øgede udgifter.

Niels Hald, direktør for Bryggeriforeningen

Foto: Foto: Bryggeriforeningen.

Fasthold erhvervspakke
Vi anbefaler den nye erhvervsminister at fastholde de erhvervspakker, der er gennemført med bredt flertal på vores område, fordi de skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi ser dog positivt på, at alkohol med lave alkoholprocenter beskattes mere lempeligt, mens produkter med høje alkoholprocenter beskattes hårdere – med henblik på at bidrage til en endnu mere ansvarlig alkoholkultur i Danmark.

Afgift på skraldplastic
Partierne bag den nye regering ønsker højere afgifter på plastic af hensyn til et bæredygtigt forbrug. Vi foreslår en afgift, der retter sig mod plastic, der ender som skrald – mens produkter, der indsamles og genanvendes, friholdes for afgift. Desuden opfordrer vi til at styrke branchens muligheder for at bidrage yderligere til cirkulær økonomi, bl.a. ved at give Dansk Retursystem bedre vilkår, så det velfungerende danske pantsystem kan hjælpe Danmark endnu mere i bæredygtig retning.

Dansk potentiale for drikkevarer
Vi foreslår, at der nedsættes et vækstteam for drikkevarer, der kan belyse vækstmuligheder og udfordringer for drikkevareerhvervene. Danmark har uudnyttede potentialer på drikkevareområdet, og der er brug for en offensiv indsats for at skabe gode rammevilkår, der kan sikre en øget værdiskabelse i produktionen til gavn for Danmark.

Katia K. Østergaard, adm. direktør i hotellernes brancheorganisation Horesta

Foto: PR-foto.

Tæt samarbejde med andre ministre
Opfordringen til erhvervsministeren er først og fremmest at arbejde tæt sammen med beskæftigelsesministeren om at løse den største udfordring, vi pt. står over for, nemlig at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft og med skatteministeren om at sikre konkurrencedygtige rammevilkår for erhvervslivet ved at holde igen med nye skatter og afgifter.

Vækstplan 2.0
Der skal satses på udvalgte væksterhverv. Turist- og oplevelseserhvervene er et af de erhverv, som – også globalt – oplever den største vækst og vil også gøre det i årene frem. Der skal i tæt samarbejde med erhvervet udarbejdes vækstmål og initiativer gennem en ny 2.0-plan, herunder en stærk international markedsføring af Danmark.

Fair konkurrence
Der skal arbejdes målrettet på at mindske erhvervslivets byrder samt sikre fair og lige konkurrencevilkår. På en række områder inden for turisme- og oplevelsessektoren er den sunde konkurrence udfordret, f.eks. i forhold til den private korttidsudlejning via blandt andet Airbnb. Det samme er tilfældet, når offentligt finansierede institutioner går i direkte konkurrence med de kommercielle udbydere.

Morten Dyrholm, direktør i Vestas for kommunikation og marketing

Foto: PR-foto.

Forsknings- og udviklingsfradrag på 130 procent
Dansk velstand er direkte afhængig af, at vi forsker og udvikler nye teknologier og produkter, som vi kan eksportere til udlandet, og den internationale konkurrence om forskningsaktiviteter er benhård. Danmark bør stå bedre i konkurrencen med vores europæiske naboer, hvor fradrag på forskning og udvikling er et vigtigt konkurrenceparameter. Det er et af de mest effektive håndtag politikerne kan dreje på for at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i fremtidens Danmark.

En national handlingsplan for testpladser til danske vindmølleproducenter
Muligheden for at teste vindmøller er en hjørnesten i, at vi sammen med vores mange danske underleverandører kan udvikle og bygge nye vindmøller i Danmark og eksportere grøn teknologi til hele verden. Hvis Danmark vil være førende inden for grøn teknologi, har vi brug for en national strategi for test af vindmøller, der sikrer flere testpladser, mere gennemsigtighed og en mindre omstændelig proces.

Den europæiske klima- og energipolitik skal i højere grad sammentænkes med handelspolitikken
Hvis vi skal have mest mulig grøn omstilling for pengene, er det nødvendigt at sammentænke den europæiske klima- og energipolitik med handelspolitikken, så vi undgår handelsbarrierer på varer, der er nødvendige for de grønne industrier.

Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC Group

Foto: Foto: Thomas Lekfeldt /Ritzau Scanpix.

Velfærd skal sikres på den lange bane
Det er fint at bruge det økonomiske råderum til velfærd, men man skal helst også sikre, at der er vækst til den lange bane. Det indebærer, at man fokuserer på nogle konkrete planer for at hæve arbejdsudbuddet, og at man investerer i mere uddannelse og forskning, så man kan få flere kvalificerede talenter.

Arbejd bredt over midten
TDC Group hilser generelt de nye velfærdsløfter i udspillet velkommen, da det også kommer TDCs medarbejdere til gavn, men vi ser også gerne, at ministeren er villig til at arbejde bredt over midten i Folketinget, især når det kommer til økonomien.

Tag ansvar for økonomien
Erhvervsministeren, og for så vidt også regeringen, må tage ansvar for, at vi har en robusthed i økonomien, så vi også har velfærd fremover. Lad os sætte fokus på at skabe et miljø for erhvervslivet, der giver sikre rammer for vækst.

Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM

Foto: Foto: FDM.

Gratis roaming for elbiler
Blandt opgaverne for en ny erhvervsminister er at sikre forbrugerne fri roaming, når elbilen skal oplades, så elbilister med ladeabonnement hos én udbyder stadig kan lade på andre operatørers ladestandere. Præcis som vi i dag kender det fra mobiltelefonien. Hvis ikke dette sikres, vil det fordyre og bremse den grønne omstilling. Behovet er både i Danmark, og når vi tager bilen til udlandet.

Beskyt data i biler
De nye grønne biler er også de første, der bliver datamæssigt låst til bilfabrikkerne. På europæisk plan forventes det, at forbrugernes og eftermarkedets manglende adgang til bildata vil give en meromkostning/tab på 65 mia. euro i 2030. Derfor er der behov for, at den nye erhvervsminister arbejder videre på at sikre bilejernes ret til egne bildata.

Bedre mobilitet til alle
I fremtidens transportsystem vil den rejsende nemt kunne vælge og skifte mellem flere transportformer på den samme rejse. Dette vil forudsætte, at der etableres såkaldt Mobility as a Service-systemer (MaaS), hvor der er lige adgang til data og til at kunne sammensætte sit mobilitetsudbud. Skal det lykkes, er der behov for, at der åbnes for, at private MaaS-operatører bl.a. kan videresælge kollektive transportkilometer. Det vil kunne skabe bedre mobilitetsløsninger for den enkelte og skærpe konkurrencen på markedet.

​Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

Foto: Foto: Danske Rederier.

Gør Danmark til globalt maritimt videncenter
Det er afgørende, at Danmark tager førertrøjen i at finde frem til det CO2-neutrale skib. Vi ønsker derfor fokus på styrkelse af Det Blå Danmark med særligt fokus på forskning, uddannelse og startups, som kan fastholde og udvikle vores position som global søfartsnation og skabe værdi og beskæftigelse i hele landet.

Fortsæt det gode arbejde med vækstteams
Vores succes som søfartsnation bygger på danske rammevilkår, der er internationalt konkurrencedygtige. En ny erhvervsminister bør holde fast i sektorspecifik erhvervspolitik. Både den forrige S-ledede regering – og den seneste regering – har arbejdet med vækstteam. Vi kan se, det virker, når man samler interessenterne på den måde.

Styrk dansk fodaftryk på global regulering
Som globalt erhverv har vi behov for prioritering af vores globale myndighedssamarbejde både bilateralt og multilateralt for bl.a. at sikre indflydelse i globale fora som FNs Internationale Maritime Organisation. Det kræver tilstrækkelige ressourcer i Søfartsstyrelsen og andre myndigheder, som arbejder med global regulering af vores sektor.

Peder Holk Nielsen, adm. direktør i Novozymes

Foto: Foto: Novozymes.

Miljø og klima på dagsorden
Vi i Novozymes har hele tiden sagt under regeringsforhandlingerne, at det er vigtigt at have klima og miljø på dagsordenen. Det er vigtigt at få sat fart på den grønne omstilling overalt i Danmark, så vi får et mere bæredygtigt samfund, men også så vi får skabt eksportmuligheder.

Forskning og uddannelse skal fremmes
Danmark kommer til at mangle en forfærdelig masse kvalificerede medarbejdere, specielt med en naturvidenskabelig baggrund. Derfor er der brug for, at der bliver sat alle sejl til for at fremme uddannelse og forskning generelt. Og det er vigtigt, at det problem bliver løst nu, for vi kommer til at mangle den arbejdskraft inden for de næste ti år.

Udenlandsk arbejdskraft skal sikres
I og med at vi kommer til at mangle arbejdskraft, hvordan sikrer vi så, at vi kan lukke det hul i stedet for at flytte en masse arbejdspladser ud ad landet? Der er kun én ventil, man kan skrue på der, og det er at forbedre mulighederne for at ansætte udenlandsk arbejdskraft i Danmark samt at gøre det på en fornuftig måde.

Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark

Foto: Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix.

Styrk kampen mod finansiel kriminalitet
Vi ønsker, at vi kan finde fælles løsninger i kampen mod finansiel kriminalitet. Finans Danmark er selv på vej med initiativer i den hvidvasktaskforce, vi har nedsat. Men sektoren kan ikke gøre det alene. Det kræver et udbygget samarbejde mellem den finansielle sektor og offentlige instanser, og det kræver en mulighed for at dele viden mellem bankerne om »brodne kar«.

Gør finanssektoren til en aktiv medspiller i klimakampen
Vi ønsker også, at vi kan samarbejde om at fremme digitalisering og bæredygtig udvikling i Danmark. Den grønne omstilling kræver penge, så det er oplagt, at den finansielle sektor er en aktiv medspiller, blandt andet når der skal investeres klimavenligt. Finans Danmark er selv gået foran og har nedsat Forum for Bæredygtig Finans. Vi vil også gerne fortsat være med til at digitalisere Danmark med smarte løsninger – gerne i samarbejde med det offentlige.

Beskyt danske boligejere
Endelig ønsker vi, at vi sammen kan beskytte danske boligejere og virksomheder mod de nye Basel-regler, der straffer lav-risiko-lån.