Opdateret

3 fortsætter fremgang – målfoto må afgøre, om Telia er slået

Mobilselskabet 3 har i julekvartalet hentet endnu 18.000 nye mobilkunder. Er Telia i samme periode gået blot en smule tilbage, er positionen som Danmarks tredjestørste teleselskab i hus. Konkurrenterne kan ikke give 3 tæsk, konstaterer analytiker.

Teleselskabet 3 har især skabt succes med afskaffelsen af roamingafgifter i stadig flere lande og via lavprismobilselskabet Oister. Ida Guldbæk Arentsen

Det bliver på det nærmeste et målfoto, der skal afgøre, om 3 er blevet Danmarks tredjestørste teleselskab og dermed har overhalet Telia, som længe er blevet nappet i haserne.

I oktober-december hentede 3 endnu 18.000 nye mobilkunder og er dermed oppe på 1.423.000 i Danmark. Tre måneder forinden var der kun 24.000 mobilkunder op til Telia, som i årevis har været nummer tre, så har Telia fortsat mistet kunder, kan 3 trække champagnen op efter i 2019 at have hentet 92.000 nye kunder hjem.