1.032 bestyrelser er proppet med mænd: Virksomheder ser kvit og frit stort på lovkrav

Siden 2013 har et lovkrav pålagt landets største virksomheder at fremme ligestillingen i deres bestyrelser. Alligevel har halvdelen af virksomhederne otte år senere ikke én eneste kvinde i deres bestyrelser.

Der er stadig markant flere mænd end kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Kun ti procent af landets 2.173 største virksomheder har en bestyrelse, hvor minimum 40 procent af medlemmerne er kvinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Der er lang vej til ligestilling mellem kønnene i landets mest magtfulde bestyrelser.

Et lovkrav har siden 2013 pålagt Danmarks største virksomheder at opstille mål for, hvordan de vil fremme ligestillingen i deres bestyrelser og redegøre for, hvordan det går.

Alligevel havde knap halvdelen af landets største virksomheder i 2019 stadig ikke én eneste kvinde i deres bestyrelser.

Dermed bestod 1.032 ud af de i alt 2.173 største virksomheders bestyrelser udelukkende af mænd. Det viser et nyt notat fra analysebureauet Analyse og Tal, der bygger på de seneste data fra Erhvervsstyrelsen.

»Det er nedslående og absurd, at det stadig er næsten halvdelen af de største virksomheder, der ikke har en eneste kvinde i bestyrelsen, og at så mange bestyrelser, som jo har magten til at styre dansk erhvervsliv, ikke er repræsenteret af kvinder,« siger Sarah Steinitz, der er partner i analysebureauet Analyse og Tal.

Hun peger på, at der i bekendtgørelsen til lovkravet står, at perioden for opfyldelse af måltal som udgangspunkt bør fastsættes til højst fire år, som er den tid, det almindeligvis vil tage at udskifte bestyrelsen.

»Men nu er der gået syv år, siden lovkravet trådte i kraft, og vi er ikke rigtigt nået nogen vegne,« siger hun.

I 2017 havde 52 procent af Danmarks største virksomheder ikke kvinder i bestyrelsen. To år senere har der således været en fremgang på 4,5 procentpoint.

Sarah Steinitz mener dog, at fremgangen er for lille:

»Vi bevæger os med museskridt. Ambitionen med lovkravet er, at alle bestyrelser får en mere ligelig repræsentation af begge køn, typisk forstået som minimum 40 procent kvinder. Så når der stadig er så mange virksomheder, der slet ikke har nogen kvinder i bestyrelsen, viser det, at lovkravet ikke har den store effekt.«

Hun anerkender, at der er kommet et større fokus på diversitet i dansk erhvervsliv.

»Men vi har stadig til gode at se, at for eksempel investorer tager ligestilling mere seriøst. Hvornår bliver det en almindelig ting, at investorer stiller sig op på generalforsamlingen og siger til virksomhederne, at de ikke gør nok for at fremme ligestillingen,« spørger hun og tilføjer:

»Mange investorer er begyndt at stille krav til virksomhedernes grønne ansvarlighed, men man kan se, at ligestilling ikke har nær den samme slagkraft og betydning for investorerne.«

Erhvervsstyrelsen dumpede lov i 2017

Kigger man på antallet af kvinder i landets bestyrelser, går det ikke meget bedre.

Hvor kvinderne i 2014 udgjorde 19,3 procent af danske bestyrelsesposter, var den andel vokset til 19,4 procent i 2018. Det viser de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, som har undersøgt kønsfordelingen i de 151.000 registrerede bestyrelsesposter i Danmark.

Allerede for tre år siden offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en evaluering af lovkravet. Konklusionen var, at loven stort set ikke har nogen effekt.

»Det må (...) konkluderes, at lovkravets effekt indtil videre er noget begrænset. (...) Der er derfor fortsat lang vej til, at der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelserne i Danmark,« stod der i rapportens hovedkonklusion.

Ifølge professor Bjarke Oxlund, der forsker i køn og ligebehandling og er leder af Institut for Antropologi på Københavns Universitet, viser tallene, at mange virksomheder stadig ikke har ligestilling som et fokusområde.

Derudover peger han på, at 95 procent af bestyrelsesposterne ifølge en opgørelse fra det globale headhunter- og rådgivningsfirma AIMS International bliver besat gennem netværk, der primært består af mænd, som har tendens til at ansætte andre mænd.

Han mener, at problemet med lovkravet er, at det ikke har nogen konsekvenser for virksomhederne. Virksomhederne får påbud af Erhvervsstyrelsen, hvis de ikke opstiller måltal og redegør for deres plan for at fremme ligestillingen. Men de får ingen påbud, hvis deres mål og planer aldrig bliver til virkelighed, og de mange virksomheder, der ikke har kvinder i deres bestyrelser, har således ikke fået noget påbud.

»Lovkravet har så godt som ingen konsekvenser, så virksomhederne kan kvit og frit slippe afsted med ikke at gøre noget for ligestillingen,« siger han.

Der er også stadig meget få kvindelige topchefer, og mange virksomheder har peget på, at det inden for nogle brancher kan være svært at finde kvinder til bestyrelser?

»Det tror jeg kan have sin rigtighed, men det kunne være, at de skulle tænke lidt bredere. I mange virksomheder er der jo ikke kun behov for bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med lige præcis det produkt, man producerer eller sælger, man har også brug for medlemmer, der har forståelsen for, hvordan man driver en virksomhed eller ekspertise i e-handel eller kommunikation,« siger han.

Minister: Lovkrav er til revidering

Når det kommer til både andelen af kvinder i ledelse og bestyrelser, indtager Danmark placeringen som nummer sjok blandt de nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med.

Berlingske kunne for nyligt fortælle, at andelen af kvindelige topchefer i landets 1.000 største virksomheder er faldet fra 75 i 2019 til 67 i år.

Andre europæiske lande som Norge, Island og Frankrig har indført kvoter for at få flere kvinder i bestyrelserne og har kvindeandele på over 40 procent i de største virksomheders bestyrelser.

I Danmark er der i det politiske spektrum bred enighed om, at kvindekvoter ikke er vejen frem, og derfor lavede SRSF-regeringen i 2012 i stedet lovkravet om måltal.

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) kalder det »frustrerende« og »for dårligt«, at halvdelen af de virksomheder, der er omfattet af lovkravet, stadig ikke har en eneste kvinde i bestyrelsen.

»Det er simpelthen ikke rimeligt, og det må virksomhederne kunne gøre meget bedre,« siger han.

Han erkender, at lovkravet ikke har den store effekt, og han vil i samarbejde med erhvervsminister Simon Kollerup (S) de næste par måneder undersøge, hvordan lovkravet kan forbedres, så det får en større effekt.

Ministeren overvejer blandt andet, at lovkravet i højere grad skal forpligte virksomhederne til at overholde de mål, de sætter.

»Reglerne er ikke forpligtigende nok for virksomhederne, og det skal vi finde modeller til, for virksomhederne skal blive ved med at arbejde for mere ligestilling,« siger ministeren, der endnu ikke har lagt sig fast på en konkret model.

Derudover overvejer han at tvinge virksomhederne til at lægge deres kønsfordeling frem for offentligheden.

Bjarke Oxlund fra Københavns Universitet tror ikke, at ministerens forslag om en offentlig gabestok vil have den store effekt.

»Når der er 1.032 virksomheder, som ikke har nogen kvinder i deres bestyrelser, så udvandes listen jo,« siger han.

Ligestillingsministeren fastholder, at det vil have en effekt.

»Jeg tror, at det vil have en betydning, når virksomheder bliver udstillet for ikke at leve op til deres samfundsansvar,« siger Mogens Jensen.