Da Helle Thorning-Schmidt som statsminister i 2011 kunne præsentere sit regeringsgrundlag, var det med store ambitioner inden for ligestillingsområdet. Ud over øremærket barsel og et forbud mod købesex, skulle der indføres lovpligtige kønskvoter i børsnoterede selskaber.
Ingen af delene blev til noget, og siden hun stoppede som statsminister i 2015, har andelen af kvinder i bestyrelser stort set ikke rykket sig, mens der stadig er langt mellem de kvindelige topchefer i landets største virksomheder.