Antallet af kvindelige topchefer i landets største virksomheder falder: »Det er lousy«

På listen over landets 1.000 største virksomheder er der færre kvindelige direktører end sidste år. »Lousy«, lyder det fra ekspert, mens ligestillingsminister Mogens Jensen (S) kalder udviklingen »skuffende«. Coronakrisen har forsinket hans arbejde med at få flere kvinder til tops i erhvervslivet. Men det arbejde genoptager han nu, lyder det.

»Når Berlingske i den forløbne uge kunne rapportere, at kun 69 af topcheferne i Danmarks 1.000 største virksomheder er kvinder, og at tallet er faldet i det forløbne år, så er det åbenlyst for enhver, at noget stadig er i ubalance,« skriver Tom Jensen i denne leder. Helle Østergaard er som adm. direktør i elhandelsselskabet Danske Commodities en af de 69 kvinder. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen

På trods af diverse skåltaler og løfter om mere ligestilling i de øverste ledelseslag i erhvervslivet, er der blevet længere mellem de kvindelige topchefer i landets største virksomheder.

Berlingskes liste over Danmarks 1.000 største virksomheder er der 69 kvindelige adm. direktører. Sidste år var 75 af topcheferne kvinder i de dengang 1.000 største virksomheder.