Kun 75 ud af landets 1.000 største virksomheder har en kvindelig topchef »Det er rystende få«

Der vil gå 102 år, før der er lige mange mænd og kvinder i spidsen for Danmarks 1.000 største virksomheder, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som de seneste ti år.

Deborah Dunsire er adm. direktør for Lundbeck, der har en markedsværdi på mere end 50 mia. kr. Hun er en af de få kvindelige topchefer i Danmarks 1.000 største virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Der er langt mellem de kvindelige topchefer i landets største virksomheder.

Kun 75 ud af de 1.000 største virksomheder i Danmark har i dag en kvindelig administrerende direktør. Det viser en optælling, som Berlingske Business har foretaget.

»Det er rystende få. Især fordi kvinder efterhånden udgør 38 pct. af den private sektor,« siger Sara Louise Muhr, der er professor på Institut for Organisation på Copenhagen Business School, og som i 15 år har forsket i køn og ligebehandling.

De seneste ti år er der kommet 42 flere kvindelige topchefer. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, vil der gå 102 år, før der er lige mange mænd og kvinder blandt topcheferne i de store virksomheder.

Og det er en udvikling, der »på ingen måde er tilfredsstillende«, lyder det fra ligestillingsminister Mogens Jensen (S).

»Man må konkludere, at kvinder og mænd reelt set ikke har lige muligheder for at nå toppen af karrierestigen,« siger han.

Berlingske sætter fokus på ligestilling og fremhæver for tredje år i træk 100 kvinder, som har indflydelse og leveret bemærkelsesværdige resultater.

Læs mere om udvælgelsen af årets 100 kvinder på toppen her.

Kvinder tager 90 pct. af barslen

Tager man et skridt ned af rangstigen og kigger på de mennesker, der er morgendagens topchefer, går udviklingen ikke meget hurtigere.

Mens andelen af kvindelige ledere i den offentlige sektor nu er på knap 44 procent, er kun 19 procent af lederne i den private sektor kvinder. En andel, der både tæller mellemledere, ledere og øverste ledere, og som siden 2010 kun har rykket sig fire procentpoint, viser en ny analyse fra regeringen.

Når der er så langt mellem kvinderne i både de øverste og lavere ledelseslag, skyldes det blandt andet, at kvinderne tager 90 procent af barselsorloven, lyder det fra Bjarke Oxlund, der er ekspert i køn og ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder.

»For det betyder, at man får en skævvridning i de år, hvor et karriereforløb tager fat, og hvor kvinderne kommer senere i gang med efteruddannelser, lederuddannelse og den første stilling som mellemleder,« siger han.

GRAFIK

Flere kvinder end mænd tager en lang videregående uddannelse

30-34-årige mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse.

Ifølge Sara Louise Muhr viser forskningen også, at mange rekrutteringer og forfremmelser sker gennem netværk, der primært består af mænd, som har tendens til at ansætte andre mænd.

»Al forskning viser, at køn betyder noget i ansættelsen,« siger hun

Hun henviser blandt andet til et forskningsstudie, hvor et CV blev sendt ud til at stor gruppe mennesker til vurdering. Halvdelen fik navnet »John«, mens den anden del fik navnet »Jennifer«, og selvom CVerne var ens, klarede »John« sig markant bedre end »Jennifer«.

»En myte« at der ikke er nok kvinder

Aktører i det private erhvervsliv har ofte fremhævet, at de gerne vil have flere kvinder til tops, men at kvinderne enten ikke vil, eller at der ikke er nok af dem.

Men det er ifølge begge eksperter »en myte«.

»Det kan godt være, at der ikke er nok kvinder til en lige kønsfordeling. Men der er i hvert fald nok kvinder til, at antallet af kvindelige topchefer burde kunne være højere end syv procent,« siger Sara Louise Muhr.

Bjarke Oxlund fremhæver desuden, at for eksempel finanssektoren har en næsten lige kønsfordeling blandt de ansatte. Alligevel sidder kvinderne kun på en fjerdedel af branchens lederstillinger.

Han peger også på, at siden 2004 har flere kvinder end mænd taget en lang videregående uddannelse.

»Og nu siger vi 2019, så i 15 år har kvinder haft et uddannelsesmæssigt overtag, og på den måde er mange kvinder klar,« siger han.

Minister vil udstille virksomheder med skæv kønsfordeling

Når det kommer til både andelen af kvinder i ledelse og bestyrelser indtager Danmark placeringen som nummer sjok blandt de nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med.

I Finland, Island, Sverige og Norge har man i flere år haft øremærket barsel. I Norge, Island og Frankrig er der kvindekvoter, og i Island giver man bøder til virksomheder, der ikke kan dokumentere, at de giver mænd og kvinder den samme løn for det samme arbejde.

I Danmark er der i det politiske spektrum bred enighed om, at kvindekvoter ikke er vejen frem. Her blev der i stedet i 2012 indført regler om, at de største danske virksomheder skal opstille måltal og en politik for sammensætningen af køn i ledelser og bestyrelser og årligt redegøre for den i årsrapporten.

GRAFIK

Her er brancherne med flest og færrest kvindelige ledere

Andel af ledelsesjobs, som er besat af kvinder fordelt på forskellige brancher.

Når reglerne fra 2012 ikke er slået mere igennem i tallene, mener Mogens Jensen, at det skyldes, at virksomhederne ikke er tvunget til at lægge kønsfordelingen frem for offentligheden. Han overvejer derfor at gøre det »mere synligt«, når kønsfordelingen i de enkelte virksomheder er skæv.

»For det er, når det bliver synligt, at der tit bliver reageret på det,« siger han.

Men er det ikke allerede tydeligt? De fleste erhvervsmedier skriver jo jævnligt om konkrete virksomheder, der har en skæv kønsfordeling, og alligevel er der ikke sket meget?

»Ikke i et omfang, så virksomhederne tager det op, og det er derfor, at vi skal overveje, om det skal være mere offentligt, hvem der lever op til måltallene, og hvem der ikke gør,« siger ministeren.

Han har også fokus på at få flere kvinder på rekrutteringsbureauernes lister og er ved at finde ud af, hvordan han kan få flere mænd til at tage barsel. Blandt andet ved at implementere EUs direktiv om to måneders øremærket barsel til mænd.

Læs også: Sådan går det med ligestillingen i Danmark