Business-overblik: Dansk detailkæde buldrer frem i presset branche

Her følger de vigtigste businessnyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på onsdagen. Vi har læst erhvervsnyhederne og tjekket aktiekurserne, før du stod op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Supermarkedskæden Normal har parallelimporterede mærkevarer. Kædens direktør, Torben Mouritsen, kan glæde sig over markant fremgang i både antallet af butikker og omsætning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Godmorgen.

Hermed dagens business-opdatering på den sidste hverdag inden nedtællingen til julen for alvor begynder, når kalenderen viser 1. december på søndag. Vi skal forbi tre studerende, som er tvunget til at betale mere end 16.000 kroner om måneden i husleje, mens deres naboer slipper billigere. Og der er fortsat meget få kvindelige topchefer i landets største virksomheder, men først til en historie om en detailkæde med stor fremgang – og det i en branche, som ellers har store udfordringer.

1
Normal trodser i krisen i detailbranchen

Mens flere kæder har svært ved at lokke kunder ind i de fysiske butikker, tager Normal forretningen til helt nye højder, skriver Børsen.

Normal har i 2018/19-regnskabet solgt for 50 procent mere og omsætter nu for 1,9 milliarder kroner, fremgår det af seneste regnskab. Medregnet omsætningen uden for Danmark krydser kædens salg to milliarder kroner.

»Jeg er rigtig glad for udviklingen. Vi har en organisation, der er enormt fokuseret på, at vi driver en god forretning, og at vi lykkes med de ting, vi sætter os for. Vi er stadig ydmyge, men vi tillader os også at nyde den tur, vi er på,« siger Torben Mouritsen, stifter, medejer og adm. direktør i butikskæden, til Børsen.

Normal vokser, især fordi der i regnskabsåret er åbnet 74 butikker.

Væksten i kæden står i skarp kontrast til udviklingen i detailbranchen. Siden 2009 er der ifølge Retail Institute Scandinavia lukket over 2.300 butikker i Danmark, flere og flere butikslokaler står tomme, og store kæder som Flying Tiger Copenhagen, Matas og Sportmaster har det svært.

Værst gik det ud over Top-Toy, der drev BR-butikkerne, før hele kæden kollapsede i december 2018.

»Jeg er ikke blind for, at der sker en udvikling med onlinehandel, men jeg ser meget positivt på detailbranchen. Vi tiltrækker stadig nye kunder, og hvis du går en tur i byerne en weekend, så vrimler det jo med mennesker. Jeg tror, at det mere handler om, at vi, der driver detailhandel, skal forny os hele tiden, og evner vi det, vil der også være mulighed for at lave en sund forretning,« siger Torben Mouritsen.

Normal sælger basisvarer som for eksempel parfume, vaskepulver og sæbe, og kæden har ændret markedet for personlig pleje, mener Flemming Birch, detailhandelsekspert hos konsulenthuset Birch & Birch.

2
Kun 75 ud af landets 1.000 største virksomheder har en kvindelig topchef

Der er langt mellem de kvindelige topchefer i landets største virksomheder.

Kun 75 ud af de 1.000 største virksomheder i Danmark har i dag en kvindelig administrerende direktør. Det viser en optælling, som Berlingske Business har foretaget.

»Det er rystende få. Især fordi kvinder efterhånden udgør 38 procent af den private sektor,« siger Sara Louise Muhr, der er professor på Institut for Organisation på Copenhagen Business School, og som i 15 år har forsket i køn og ligebehandling.

De seneste ti år er der kommet 42 flere kvindelige topchefer. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, vil der gå 102 år, før der er lige mange mænd og kvinder blandt topcheferne i de store virksomheder.

Og det er en udvikling, der »på ingen måde er tilfredsstillende«, lyder det fra ligestillingsminister Mogens Jensen (S).

»Man må konkludere, at kvinder og mænd reelt set ikke har lige muligheder for at nå toppen af karrierestigen,« siger han.

Berlingske sætter de kommende dage fokus på ligestilling og lancerer i dag listen De 100 mest indflydelsesrige kvinder i Danmark.

Læs mere om, hvordan det går med ligestillingen i Danmark her.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
16.425 kroner for tre værelser

På ydre Østerbro er tre studerende nødt til at betale 16.425 kroner om måneden i husleje for en treværelseslejlighed på 108 kvadratmeter. De er glade for lejligheden men ikke for huslejen, der er to-tre gange højere end flere af naboernes. Det skriver Berlingske.

De tre unge studerende har lejet sig ind i lejligheden, der er ejet af et selskab, som kapitalforvalteren Blackstone ejer. Blackstone er blandt andet kendt for at benytte en særlig paragraf i boligreguleringsloven til at renovere ledige lejemål og skrue huslejerne markant i vejret.

Nu har de klaget til huslejenævnet over den høje husleje.

»Med studiestart lige om hjørnet hastede det tilpas meget til, at vi ikke var så kræsne. Da vi var til rundvisning, fik vi samtidig tilbudt to andre lejligheder i samme ejendom,« siger en af de tre studerende, 22-årige Asger Bjørn Larsen.

De tre studerendes historie kommer, efter den amerikanske kapitalfond Blackstones opkøbsjagt af boliger i København har skabt hidsig debat. Regeringen, anført af boligminister Kaare Dybvad Bek (S), har varslet en ændring af boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2, som gør det muligt at modernisere et lejemål og sætte huslejen op, når en lejer er fraflyttet.

Tre forhold, investorerne bør holde øje med

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden fremhæver tre forhold, som investorerne bør holde øje med fredag:

  • Markederne danser fortsat til de geopolitiske spændinger mellem USA og Kina, der senest har taget en drejning, efter USAs præsident Donald Trump som ventet underskrev en lovgivning vedtaget i Kongressen, som bakker op om demokratiforkæmperne i Hongkong. Markedsreaktionen i går var dog begrænset, men markederne ser ud til at komme under fornyet pres her til morgen. Det vil selvsagt fortsat have fokus i dagens løb, når de amerikanske investorer igen vender tilbage til deres skriveborde efter en fridag med Thanksgiving i går.
  • I løbet af de tidlige morgentimer får vi nøgletal fra Japan i form af både bilproduktionen, byggeordrer og ikke mindst forbrugertilliden. Hvor meget sidstnævnte påvirker den japanske forbruger, bliver blandt andet interessant set i lyset af de seneste momsforhøjelser i oktober. Vi har eksempelvis set, at man har købt godt ind før denne momsforhøjelse for at indgå at betale for meget.
  • Inden man går på weekend, kan man passende få de seneste inflationstal med fra Euroområdet, der kommer efter den tyske og spanske inflation i går, og forventeligt kommer til at ligge lige under en procent. En prisstigningstakst, der fortsat ligger langt under centralbankens målsætning. Og det stiller på samme tid spørgsmålet om, hvorvidt centralbanken overhovedet har den rette målsætning.

Det sker på markederne

Indeks og udvikling i procent

Aktier USA

Lukket grundet Thanksgiving-helligdag.

Aktier Asien

  • Nikkei 225: -0,4
  • Hongkongs Hang Seng: -2,1
  • China Shanghai Composite: -0,8
  • Sydkoreas Kospi: