Svært ved at sove? Så skal du sørge for at komme udenfor

Et nyt amerikansk studie viser, at dagslys har en effekt på, hvor tidligt vi falder i søvn.

Et amerikansk studie viser, at dagslys kan have en effekt på, hvornår vi falder i søvn. Studiet er foretaget blandt 507 studerende over en periode på flere år. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Har du svært ved at glide ind i drømmeland, når du lægger hovedet på puden om aftenen?

Så kan du med fordel bevæge dig udenfor i døgnets lyse timer. Et nyt amerikansk studie fra The University of Washington viser nemlig, at mængden af naturligt lys ser ud til at kunne få dig til at falde tidligere i søvn.