Det er snart ti år, siden en pludselig havopvarmning – også kendt som hedebølgen »The Blob« – hærgede i det nordøstlige Stillehav og strakte sig over havets økosystem fra Californien til Alaskabugten i slutningen af 2014 til 2016.

Men konsekvenserne derfra er der stadig, viser en vidt omtalt undersøgelse i det amerikanske fagblad Science.

For alkefuglen lomvie, som er kendt for sine karakteristiske sort-hvide fjer, der ligner pingvinens, er det dystre tal.

Halvdelen af de i alt otte millioner lomvier, der engang udgjorde 25 procent af Alaskas fuglebestand, er nemlig døde i Alaska som konsekvens af naturkatastrofen.

Det gør fuglearten til den største registrerede udryddelse af en enkelt art i moderne historie. 

Det »katastrofale« tab forårsages af stigende havtemperaturer, hvilket hurtigt og i alvorlig grad ændrer økosystemerne og hæmmer disse dyrs evne til at trives, lyder det i undersøgelsen.

Lomvien er med sin vægt på cirka ét kilo den største nulevende alkefugl. Oversiden er helt brunsort, og undersiden er hvid og næbbet langt og spidst. Lomvien er en udpræget havfugl, som kun går på land i forbindelse med ynglesæsonen.
Lomvien er med sin vægt på cirka ét kilo den største nulevende alkefugl. Oversiden er helt brunsort, og undersiden er hvid og næbbet langt og spidst. Lomvien er en udpræget havfugl, som kun går på land i forbindelse med ynglesæsonen. AP/Ritzau Scanpix

Begivenheden betragtes som den største havopvarmning i nyere tid. Temperaturen steg med 2,5 til 3 grader celsius over det normale niveau, siger Brie Drummond, som er medforfatter til undersøgelsen, der blev offentliggjort den 12. december, til CNN.

Brie Drummond og hendes kolleger fortsatte med at overvåge lomvierne fra 2016 til 2022 efter afslutningen af hedebølgen, men konkluderer nu, at de ikke har fundet tegn på bedring.

»Mystisk« naturfænomen

»The Blob« – der bedst kan oversættes som efterligningen af lyden fra en bristende boble – var et særligt meteorologisk fænomen, der skabes, når en luftmasse afkøles, trækker sig sammen og bliver mere tæt, hvilket forøger lufttrykket.

I takt med at temperaturen i Alaska steg, svandt lomviernes fødegrundlag ind, og et af deres primære byttedyr – stillehavstorsken – faldt med cirka 80 procent mellem 2013 og 2017, viser undersøgelsen. 

Med kollapset af denne vigtige fødekilde døde omkring fire millioner lomvier i Alaska i perioden fra 2014 til 2016, anslår forskerne. 

Selvom de fleste døde havfugle aldrig dukker op på land, var konsekvenserne af det mystiske naturfænomen alligevel tydelig for enhver strandgænger i Alaska.

Langs hele kysten i det sydlige Alaska begyndte der for få år siden pludselig at skylle tusindvis af fuglekadavre i land. 

»For hver kilometer, man gik, fandt man cirka 4.500 døde fugle,« som det tidligere blev beskrevet i en artikel i Berlingske. 

Og det var ikke kun i Alaska, at lomvierne blev skyllet ind på kysten. Sammenlagt med kysterne i Washington, Oregon og Californien blev der i alt fundet omtrent 62.000 døde fugle mellem 2015 og 2016.
Og det var ikke kun i Alaska, at lomvierne blev skyllet ind på kysten. Sammenlagt med kysterne i Washington, Oregon og Californien blev der i alt fundet omtrent 62.000 døde fugle mellem 2015 og 2016. Mark Thiessen/AP/Ritzau Scanpix

Det fik flere meteorologer i avisen The Guardian til at kalde fænomenet for et »mystisk« naturfænomen, som man var vidne til i Stillehavet.

Lomvier er rovdyr, og de spiller en afgørende rolle i reguleringen af energistrømmen i havets fødenet på den nordlige halvkugle.

Mens lomvier tidligere har oplevet mindre uddøen som følge af miljømæssige og menneskeskabte faktorer, kommer de sig typisk hurtigt, når gunstige forhold vender tilbage. Men omfanget og hastigheden af dødeligheden under denne hedebølge var særligt alarmerende, siger undersøgelsen.