Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er bare godt og vel fire år siden, at det temmeligt beskedne, iskolde og næsten uhyggeligt fjerne objekt blev opdaget ude i Kuiperbæltet i solsystemets grænseland – og dengang bare som et par kornede pixel på en optagelse fra rumteleskopet Hubble.
Men det var tilstrækkeligt til, at NASA valgte at ændre kursen på sin New Horizons-sonde lige netop så meget, at rumfartøjet her nytårsdag kl. 6.33 dansk tid drøner forbi det 20-30 kilometer store og muligvis peanutformede himmellegeme i en højde over det på ca. 3.500 kilometer.
Det kommer til at ske hele 6,5 milliarder kilometer fra Jorden, hvorfor det i samme åndedrag bliver menneskehedens fjerneste besøg nogensinde. Aldrig har vi kunnet snuse næsten direkte til noget så langt borte.
Himmellegemets yderst passende navn er Ultima Thule, hvilket er latin og betyder noget i retning af »Det fjerneste sted mod nord«. Det sigter til, at himmellegemet befinder sig over 40 gange længere fra Solen end Jorden, hvorfor der er isnende koldt og evigt tusmørke derude.
Forskere anslår således, at temperaturen på overfladen af Ultima Thule er omkring 35 grader over det absolutte nulpunkt svarende til minus 238 grader.
Men under passagen bør New Horizons ikke blinke med sine kameraøjne, for med sin fart på over 63.000 km/t. vil fartøjet kun befinde sig direkte over objektet i to-tre sekunder.
Lykkes operationen, må forskerne imidlertid væbne sig med tålmodighed, før de får billeder at se af Ultima Thule. På den formidable afstand vil det tage en datapakke med optagelser og målinger lige omkring seks timer at rejse med lysets hastighed ned til Jorden.
Måske to objekter
NASAs forskere tilknyttet New Horizons-missionen er uhyre spændt på, hvad der måtte blive afsløret om Ultima Thule.
Måske er der i virkeligheden tale om to lidt mindre objekter, som »danser« om hinanden, og analyserne af objektets sammensætning kan give videnskaben ny indsigt i hele solsystemets oprindelse.
Alan Stern, NASA-chefforsker »Det er en tidskapsel, som vi aldrig har set før, og som kommer til at føre os fire en halv milliard år tilbage til solsystemets fødsel.«
Som New Horizons-chefforskeren Alan Stern siger til rumsitet space.com:
»Det er en tidskapsel, som vi aldrig har set før, og som kommer til at føre os fire en halv milliard år tilbage til solsystemets fødsel.«
Det skyldes især, at Ultima Thule som følge af sin dybfrosne tilstand kun formodes at have undergået ganske få forandringer siden sin dannelse i tidernes morgen.
Det aktuelle gæt er, at objektet overvejende består af støv og is og i øvrigt har et svagt mørkerødt skær –ikke helt ulig dværgplaneten Pluto, som New Horizons som den første rumsonde i historien kortlagde i forbløffende detaljer i juli 2015.
New Horizons er imidlertid ikke den eneste rumsonde, som bevæger sig ind i helt nyt og ukendt rumterritorium.
For bare et par uger siden kunne NASA oplyse, at det andet rumfartøj i historien nu har forladt solsystemet og er rejst ind i det interstellare rum mellem stjernerne. Det er Voyager 2-sonden, der blev opsendt i 1977, og som dermed gør sin søster, Voyager 1, følgeskab på en muligvis evig rejse i det aldeles ukendte.
Voyager 1 passerede i 2012 solsystemets usynlige ydergrænse og er nu hele 21,7 milliarder kilometer borte – tre gange længere væk end New Horizons.