Hvad sagde han egentlig? Armstrongs udødelige ord på Månen druknede i himmelrummet

Talte Neil Armstrong helt frem til sin død usandt om, hvornår han fandt på sine historiske ord på Månen? Og hvad sagde han egentlig helt præcist deroppe? Læs her og bliv klogere.

Vrøvlede Neil Armstrong, eller sagde han præcis det, der var hensigten, da han satte verdens første fod på Månen? Måske får vi det aldrig opklaret. Det berømte billede af støvleaftrykket i det fine månesand stammer i øvrigt ikke fra Armstrong, men fra hans medastronaut Buzz Aldrin. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA/AFP/Ritzau Scanpix

Det er muligvis de mest berømte og citerede ord, der overhovedet blev sagt i løbet af det 20. århundrede.

Så meget desto mere opsigtsvækkende er det, at vi ikke kan være fuldstændig sikre på, hvad Neil Armstrong helt præcist sagde, da han 21. juli 1969 kl. 3.56 dansk tid satte den første menneskelige fod på en anden klode.

For sagde han: »That’s one small step for man, one giant leap for mankind«?

Eller sagde han det langt mere præcise:

»That’s one small step for a man, one giant leap for mankind«?

Neil Armstrong

»Det er et lille skridt for (et) menneske, et kæmpespring for menneskeheden.«


Eller på dansk: »»Det er et lille skridt for (et) menneske, et kæmpespring for menneskeheden«.

På engelsk gør tilføjelsen af det lille »a« foran »man« en om muligt endnu mere afgørende forskel end på dansk. For »a man« betyder »et menneske« eller »en mand«, mens det nøgne ord »man« også kan referere til »menneskehed«, hvorved sætningen reelt bliver næsten meningsløs.

Det er nærmest umuligt at høre det lille »a« på de noget knitrende optagelser af den »interplanetariske« radiotransmission fra det historiske øjeblik.

Dertil kommer, at den normalt sky og lavmælte Armstrong – nok som følge af det kolossale forventningens pres – synes at snuble en anelse over ordene.

Gennem resten af livet hævdede Armstrong, at han på måneoverfladen klart havde haft til hensigt at udtale det beskedne »a«.

Mange år efter månelandingen sagde Neil Armstrong om det manglende »a« i sit evigt citerede udsagn på Månen: »Jeg håber, at historien vil yde mig spillerum til at have droppet den lille vokal og forstå, at den bestemt var ment.« Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA/AFP/Ritzau Scanpix.

I den eneste autoriserede Armstrong-biografi, NASA-historikeren James R. Hansens »First Man« fra 2005, siger astronauten således:

»Jeg håber, at historien vil yde mig spillerum til at have droppet den lille vokal og forstå, at den bestemt var ment, selv om den ikke blev sagt – også selv om det faktisk måtte være sket.«

Med teknologiens hjælp kan vi imidlertid fastslå, at han med temmelig stor sikkerhed rent faktisk udtalte den afgørende vokal.

I 2006 kørte en amerikansk computerprogrammør lydoptagelsen gennem en særlig software, hvorefter han konkluderede, at Armstrong ikke sprang over ordet. I det mindre fintfølende menneskelige øre druknede bogstavet blot i munden på verdens første menneske på Månen. Men angiveligt ikke helt.

Her kan du se optagelser fra den første månelanding:

 

Improviseret?

Noget andet og om muligt endnu mere interessant er spørgsmålet om, hvornår Neil Armstrong formulerede de udødelige ord.

Helt frem til sin død som 82-årig i 2012 påstod han, at sætningen så at sige kom til ham ud af det mørke himmelrum, kort før han og medastronauten Buzz Aldrin skubbede lugen op på landingsfartøjet Ørnen, hvorved vejen ned ad stigen til den fremmedartede klode var banet for ham.

Men er det sandheden?

Efter Neil Armstrongs død kastede dele af verdenspressen sig over astronautens bror, Dean Armstrong.

Ifølge blandt andre den britiske avis The Telegraph sagde Dean Armstrong i den forbindelse, at hans bror få måneder før opsendelsen og under et afslappende spil Risk skubbede en håndskreven note over bordet. Dean Armstrong fortalte:

»På det stykke papir stod der: »Det er et lille skridt for et menneske, et kæmpespring for menneskeheden«. Han siger: »Hvad synes du om det?« Jeg sagde: »Fantastisk«. Han sagde: »Jeg tænkte, at du ville kunne lide det, men jeg ønskede, at du skulle læse det«.«

Ingen ved, hvem der har ret, for Neil Armstrong blev, så vidt vi ved, aldrig konfronteret med sin brors påstand i levende live.

Men har broren ret, var den berømte astronauts lige så berømte sætning en hel del mindre improviseret, end han påstod i de følgende mere end fire årtier.

Til gengæld er der næppe nogen tvivl om, at den historiske sætning helt og holdent var Armstrongs egen opfindelse.