Videnskab
Opdateret

Alarmer blinker, brændstofmåleren står på nul: Kom helt ind i Apollo 11 i minutterne før månelandingen

Næste lørdag er det præcist 50 år siden, at mennesket trådte de første skridt på en anden klode. Men hvordan – og hvorfor – gjorde man det? Tag med ind i månelanderen »Ørnen« til de ualmindeligt nervepirrende minutter og sekunder, før Neil Armstrong styrer sit fartøj til landing i Stilhedens Hav. Det er en tidlig månemorgen ...

Mange tror, at dette ikoniske billede er af Neil Armstrong. Men det er Armstrongs billede af Buzz Aldrin med Armstrong og »Ørnen« spejlende sig i Aldrins visir. Aldrin tog ingen nærbilleder af Armstrong på Månen. Aldrin lever endnu og skabte stor opmærksomhed, da han i 2002 som 72-årig i stak en konspirationsteoretiker en knytnæve i ansigtet. Manden havde forinden kaldt Aldrin for »løgner og tyv«. NEIL ARMSTRONG/NASA HANDOUT

Hvis man vil kende den sande betydning af ordet »koldblodig«, så gå til Neil Armstrong og minutterne og sekunderne, før han landsatte Apollo-månelanderen »Ørnen« i Stilhedens Hav på Jordens store satellit.

Klokken er lidt over 21 dansk tid 20. juli 1969. 385.000 kilometer fra Jorden og bare en kilometer over Månens arrede overflade svæver Neil Armstrong og hans medastronaut Buzz Aldrin. Indtil nu er alt gået vel efter afkoblingen fra kommandomodulet »Columbia«, der kredser om Månen noget højere oppe med den tredje astronaut, Michael Collins, om bord.

Andre læser også

  • Videnskab
    Abonnement
    Danskeren der løftede sløret for Månens skjulte bagside
  • Videnskab
    Abonnement
    I dag for 50 år siden fik vi den største julegave
  • Internationalt
    De mest udbredte konspirationsteorier om USAs månelanding – og hvorfor du ikke skal tro på dem