Her er worst case-scenarierne: Så mange danskere kan blive ramt af frygtet virus

Hvis, men kun hvis, at virusspredningen udvikler sig til en egentlig epidemi, kan en fjerdedel af befolkningen blive smittet. Det viser et norsk notat om den nye coronavirus, som ekspert siger god for under danske forhold. Det kan betyde 7.000 døde herhjemme.

 

Når en ny infektionssygdom truer, er medicinske eksperter ikke meget for at anvende ordet »risiko«.

I stedet taler de typisk om »potentialet« – altså om sygdommens iboende muligheder eller spænd af sandsynlige scenarier.

Eksempelvis sagde generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, forleden om den nye coronavirussygdom, covid-19, at den »helt bestemt har pandemisk potentiale«.

Det indebærer, at den ifølge WHOs opfattelse i høj grad har mulighed for at udvikle sig til en verdensomspændende epidemi – en pandemi – der vil smitte en betragtelig del af verdensbefolkningen. Det vil bl.a. sige ligesom svineinfluenzaen i 2009, der ramte op mod en femtedel af verdensbefolkningen.

Spørgsmålet er imidlertid, om verden ikke allerede står i en tilsvarende situation – men at WHO holder sig tilbage for ikke at skabe unødig ængstelse.

For en uge siden havde den nye virussmitte bredt sig til 26 lande uden for Kina. I dag er antallet af lande med bekræftede smittetilfælde mere end fordoblet, og covid-19 hærger på samtlige kontinenter, minus Antarktis.

Samtidig stiger antallet af nye smittede nu hurtigere uden for Kina end inden for landet, herunder med bekymrende udviklinger i Norditalien, Iran, Sydkorea og Afrika.

Den nye coronavirus’ fremmarch synes dermed tæt på ustoppelig og opfylder således umiddelbart de gængse kriterier for en pandemi – en smitte, der kan ramme en betragtelig del af klodens mennesker.

Men hvor mange?

I den forbindelse er et notat, der blev offentliggjort i tirsdags fra Norges Folkehelseinstituttet, stærkt interessant – og relevant i en dansk sammenhæng. For i skrivelsen giver den norske sundhedsautoritet en sober vurdering af potentialet for vores naboland i forbindelse med det fremstormende udbrud.

I notatet hedder det bl.a.:

»Hvis først lokal spredning er i gang i Norge, regner vi det som umuligt at fjerne virussen fra landet. Uden tiltag vil en stor del af befolkningen (måske op mod 70 procent) rammes, og toppen af hovedbølgen vil nås efter ca. fire måneder.«

Det indebærer på ingen måde, at næsten tre fjerdedele af den norske befolkning bliver smittet.

For det første understreger man, at »smitteinddæmmende tiltag vil kunne bremse spredningen noget, udflade toppen og føre til, at færre rammes«.

For det andet anbefaler eksperterne, at det norske sundhedsvæsen planlægger efter et scenarie, hvor ca. 25 procent af befolkningen får symptomer på smitte, hvilket vil medføre op til 16.500 ekstra hospitalsindlæggelser med 90 procent af indlæggelserne inden for en otte ugers periode.

Omsat til Danmark svarer det til ca. 18.000 ekstra hospitalsindlæggelser herhjemme.

Mulighed for 7.000 døde

Samtidig vurderer man, at en smittet med ny coronavirus i gennemsnit smitter to til tre andre, og at covid-19 har en dødelighed på under én procent. På den baggrund konkluderer man:

»Det betyder, at sygdommen har moderat spredningspotentiale og alvorlighed, begge dele betydeligt værre end sæsoninfluenza. Til forskel fra influenza er der ikke immunitet i befolkningen mod covid-19-virus.«

Omsætter man også det til danske forhold – altså med 25 procent smittede og en dødelighed på eksempelvis en halv procent – vil det medføre, at ca. 7.000 danskere er i risiko for at dø af den nye virus. Til sammenligning er overdødeligheden under en almindelig sæsoninfluenza herhjemme typisk omkring eller under 1.000.

Tidligere direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, siger god for beregningen.

»Det er et sandsynligt scenarie – men naturligvis kun under den forudsætning, at det her udvikler sig til en egentlig epidemi i Danmark,« siger han.

Den mulighed vurderer han, med meget store forbehold, til at ligge i omegnen af 50 procent – ikke mindst set i lyset af den ret foruroligende udvikling aktuelt i Norditalien, hvor man fredag eftermiddag havde over 600 bekræftede smittede. Men reelt er tallet efter alt at dømme væsentligt større, idet mange må være gået under sundhedsradaren.

Fodboldspillere fra det bulgarske hold Ludogorets Razgrad tog ingen chancer, da de torsdag aften ankom til Milano for at spille mod den lokale topklub Inter på et mennesketomt stadion. Italien har over 600 bekræftede smittede. Inter vandt i øvrigt 2-1. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miguel Medina/EPA/Ritzau Scanpic.

I Storbritannien har et lækket regeringsdokument om covid-19 vakt en del bekymring. For i det absolut værst tænkelige scenarie kan fire ud af fem briter blive smittet og op til en halv mio. briter dø, hedder det. Under danske forhold ville det svare til helt op mod 48.000 mennesker.

Men det er både under forudsætning af en næsten ekstrem spredning i samfundet og en høj dødelighed på to-tre procent.

Herhjemme vurderede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på et pressemøde fredag dødeligheden af covid-19 til »nok at være i promillestørrelse i en dansk sammenhæng«. Det vil sige et sted mellem 0,1 og 0,9 procent.

Vender vi atter blikket mod det norske notat om ny coronavirus, så understreger man, at meget står og falder med smitsomheden. Det vil sige, hvor mange mennesker en gennemsnitlig sygdomsramt selv smitter. Her opererer man med et spænd på mellem 1,4 og 2,5 smitteoverførsler pr. smittet.

Hvis man forestiller sig, at 50 smittede upåagtet importerer smitten til Oslo-området, og at de hver i gennemsnit smitter 2,5 personer, vil man efter Helseinstituttes beregninger efter seks uger have »flere tusind smittede« i Norge. Hvorefter det kan vise sig umuligt at blive virussen kvit.

Tidsskriftet The Economist opruller i sin seneste udgave et lignende scenarie – blot på verdensplan – og skriver, at forskere på den baggrund vurderer, at »mellem 25 og 70 procent af verden kan blive inficeret.«.