Den løbske virus: Så vanskeligt er det at bremse smitten

Overalt i verden er Europa berømmet for sine åbne grænser – for den stort set frie bevægelighed på tværs af 26 lande inden for det store Schengen-område.

Men nu er det presserende spørgsmål, om de åbne grænser med snesevis af travle motorveje og jernbaner tværs over landegrænser også er en åben invitation til en mikroskopisk virus, der i stigende grad spreder både frygt og feber.

Efter at et pludseligt opstået udbrud af den nye coronavirus reelt er kommet ud af kontrol i Norditalien, har virussen på få dage spredt sig vidt omkring i Europa og til to kontinenter.

Den er løbet over Italiens landegrænser til Schweiz, Østrig og Kroatien, hvor man nu har de første tilfælde.

Den er også fløjet fra Italien til Danmark – med en TV 2-redaktør, der blev smittet under en skiferie i de italienske alper. Hvorved Danmark har fået sit første tilfælde.

Den er fløjet fra Milano til Grækenland i form af en smittet 38-årig kvinde, hvorved Grækenland har fået sit første tilfælde. Den er fløjet fra Norditalien til Barcelona, hvorved den iberiske halvø har fået sit første smittetilfælde.

Den er tilmed fløjet fra Italien til Algeriet i Nordafrika og for den sags skyld helt til Sydamerika, hvor man dermed har fået den første smittede med ny coronavirus på hele kontinentet.

Det skete, da en brasiliansk mand efter ankomsten til megabyen São Paulo i Brasilien følte sig sløj efter en rejse til Norditalien og derfor opsøgte et hospital.

Alt dette er sket, selv om Italien efter erkendelsen af udbruddets omfang indførte drakoniske – kompromisløse – tiltag i forsøget på at inddæmme smitten.

Fredag i sidste uge havde Italien »blot« tre bekræftede smittede. Torsdag eftermiddag var man oppe på mindst 528 i det officielt største udbrud uden for Asien. Det er omkring 200 flere, end man havde registreret onsdag. Dertil kommer foreløbig 14 dødsfald.

Adskillige byer med smitteklynger i den rige og befolkningstætte region Lombardiet omkring millionbyen Milano er lukket ned med forbud mod både ind- og udrejse. Dertil kommer lukkede museer i hele regionen og talrige aflyste begivenheder, ligesom Milano-storklubben Inters hjemmekamp torsdag skulles spilles på et stadion uden tilskuere.

Men alle disse tiltag er efter alt at dømme kommet for sent. For med de ovennævnte eksempler in mente er det hævet over enhver tvivl, at virusspredningen vil fortsætte ud over Europa. Spørgsmålet er blot i hvilket omfang.

At lukke Europas landegrænser vil med al sandsynlighed få en effekt på smittespredningen. Men det ville også være et historisk dramatisk skridt med voldsomme økonomiske og menneskelige konsekvenser og dertil i strid med den åbne og demokratiske tankegang bag Schengen-samarbejdet.

»En lukning af grænser i Europa vil kunne forsinke en epidemi – ikke forhindre den. Men det kan også godt være en god ting,« fortæller Danmarks nok mest erfarne ekspert i national epidemihåndtering, den tidligere og mangeårige direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen.

»En forsinkelse kan være med til at forberede sundhedsvæsnet på epidemiens ankomst. Den kan også øge chancen for, at der i mellemtiden er udviklet effektiv medicin eller en vaccine. Men tiltagene skal stå mål med den effekt, man opnår,« understreger han.

Nils Strandberg Pedersen giver samtidig følgende advarsel:

»Jeg vil helt klart sige, at man ikke skal rejse til Norditalien nu. For der har man efter min opfattelse en epidemi, og den er væsentligt større, end antallet af bekræftede smittede indikerer.«

Det skøn baserer han blandt andet på en formodning om, at dødeligheden af covid-19 er mindre, end både de italienske og kinesiske tal umiddelbart synes at antyde.

Efter den tidligere direktørs vurdering og baseret på de meget præcise studier af smittede på det usædvanligt hårdt virusramte krydstogtskib »Diamond Princess« er den reelle dødelighed formentlig omkring en halv procent, anslår han.

Hvis det er sandt, bør Italien med sine 14 registrerede covid-19 dødsfald torsdag eftermiddag reelt have omkring 3.000 smittede og af samme årsag utallige potentielle smittebærere, som er gået under radaren. I Iran, der torsdag eftermiddag officielt havde registreret 26 døde og 245 smittede, kan antallet af reelt smittede være endnu større.

Nils Strandberg Pedersen påpeger blandt andet, at børn typisk kun udvikler lette symptomer, så »der må være masser og masser af smittede børn, som løber rundt og smitter andre«.

Han siger også, at den nye smitte efter hans opfattelse tegner til at blive den alvorligste globale epidemi af luftvejsbåren virus siden Hong Kong-influenzaen, der sendte omkring en million mennesker i graven i 1968-69.

Foreløbig kan man kun gisne om, hvordan det vil ramme sommerens store og menneskemyldrende begivenheder, herunder De Olympiske Lege i Japan, Europamesterskaberne i fodbold og Roskilde Festival. Skulle det komme så vidt som til at aflyse eksempelvis superligakampe eller musikfestivaler på dansk grund, er det i sidste ende først og fremmest landets øverste folkevalgte, der skal tage beslutningen.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag indkaldte til møde i regeringens sikkerhedsudvalg om nationens sikkerhed i den nyopståede og ganske højspændte situation.

Heldigvis har de virusbekymrede et par gode håb at knytte sig til.

Sommeren giver håb

Det ene er, at man under influenzaepidemier typisk ser et brat fald i smittespredningen, når sommervarmen ankommer til den nordlige halvkugle – dog uden at der kan udstedes garanti for, at det også vil forholde sig sådan med den nye sygdom, der ikke er en influenza.

»Om sommeren bevæger vi os uden for på langt flere kvadratmeter og med større afstand til hinanden, og det har en positiv effekt på spredningen,« forklarer Kurt Fuursted, sektionsleder på Statens Serum Institut.

Samtidig påpeger han, at stærk ultraviolet stråling har en dokumenterbar dræbende eller desinficerende virkning på virus. På den baggrund kan man ikke udelukke, at solens kraftigere ultraviolette stråling om sommeren også spiller en vis rolle for den typiske sommeropbremsning af virusspredning.

Det andet håb ser vi aktuelt i Kina.

I de seneste dage har man set en større nominel stigning i antallet af nye smittede uden for Kina end i Kina, hvor udbruddet startede i slutningen af december 2019. Det er bemærkelsesværdigt, for Kina har registreret 95 procent af samtlige knap 83.000 bekræftede smittede på kloden med covid-19.

Det kunne indikere, at kineserne er begyndt at få succes med deres nærmest ekstreme indgreb for at inddæmme smittespredningen, herunder en næsten total indhegning af udbruddets epicenter, storbyen Wuhan og den omliggende Hubeiprovins.

Et eksempel til efterfølgelse?