Her er sandheden: Så dødbringende er den nye virus

Den nye coronavirus har en væsentligt større dødelighed end almindelig influenza. Samtidig er den mere smitsom, viser studier. Potentialet er større, og vi kan ende i en langt værre situation, end når den gængse influenza rammer, advarer professor.

 

Hvor mange vil dø af den nye coronavirus?

Det er et spørgsmål, der er på alles læber – ikke mindst efter at virussen nu i alvorlig grad er begyndt at sprede sig i Norditalien og ud over grænserne til en række nabolande. Torsdag morgen blev den første dansker bekræftet smittet.

Det er umuligt på nuværende tidspunkt med bare antydningen af præcision at gisne om det endelige antal døde, når udbruddet måtte være slut.

Dertil er mængden af ubekendte i den store sygdomsligning alt for store. For ikke at sige svimlende. For hvornår vil spredningen toppe, på hvilket niveau, og hvor mange smittede går under sundhedsvæsenernes radarer? Ingen kender svarene.

Til gengæld peger flere videnskabelige studier på, at vi efterhånden kan begynde at sige noget meningsfuldt om mortaliteten eller på dansk: dødeligheden. Det vil sige hvor stor en andel af smittede, der i sidste ende må formodes at omkomme af den nye virussygdom, der af samme grund er helt ukendt for vores immunforsvar.

Allan Randrup Thomsen, ekspert i virusinfektioner, Københavns Universitet

»Hvis vi siger, at en tredjedel af Danmarks befolkning bliver smittet, som man ser ved influenzapandemier, og to procent af dem dør, så kan du godt se, hvor det i værste fald kan ende.«


I den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association), offentliggjorde kinesiske læger mandag det hidtil mest omfattende studie af den nye coronavirus, der har bragt store dele af verdens mest befolkningsrige nation helt og aldeles i knæ.

Her når man frem til en dødelighed på 2,3 procent baseret på 44.672 fuldt bekræftede smittede i Kina. Det svarer til, at blandt 100.000 smittede vil 2.300 dø.

Det er væsentligt over dødeligheden blandt smittede af en almindelig sæsoninfluenza. Den ligger ifølge professor og ekspert i virusinfektioner ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, på under én procent. Måske reelt helt nede på 0,1 procent.

Ifølge et 2018-studie i lægetidsskriftet The Lancet, er dødeligheden af almindelig sæsoninfluenza højere blandt de over 75-årige: Mellem 0,2 og 2,2 procent.

Desværre bekræfter det nye kinesiske studie, at alder og coronavirus er en endnu mere uheldig cocktail end alder og almindelig influenza.

Næsten 15 procent af de bekræftede coronavirussmittede på over 80 år omkommer af infektionen. Blandt de 70 til 79-årige er andelen otte procent.

»Det er forkert at sige, at virussen ikke er alvorlig, og at der ikke er en større risiko for Danmark. Ofte glemmer man, at vi herhjemme har over en million mennesker, der er over 65 år, og som dermed er i højrisikogruppen,« fastslår Allan Randrup Thomsen.

Samtidig demonstrerer studiet i JAMA, at man er i alvorlig risiko for at gå i graven, hvis man udvikler såkaldte kritiske symptomer – herunder åndedræts- og organsvigt. I det tilfælde er sandsynligheden for at dø næsten 50 procent.

Der har fra flere sider været rejst tvivl om, hvorvidt man kan stole på de officielle kinesiske indberetninger til blandt andre Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om antallet af smittede og døde i landet af covid-19 – sygdommens officielle betegnelse.

Men det stigende antal klynger af udbrud i Europas langt hårdest ramte land, Italien, bekræfter i nogen grad det kinesiske billede af dødeligheden.

Onsdag eftermiddag var der i Italien ti døde og 322 bekræftede smittede. Selv om det er vel tidligt i den italienske udbrudsfase på den baggrund at beregne en præcis dødelighed, så svarer det på nuværende tidspunkt til en dødelighed blandt smittede i Støvlelandet på 3,1 procent og dermed relativt tæt på det kinesiske tal på 2,3 procent.

Det synes umiddelbart at øge troværdigheden af de informationer, der tilflyder os fra Kina.

Vilde iranske tal

Til gengæld er der flere forhold, som slører billedet af den nye coronavirus’ mortalitet. Og det ene stammer faktisk fra udbruddets oprindelsesland, Kina.

For hvis man alene ser på dødeligheden i den absolut hårdest ramte provins, Hubei, med i skrivende stund over 65.000 officielt smittede, så er den her helt oppe på fire procent. Til gengæld er den på under én procent i hele det øvrige Kina uden for Hubei.

Men hovedforklaringen er nok, at i Hubei og især i provinsens hovedstad Wuhan er sundhedsvæsnet fuldstændigt overbebyrdet, blandt andet med hundredvis af smittede læger og sygeplejersker. Dermed får mange smittede ikke den behandling, de optimalt set bør få, hvilket i markant grad må øge risikoen for at dø af infektionen, måske tilmed i eget hjem uden hospitalsbehandling.

Det understreger, at dødeligheden kan være stigende, når eller hvis et sundhedsvæsen kommer under ekstraordinært pres.

»Det er bekymrende, at smittekilder og smitteveje i mange tilfælde ikke er kendt. Hvorfor dukkede covid-19 pludselig op i Italien? Og hvordan kunne den sprede sig der og til nabolande med lynets hast?« skriver Doris Stenver. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.

Mindst lige så opsigtsvækkende – eller bekymrende – er indberetningerne fra en anden nation, hvor man aktuelt ser en næsten eksplosiv smittespredning. Det er den store mellemøstlige nation Iran, hvor man onsdag eftermiddag ifølge præstestyret havde 139 smittede og 19 døde af infektionen.

Hvis det står til troende, er man i Iran aktuelt oppe mod en dødelighed af covid-19 på næsten 14 procent – svarende til én død for hver syvende eller ottende smittet.

Det vidner ifølge adskillige eksperter om, at iranerne i massiv grad underrapporterer om det relle antal smittede. Eller om at styret på ingen måde har overblik over, hvor mange i landet der er ramt af sygdommen. Hvilket i lige så massiv grad øger risikoen for sygdomsspredning fra smittede, der er gået under radaren.

For eksempel vurderede den ungarske virusforsker Gergely Röst mandag ifølge tidsskriftet New Scientist, at Iran reelt må have mellem 1.600 og 2.400 smittede.

En muslimsk helligdom i Iran bliver desinficeret. Trods tiltag som dette er der begrundet frygt for, at det iranske præstestyre gør alt for lidt for at inddæmme og overvåge den tilsyneladende massive spredning af sygdommen i landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mehdi Marizad/AFP/Ritzau Scanpix.

Professor Allan Randrup Thomsen har en lignende opfattelse og siger:

»Forskellen mellem antal smittede og døde i Iran er urimelig stor. Det antyder, at de har en masse smittede, som de ikke har registreret og dermed ikke har styr på, og det er bekymrende.«

Professoren understreger i samme åndedrag, at han generelt opfatter de kinesiske indberetninger som »stort set fair«, og at kineserne formentlig »er så åbne om det, som de nu engang kan være i et system som deres«.

Høj smitsomhed

Et andet ret foruroligende aspekt af covid-19 er smitsomheden, altså hvor mange mennesker en enkelt syg kan smitte.

Baseret på et studie af smittede passagerer på det ualmindeligt hårdt virusramte krydstogtskib »Diamond Princess«, offentliggjort i International Journal of Infectious Diseases, overfører en inficeret i gennemsnit smitten til 2,28 personer – og det vel at mærke under forhold, hvor man forsøger at begrænse smittespredningen.

Ifølge professor Thomsen er en almindelig influenza mindre smitsom, idet en influenzaramt i gennemsnit smitter omkring 1,5 personer.

»Vi står i en værre situation end ved en sæsoninfluenza, og det skyldes potentialet. Hvis vi siger, at en tredjedel af Danmarks befolkning bliver smittet, som man ser ved influenzapandemier, og to procent af dem dør (cirka 39.000 døde, red.,) så kan du godt se, hvor det i værste fald kan ende. Jeg tror ikke, at det ender der, for vi har antagelig bedre behandligsmuligheder i Danmark, men det er potentialet,« fastslår Allan Randrup Thomsen.