Grøn madproducent vil tilsætte græs i din fars

Er du klar til at sætte tænderne i en græsbøf? Muligheden kan snart opstå via et samarbejde mellem DTU-forskere og fødevareproducenten Naturli'. Førende ekspert mener langt fra, at tanken er græsselig.

Skal vi hælde græs eller ko i maven? Danske forskere arbejder nu ihærdigt på, at vi skal begynde at spise græs frem for først at stoppe græsset ind i koen, hvilket er langt mere klimabelastende. Arkivfoto: William West/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Normalt skal der en ko med fire maver og en masse specialiserede mikroorganismer til for at fordøje græs.

Men på DTU Fødevareinstituttet og Aalborg Universitet er forskere i fuld gang med at omdanne ganske almindeligt græs til næringsrigt proteinpulver, som uden problemer kan fordøjes af menneskemaver.

»Græs er en utrolig tætvoksende, miljøvenlig og bæredygtig afgrøde. Samtidig kan man høste det fire gange årligt herhjemme, og du belaster klimaet langt mindre ved at spise det direkte frem for at stoppe det i en ko først,« siger DTU-professor Peter Ruhdal Jensen, der står i spidsen for forskningsprojektet InnoGrass.

Problemet med græs som menneskeføde er dets høje indhold af fibre, som ikke kan fordøjes af vores sarte maver.

Men ved bl.a. at juice græsset og fjerne pulpen, altså den fiberholdige plantemasse, er det lykkedes forskerne at skabe et spiseligt proteinpulver af almindeligt grønt græs.

»Det minder i virkeligheden en del om det grønne japanske tepulver matcha. Det smager også lidt af græs, men nu arbejder vi på at fjerne så meget som muligt af græssmagen,« forklarer Daniel Nørgaard fra forskergruppen på DTU.

Ifølge DTU-forskerne minder proteinpulver fra græs en del om det grønne japanske tepulver matcha. Fold sammen
Læs mere

Græspulveret kan tilsættes proteinbarer eller plantefars, og InnoGrass har allerede en samarbejdsaftale med den planteorienterede fødevareproducent Naturli’, der for godt et år siden lancerede plantefars i en række supermarkedskæder.

Ifølge Peter Ruhdahl Jensen må man imidlertid regne med, at der kommer til at gå mindst tre år, før man kan sætte tænderne i en græsbøf eller lignende.

Det skyldes den omstændelige proces i EU-systemet med at få godkendt helt nye fødevarer som garanteret sikre og spiselige for mennesker.

Næste udfordring bliver at overbevise forbrugerne, men her mener forskerne, at den grønne fødevarebølge vil være med dem.

Voldsom fødevareudvikling

Det kan de tale med om på Naturli’ Foods A/S i Randers, hvor marketingdirektør Michael Pilgaard fortæller, at virksomhedens plantefars allerede har overtaget ca. fem procent af det generelle farsmarked i Netto, Bilka og Føtex. Dertil kommer, at virksomheden på bare ti måneder har lanceret plantefarsen i otte andre lande, herunder Australien, Tyskland og Sverige.

»Der kommer mange nye produkter fra os i 2019, og på længere sigt er det målsætningen, at også forarbejdet græs skal tilsættes nogle af vores bæredygtige fødevarer,« siger Michael Pilgaard.

Jørgen E. Olesen, professor i agroøkologi

»På længere sigt tror jeg endnu mere på kunstigt fremstillet mælk og fløde og på dyrket stamcellekød end på eksempelvis proteinpulver fra græs eller insekter«


Professor i agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen fortæller, at der i øjeblikket sker en voldsom teknologisk udvikling på det grønne fødevareområde.

»Tingene udvikler sig ekstremt hurtigt. Vi kommer til at få en langt større variation med talrige nye fødevarer på hylderne. Men på længere sigt tror jeg endnu mere på kunstigt fremstillet mælk og fløde og på dyrket stamcellekød end på eksempelvis proteinpulver fra græs eller insekter,« siger han.

Han fremhæver imidlertid græs som »langt mere miljøvenlig end andre afgrøder«, ikke mindst fordi, det kan dyrkes uden pesticider og kvælstofudledning.

Jørgen E. Olesen mener dog, at hans DTU-kolleger bør lægge sig i selen for at udvikle teknologier, så de også kan udnytte den overskydende fiberholdige græspulp som menneskeføde. Som han siger:

»Hvis man virkelig vil rykke og ændre verden, bør man kunne forarbejde næsten al græsmassen, så vi kan spise det.«