Dansk landbrug: Ny teknologi kan halvere vores CO2-aftryk

Fra halm til »klimaneutralt« flybrændstof og kulstoflagring i jord. Landbrugets store interesseorganisation er klar med et næsten science fiction-agtigt udspil for at hjælpe Danmark i klimamål.

Landbrug & Fødevarer satser på, at man med ny teknologi kan omdanne resthalm til klimaneutralt flybrændstof og til såkaldt biokul, der lagrer kulstof i jorden i mange hundrede år. Ifølge beregninger vil det ad åre kunne halvere landbrugets store klimaaftryk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mens det politiske pres stiger på dansk landbrug for at hjælpe Danmark i klimamål, lægger landbrugets store interesseorganisation et grønt og lettere science fiction-agtigt forslag frem. Tilmed et forslag, der i teorien vil kunne halvere landbrugets ganske betydelige klimaaftryk herhjemme.

Det magiske ord hedder SkyClean og er en danskudviklet teknologi, der ifølge beregninger fra DTU og Aarhus Universitet har potentiale til at halvere dansk landbrugs store klimaaftryk på i dag over ti mio. ton CO2 om året – svarende til en ca. en fjerdedel af de samlede danske udledninger.

»Det her er det første store, tekniske forslag, som vi lægger frem for i markant grad at kunne klimaforbedre dansk landbrug,« siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.

SkyClean-teknologien er udviklet af blandt andre den fremtrædende opfinder og iværksætter Henrik Stiesdal, der har bidraget væsentligt til en række af de teknologigennembrud, der har gjort dansk vindmølleindustri verdensførende.

Nu handler det imidlertid ikke primært om vind, men om halm, gylle og jord.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer

»Det her er det første store, tekniske forslag, som vi lægger frem for i markant grad at kunne klimaforbedre dansk landbrug.«


I dag nedpløjer landmændene en meget stor del af den halm, der bliver efterladt på markerne efter høsten, og det skaber i løbet af få år en betydelig udledning af drivhusgasser. Det samme sker med biogas, der er udvundet fra gylle. Når den afbrændes, udledes der CO2.

Med SkyClean-teknologien omdanner man i stedet i en særlig kemisk proces halmen samt restfibre fra gylle til både klimavenligt flybrændstof og biokul, som kan bruges til gødning og jordforbedring af landbrugsjord.

Biokul har den egenskab, at kulstoffet lagres i jorden i mange hundrede år og dermed – i modsætning til almindelig halm – ikke bidrager nævneværdigt til drivhuseffekten i lige så lang tid.

Ifølge DTU er man allerede kommet langt med udviklingen af den såkaldte pyrolyseproces – det vil sige opvarmning uden brug af ilt – der medvirker til at omdanne halm og restfibre fra gylle til flybrændstof og biokul. Den proces vil kræve grøn strøm fra eksempelvis vindmøller.

Staten skal gå ind

Men ifølge Thor Gunnar Kofoed er der behov for, at staten går ind og investerer ca. 400 mio. kr., så man kan færdigudvikle teknologien og demonstrere, at den kan fungere på den helt store skala.

»Men hvis det kører på skinner, kan et demonstrationsanlæg være klar om fire-fem år, og så vil der nok gå en halv snes år, før de store produktionsanlæg vil være oppe at køre, og det for alvor vil få en effekt på klimaaftrykket,« siger viceformanden i Landbrug & Fødevarer.

Han tilføjer, at SkyClean har potentiale til at blive et nyt og stort dansk forretningseventyr, ikke mindst fordi ca. halvdelen af halmen kan omdannes til »klimaneutralt« flybrændstof, som kan erstatte det fossile brændstof, der i dag benyttes i luftfarten.

I marts i år præsenterede Landbrug & Fødevarer en ambitiøs vision om at opnå klimaneutralitet i 2050.

»Vores erhverv skal være klimaneutralt senest i 2050. Hele vejen fra jord til bord,« udtalte organisationens administrerende direktør, Anne Lawaetz Arhnung, ved den lejlighed.

Udmeldingen kom parallelt med tilsvarende udmeldinger fra mejerigiganten Arla og slagterigiganten Danish Crown.

SkyClean-udspillet kan ses som landbrugets første teknologiske forsøgsskridt mod virkeliggørelsen af visionen, men i Landbrug & Fødevarer har man snore ude til danske forskningsmiljøer på området, så fra organisationens side forventer man i de kommende år at lancere flere bud på teknologiske løsninger for at nå i klimamål.