Coronavirus – hvor bange bør du være?

En klynge af smittede i München giver et tankevækkende billede af, hvor hurtigt den nye coronavirus kan sprede sig. Blandt andet på den baggrund er det næsten umuligt at forudsige, hvor alvorligt udbruddet vil udvikle sig i de nærmeste dage og uger, fastslår eksperter.

 

24. januar i år gik en ellers sund og rask 33-årig forretningsmand fra Münchenområdet ned med ondt i halsen og smerter i kroppen. Dagen efter havde han høj feber – over 39 grader.

Få dage forinden havde han for sin virksomhed – bilreservedelsfirmaet Webasto – deltaget i en række møder med en kvindelig forretningsforbindelse fra Shanghai.

På flyveturen hjem fra München blev hun imidlertid utilpas, og efter ankomsten til Shanghai blev hun 26. januar testet positiv for ny coronavirus.

På den baggrund indledte man opsporing af alle, hun havde været i kontakt med for nylig.

Den 33-årige tysker var i mellemtiden blevet rask. Alligevel kunne tyske læger måle, at han havde tydelige rester af coronavirus i blodet.

Allan Randrup Thomsen, professor

»Problemet er, hvor mange der når at blive inficeret. En lille procentdel af et stort antal vil stadig resultere i, at mange dør af virussen.«


Men hvad der ifølge en artikel i The New England Journal of Medicine var mere opsigtsvækkende, så viste blodprøver, at yderligere tre ansatte i Webasto var blevet inficeret – uden at få nævneværdige symptomer. Og to af dem havde aldrig været i kontakt med den kinesiske forretningskvinde.

Ifølge blandt andet The New York Times er yderligere to tyske ansatte i virksomheden senere testet positive, herunder sønnen af en ansat. Dertil kommer, at Malaysia, Singapore og Thailand nu også kan melde om spredning af smitte blandt indbyggere, der ikke har været i Kina.

Med andre ord: Den for mennesker hidtil ukendte coronavirus smitter uhyggeligt let og tilmed uden, at smittebæreren behøver at have mærkbare symptomer. Det vil sige i den såkaldte inkubationsperiode.

På den baggrund melder mindst to presserende spørgsmål sig:

Hvor stort kan udbruddet, der blev indledt i december i den kinesiske megaby Wuhan, ende med at blive?

Hvor bange bør vi være?

I udbruddets epicenter, den kinesiske kæmpeby Wuhan, er man tynget i knæ af tusinder af smittede, der kræver intensiv behandling. Her er talrige sengepladser gjort klar i et midlertidigt hospital til nye strømme af patienter i et udstillingscenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Lad os først slå fast, at trods styrtdykkende aktiemarkeder er udbruddet endnu ikke nogen full blown international krise. Verdenssundhedsorganisationen WHO har indtil videre »blot« valgt at vurdere den globale risiko for sundheden som »høj« – dog »meget høj« i Kina, der huser over 99 procent af de i skrivende stund godt 20.000 bekræftede smittede på kloden.

Men ifølge flere kilder taler sandsynligheden for, at WHO snart vil gå ud og erklære udbruddet for en pandemi. Det vil sige en verdensomspændende epidemi som det beslægtede SARS-udbrud i 2003, svineinfluenzaen i 2009 og for den sags skyld som udbruddet af Den spanske syge for godt 100 år siden – en pandemi, der kostede omkring 50 millioner mennesker livet.

En af USAs førende autoriteter på smitsomme sygdomme, Anthony S. Fauci, siger til The New York Times, at ny coronavirus »næsten helt sikkert bliver en pandemi«.

Forklaringen er et eksempel som smitteklyngen i München – at en sygdom, som mennesker reelt ikke har et naturligt forsvar imod, smitter uhyre let og dermed kan brede sig ukontrollabelt.

Men det vil også være et dramatisk skridt, for en pandemi vil ifølge WHO påvirke »en væsentlig del« af befolkningen, sætte sundhedsvæsnet under »omfattende pres« og føre til »betydelige økonomiske tab«.

I vildrede

Nils Strandberg Pedersen var gennem 18 år – fra 1998 til 2016 – direktør for Statens Serum Institut og har dermed omfattende erfaring med håndtering af både epidemier og pandemier.

Men selv han erkender, at »jeg er lidt i vildrede« med hensyn til, hvordan det aktuelle udbrud kommer til at udvikle sig.

Forklaringen er ifølge ham et større antal ubekendte. Ikke mindst savner han flere oplysninger om, hvor mange i Kina, der må formodes at være gået under sundhedsradaren, selv om de er eller har været inficeret. Han efterlyser også opdaterede tal på aldersfordelingen blandt såvel de døde som de hårdt ramte i Kina.

Dog skriver Hongkong-avisen South China Morning Post – uden kilde – at over 80 procent af de døde patienter var over 60 år gamle, og at over 75 procent i forvejen led af underliggende sygdomme.

»Det er generende, at vi ikke kan få disse data. Men hvis vi for alvor begynder at se en spredning uden for Kina, vil der selvfølgelig være en betydelig risiko for, at det her kan udvikle sig til en pandemi,« siger Nils Strandberg Pedersen, der dog finder opmuntring i, at væksten i antallet af smittede uden for Kina ikke vokser eksplosivt.

I skrivende stund er der uden for Kina 195 bekræftede smittede i 26 lande og territorier samt et enkelt dødsfald – en 44-årig mand fra Wuhanområdet, der blev indlagt på et filippinsk hospital. I selve Kina er der 426 bekræftede døde af smitten.

En af Danmarks førende eksperter i virusinfektioner, professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet, peger også på de ubekendte faktorer.

»Her og nu er der ingen grund til at være bange i Danmark. Men hvis vi kommer til at se en større spredning uden for Kina med lokal smittespredning, kan det blive meget svært at inddæmme epidemien. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor slemt det måtte ende med at blive,« fastslår han.

Professoren tilføjer: »Hvis det i alvorlig grad spreder sig til andre lande, bliver det meget uoverskueligt at inddæmme epidemien. Hvordan skal vi sikre os mod tilrejsende udefra? Skal vi tjekke alle tilrejsende? Skal vi forbyde indrejsende generelt?«

Endelig peger han på, at den tilsyneladende ret lave dødelighed af ny coronavirus ikke nødvendigvis bør anses som en trøst:

»Problemet er strengt taget ikke mortaliteten (dødeligheden, red.), for den er forholdsvis lille. Problemet er, hvor mange der når at blive inficeret. En lille procentdel af et stort antal vil stadig resultere i, at mange dør af virussen. Dertil kommer, at det er umuligt at forudsige, om virusset begynder at mutere.«

Kina er gået i stå

Imens påvirker udbruddet kæmpenationen Kina og dens 1,4 milliarder indbyggere så voldsomt, at landet i vidt omfang er bragt til standsning. Det dokumenteres ikke mindst af et næsten historisk voldsomt og abrupt fald i den globale efterspørgsel på råolie.

Medicinsk personale overfører patienter i Wuhan til et hasteopført midlertidigt hospital. Ifølge sociale medier og øjenvidneberetninger er situationen på mange måder kaotisk i den hårdt ramte by med cirka 11 millioner indbyggere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kina er verdens største importør af råolie, men i den seneste tid er landets daglige forbrug af råolie faldet med 20 procent ifølge Bloomberg. I den forbindelse siger olieanalytikeren Phil Flynn til BBC:

»Vi har ikke før set en ødelæggende efterspørgselsbegivenhed i denne skala, der rammer så hurtigt.«

Det afslører, at en betydelig del af Kinas gigantiske produktionsapparat og transport er gået i stå – samt at såvel den indenlandske flytrafik som den internationale til og fra Kina er voldsomt indskrænket.

Endelig viser det, at kineserne kæmper med det yderste af neglene for hastigt at inddæmme spredningen og dermed forhindre yderligere global nervøsitet. Hvilket alt andet lige er lovende nyt for de coronavirusangste.