Rejs med ind i en hvid racists og massemorders tankegang: »Mine motiver er slet ikke personlige«

Den 21-årige mand, der i El Paso dræbte 22 i massakre, ses af FBI som en hvid racist, født og opvokset i USA. Donald Trump klandres massivt for sin retorik, men ifølge præsidenten er det dog pressens skyld. Hvad siger den 21-årige terrorist selv? Berlingske har læst hans lange manifest.

Foto fra FBI af den anholdte og mistænkte 21-årige Patrick Crusius. HO/Ritzau Scanpix

Ifølge Patrick Crusius selv brugte han ikke lang tid på at planlægge det blodbad, som han eksekverede med et halvautomatisk AK47-gevær, da han i lørdags i El Paso i Texas dræbte 22 og sårede 24 i et supermarked.

»Måske en måned, formentlig mindre,« som han skriver i det 2.300 ord lange manifest, han publicerede på webstedet 8chan blot 20 minutter før angrebet. Hvorfor? Berlingske har læst manifestet, og det giver et særligt indblik i Patrick Crusius' tankesæt, og det giver et indblik i, hvad der er på spil i Donald Trumps splittede USA.

»Amerika rådner op indefra og ud. Fredelige metoder til at hindre dette synes nærmest umulige,« hævder den 21-årige hvide mand fra byen Allen i Texas.

»Den ubekvemme sandhed er, at vores ledere, både demokratiske OG republikanske, har svigtet os i årtier. De er enten selvtilfredse, eller de er involveret i et af de største bedrag over for den amerikanske offentlighed i årtier.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Amber Ruiz og Jazmyn Blake omfavner hinanden ved en mindehøjtidelighed efter masseskyderiet i El Paso, Texas. Callaghan O'Hare/Reuters/Ritzau Scanpix

Patrick Crusius angreb målrettet i en af de byer i USA, der har flest latinamerikanske indbyggere. 840.000 bor der i El Paso, der ligger på grænsen til Mexico – cirka 83 procent er af latinamerikansk afstamning.

I manifestet forklarer Patrick Crusius, at han støtter massemorderen, der i marts dræbte 51 muslimer i to moskeer i Christchurch i New Zealand. Og han forklarer, at han fik sin inspiration til lige præcis at gå efter personer af latinamerikansk afstamning andet steds.

»Mine motiver er slet ikke personlige. Faktisk blev det latinamerikanske samfund først mit mål, da jeg læste »Den store udskiftning«,« skriver Patrick Crusius med henvisning til konspirationsteorien, som den franske højreekstremistiske forfatter Jean Renaud Gabriel Camus står bag.

Den 73-årige franske politolog argumenterer i sin 500-siders bog for, at de europæiske urbefolkninger i løbet af få generationer vil komme i mindretal i deres egne lande, der til sidst vil være dominerede af muslimske indvandrere og deres efterkommere, altimens den europæiske kultur går til grunde.

Af samme grund skriver Patrick Crusius i manifestet, at han vil gøre op med »den latinamerikanske invasion af Texas« for at undgå, hvad han kalder en »kulturel og etnisk udskiftning« og for at »genvinde mit land fra ødelæggelse«.

»Jeg er imod, at racer bliver blandet sammen, for det ødelægger den genetiske forskellighed og skaber identitetsproblemer,« skriver han.

»Den bedste løsning på dette lige nu er at opdele Amerika i en sammenslutning af territorier med mindst et territorium til hver race. Denne fysiske adskillelse vil stort set eliminere, at racer blandes, og det vil styrke det sociale fællesskab ved at give hver race selvbestemmelse inden for deres respektive territorier.«

Artiklen fortsætter under billedet.

To kvinder er mødt op for at mindes de dræbte ved et mindested med blomster uden for supermarkedet Walmart i El Paso, Texas. Larry W. Smith/Ritzau Scanpix

Ud over opdelingen af USA skriver Patrick Crusius, at tilstrømningen af latinamerikanere må stoppes for enhver pris. Han hævder, at Det Demokratiske Parti snart vil »eje Amerika« og stort set blive partiet, der altid vil erobre præsidentposten, fordi demokratiske præsidentkandidater »lefler voldsomt for at få de latinamerikanske stemmer«.

»De har tænkt sig at åbne grænserne, give illegale gratis sundhedspleje, statsborgerskab og meget mere for at gennemføre et politisk kup ved at importere dem og derefter legalisere millioner af nye vælgere. Med sådan en politik vil den latinamerikanske støtte til Demokraterne i fremtiden sandsynligvis blive noget nær enstemmig. Den store latinamerikanske befolkning i Texas vil gøre os til en demokratisk højborg. Tabet af Texas og blot få andre stater med store latinamerikanske befolkningstal er alt, hvad Demokraterne behøver for at vinde stort set hvert eneste præsidentvalg fremover.«

Også Det Republikanske Parti er »frygteligt«, fortsætter Patrick Crusius, fordi dele af partiet er »for selskaber«, der ønsker den latinamerikanske arbejdskraft.

Han peger på, at den stærkt stigende »automatisering« af arbejdsopgaver vil gøre, at »halvdelen af alle job i USA vil være borte om to årtier«.

»Fortsat indvandring vil blot gøre en af vor tids største udfordringer endnu værre,« fremgår det af manifestet.

»Det giver ingen mening at blive ved med at lade millioner af illegale eller legale immigranter oversvømme USA og at beholde de millioner, der allerede er her.«

»Regeringen er ikke villig til at tackle disse problemer ud over at komme med tomme løfter, eftersom den ligger under for selskaberne.«

»Næste logiske træk er at mindske antallet af borgere, der bruger af ressourcerne. Hvis vi kan komme af med tilstrækkeligt mange, vil vores livsstil blive mere bæredygtig,« skriver Patrick Crusius og går straks derefter over til at beskrive sit udstyr og overvejelserne om, hvilket automatvåben han vil anvende. Herunder at han ville blive nødt til at benytte varmeafvisende handsker, hvis han ville bruge den civile udgave af et AK47-automatgevær, idet dette automatvåben »ikke er designet til at afgive skudbyger hurtigt, hvorfor det overopheder kraftigt – efter omtrent 100 affyrede skud hurtigt efter hinanden.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Greg Zanis sætter hvide kors op - et for hver af de 20 dræbte i El Paso. EPA/LARRY W. SMITH LARRY W. SMITH

Patrick Crusius forsvarer på forhånd sine handlinger ud fra en tese om, at »dette ikke er en imperialistisk handling«, men en handling for »at bevare« USA.

Desuden retfærdiggør han sine handlinger ved at slå på, at »vores regering i sine krige har slået mange flere ihjel for mindre«, og at »argumentet om, at massemord er i orden, når blot staten blåstempler det, er absurd«.

Patrick Crusius påberåber sig også den amerikanske forfatning, der har »udstyret mig med de nødvendige rettigheder til at redde vores land«.

Han henviser dermed til forfatningens anden tilføjelse, der blev vedtaget i 1791, og som fastslår, at »idet en velordnet milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, må der ikke gøres indgreb i folkets ret til besidde og bære våben«.

Dette er også argumentet, som den magtfulde våbenlobby, National Rifle Association (NRA), benytter, hver gang Demokraterne på ny kræver stramninger af våbenloven efter et masseskyderi. Og at folket ifølge forfatningen er sikret at kunne besidde og bære våben for at kunne gøre oprør imod magthaverne, såfremt magthaverne modarbejder den »frie stats sikkerhed«.

At Patrick Crusius trækker dette kort, sender et signal om, hvordan han vil forsvare sig i retten. For selv om han i sit manifest skriver, at han givetvis vil dø under sin aktion, og at en tilfangetagelse vil »være værre end at dø under skydningen, da jeg nok alligevel vil få dødsstraf«, så overgav han sig frivilligt til politiet.

Debatten om udåden i El Paso vil dog ikke stoppe ved ham.

Demokratiske præsidentkandidater på stribe angriber præsident Donald Trump for at have et stort medansvar for den hvide racists og terrorists gerning som følge af præsidentens splittende retorik, herunder at Donald Trump har ført valgkamp ved at kalde latinamerikanere for »voldtægtsforbrydere« og »kriminelle«.

Flere mener, at Donald Trump med sit sprogbrug har legitimeret højreekstreme, der kæmper for hvidt overherredømme. To af de demokratiske præsidentfavoritter, senatorerne Bernie Sanders og Elizabeth Warren, siger lige ud, at Donald Trump er »racist«.

»Hvidt overherredømme er en indenlandsk terrortrussel på samme måde, som at udenlandsk terrorisme truer vores folk,« siger Elizabeth Warren til CNN.

»Det er den amerikanske præsidents ansvar at hjælpe til at bekæmpe dette og ikke bare at blinke, nikke og smile til det og lade det vokse sig stærkere i dette land.«

Mandag tog præsident Trump for første gang kraftigt afstand fra hvidt overherredømme og opfordrede til national samling som reaktion på masseskyderiet i El Paso lørdag og et andet masseskyderi blot 13 timer senere i Ohio, hvor ni blev dræbt.

»Med én stemme må vores nation fordømme racisme, snæversynethed og hvidt overherredømme,« sagde Donald Trump.

Som vanligt gav præsidenten dog ikke efter for det årelange krav fra demokrater om at stramme op på landets våbenlove. I stedet fokuserede han på, at der var tale om enkeltstående individer med mentale problemer, sådan som han også har gjort det i forbindelse med tidligere masseskyderier.

Artiklen fortsætter under billedet.

Præsident Donald Trump tog på et pressemøde mandag for første gang kraftigt afstand fra hvidt overherredømme. REUTERS/Leah Millis LEAH MILLIS

Og Patrick Crusius, som nu risikerer dødsstraf? Han blandede sig på forhånd i den politiske debat, som han havde forudset ville følge udåden i El Paso.

I sit manifest skriver han, at han har haft sine holdninger i årevis og afviser, at angrebet har noget med Donald Trump at gøre.

»Jeg ved, at medierne, uanset hvad, sandsynligvis vil kalde mig en hvid racist og bebrejde Donald Trump for hans retorik,« skriver Crusius og benytter sig så selv af præsidentens retorik:

»Medierne er berømte for fake news. Deres reaktion på dette angreb vil givetvis blot bekræfte dette,« fortsætter Patrick Crusius og afslutter så sit lange skriv:

»Jeg er beæret over at lede kampen for genvinde mit land fra ødelæggelse.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA