Ligesom jer »har jeg gået igennem så mange følelser«, indleder Michelle Obama sin kommentar til angrebet på USAs kongres. Hun fortsætter med stilfærdigt at fortælle, at hun »har prøvet at samle sine tanker«, og at hun nu vil dele dem med andre.

Men herfra tager USAs tidligere førstedame fat. For Michelle Obama sidder tilbage med følelsen af, at der er noget helt galt. Og det handler ikke først og fremmest om de hærgende Donald Trump-tilhængere og knap nok om præsidenten selv.