Du har måske set billedet af manden med sminke i ansigtet og en hjelm med tyrehorn. Han poserer på formandsstolen i Kongressen, hvor han viser musklerne frem med den ene arm, mens han holder et spyd med det amerikanske flag i den anden. Billedet er allerede gået viralt, og teorier om manden i det »sjove kostume« florerer til højre og venstre.
Men han er ikke en hvilken som helst mand, der nyder at klæde sig skørt ud og gå til voldelige demonstrationer. Han er nemlig en af de mest prominente figurer i QAnon-miljøet i USA.