»Jeg vil være helten! Sådan nogle idioter – når alt det her er overstået, vil jeg være helten«

Han er manden, som fik præsident Trump ind i den nuværende Ukraine-skandale. Men Rudy Giuliani er sikker på, at han har ret og skyder med skarpt. Han er ved at blive bimmelim, siger kritikere, men der er givetvis en mere nærliggende forklaring.

Hvad er der sket med Rudy Giuliani? Han blev engang hyldet som hele »USAs borgmester«, og nu diskuterer store medier, om der er noget galt med ham – for hans optræden bliver mere og mere forundrende. Michael Reynolds/EPA/Ritzau Scanpix

Rudy Giuliani er vred. Han er vred over, at han ikke er en helt i historien. Han er vred over, at medier, politikere og eksperter hylder »en whistleblower« som helt i stedet for ham, og som han siger til The Atlantic:

»Det er ubærligt, at whistlebloweren er en helt, og at jeg ikke er det. Og jeg vil være helten! Sådan nogle idioter – når alt det her er overstået, så vil jeg være helten.«