I virkeligheden blev det set som et helt ufarligt rutineopkald til en udenlandsk statsleder.
Derfor lyttede en række – omkring et dusin – agenter, embedsmænd og betroede Trump-folk med i »The Situation Room«, da Donald Trump ringede op til Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, 25. juli. Men da Trump lagde på en halv time senere, var flere i chok.
For præsidenten havde drejet samtalen i en uventet retning. Han havde presset på for at få den ukrainske præsident til at gøre ham »en tjeneste«.
Trump ville have Selenskyj til at iværksætte en korruptionsundersøgelse, der kunne give Trump skyts til sin kommende kampagne for at blive genvalgt næste år – en kulegravning, som kunne give ham noget på Joe Biden, der er favorit til at blive Trumps udfordrer ved præsidentvalget i 2020.
»Uanset hvad du kan gøre, er det meget vigtigt, at du gør det, hvis det er muligt,« sagde Trump til Selenskyj i telefonsamtalen.
Trump insisterede på, at Selenskyj skulle holde kontakt med både Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, og hans justitsminister, William Barr.
»Så hvad du end kan gøre med justitsministeren, vil det være fantastisk.«
Donald Trumps pres på en udenlandsk statsleder for at få hans hjælp til at finde smuds på sin største politiske rival er kun blevet afsløret, fordi en anonym whistleblower – ifølge The New York Times en CIA-agent, som har været ansat i Det Hvide Hus – skriftligt har indberettet sagen.
Sagen står efter en dramatisk uge med offentliggørelse af både hans eller hendes ni sider lange klage og en fem siders frigivet udskrift af samtalen fra 25. juli som Trumps mest farefulde handling til dato.
Demokraternes majoritetsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, annoncerede forleden, at partiet nu iværksætter en formel efterforskning, der kan føre til en rigsretssag mod præsidenten.
Og dermed kan det blive en opringning til Kiev – og ikke den tidligere to år lange undersøgelse af Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016 – der kan blive den største trussel for Trumps præsidentskab.
Også fordi den ikke kun skal ses isoleret.
Udokumenterede rygter
Samtalen er en foreløbig kulmination på en mange måneder lang lobbyindsats over for Ukraine for at få leveret smuds på Trumps sandsynlige udfordrer til næste års præsidentvalg.
Det hele tog for alvor fart i januar, da Trumps personlige advokat Rudy Giuliani i det skjulte mødtes med Ukraines chefanklager, Yuriy Lutsenko, i New York, hvor de holdt et flere timer langt møde. De to mødtes igen i Warszawa i Polen i februar.
Giuliani havde udtænkt en plan, hvori en udenlandsk regering skulle hjælpe Trump med at blive genvalgt, til trods for at Trump havde brugt halvdelen af sin præsidentperiode på at forsvare sig mod anklager om at have konspireret med en fremmed magt – Rusland – under præsidentvalgkampen i 2016.
Centralt for Giuliani var et udokumenteret rygte om, at Ukraine havde forsøgt at hjælpe Hillary Clinton under præsidentvalgkampen i 2016.
Og at Joe Biden som vicepræsident skulle have forsøgt at hjælpe sin søn, Hunter Biden, fra at blive anklaget for korruption i forbindelse med sin bestyrelsespost i Ukraines største private gasselskab, Burisma.
Giuliani var overbevist om, at den egentlige årsag til, at Joe Biden som vicepræsident pressede hårdt på for at få fyret den daværende statsanklager, Viktor Sjokin, udelukkende var, at Joe Biden ville forhindre, at hans søn blev anklaget.
Men for det første havde den daværende statsanklager slet ikke indledt nogen sag mod Burisma, så der var ingen efterforskning, Joe Biden kunne bede ham stoppe. For det andet har Joe Biden ikke lagt skjul på, at han ligesom EU-landene, herunder Danmark, forsøgte at få den korruptionsanklagede Viktor Sjokin fjernet, fordi denne blokerede for ukrainske reformer.
En afsporet og forfejlet fortælling og Ukraine
Ikke længe efter de to hemmelige møder mellem Giuliani og Lutsenko begyndte den omstridte klummeskribent John Salomon i avisen The Hill i marts at publicere en række artikler og interview, som skabte en ny – men afsporet og forfejlet – fortælling om Ukraine.
Salomon interviewede Lutsenko, som Giuliani havde mødtes med i New York og Warszawa, og han kom med flere udokumenterede påstande.
Chefanklageren påstod, at der havde været en sammensværgelse, og at ukrainske embedsmænd i 2016 havde lækket skadelige oplysninger om Paul Manafort, Trumps i dag bedrageridømte kampagnechef, for at hjælpe demokraten Hillary Clintons præsidentkampagne og at undergrave Trumps.
Derudover antydede han, at USAs ambassadør i Ukraine, Marie Yovanovitch, havde »blandet sig i hans ret til at retsforfølge korruptionssager« og endda havde givet ham en liste over tiltalte, som han ikke ville have ret til at retsforfølge.
For Donald Trump var den ukrainske anklagers påstande en gave, og i et interview med Fox News i april sagde præsidenten, at Yuriy Lutsenkos afsløringer var »store«, og at hans justitsminister, William Barr, »ønskede at se på det«.
Vi blander os ikke i et valg, vi blander os i en efterforskning, hvilket vi har ret til.Rudy Giuliani, Trumps personlige advokat
Sagen var bare, at påstandene ikke holdt vand. Det amerikanske udenrigsministerium kaldte dem for »fabrikeret«. Hvorefter den ukrainske anklager begyndte at trække i land og indrømmede, at han aldrig havde fået en liste over folk, han ikke kunne tiltale i Ukraine.
Men kort efter – 6. maj – fjernede Trump-administrationen ambassadøren, der har tjent i 30 år som diplomat under skiftende amerikanske regeringer.
Demokraterne kaldte det for et politisk lejemord.
Administrationen forsvarede sig med, at ambassadøren blot blev udskiftet et par måneder før tid, da der i Ukraine netop havde været afholdt valg, hvor den 41-årige komiker og filmmager, Volodymyr Selenskyj, var blevet valgt til præsident.
Tre dage efter hjemkaldelsen af ambassadøren – 9. maj – bragte The New York Times en historie om, at Giuliani i egenskab af Trumps personlige advokat ville rejse til Kiev for at presse den nye ukrainske regering til at efterforske påstandene om Clinton og Biden.
Nyheden var overraskende, fordi Trump kort tid forinden havde kunnet ånde lettet op efter to års efterforskning af sine russiske forbindelser og en frikendelse for »aftalt spil« med Rusland under præsidentvalgkampen i 2016.
Men Giuliani sagde til avisen, at der »intet ulovligt« var i hans ærinde i Ukraine.
»Vi blander os ikke i et valg, vi blander os i en efterforskning, hvilket vi har ret til,« sagde Giuliani.
»Nogen kunne sige, at det er forkert. Og at det ikke er udenrigspolitik – men jeg beder dem om at foretage en undersøgelse, som allerede er i gang, og som andre har bedt dem om at stoppe. Og jeg vil give dem nogle grunde til, at de ikke bør stoppe efterforskningen, fordi de oplysninger vil være meget, meget nyttige for min klient og kan vise sig at være nyttige for min regering.«
Trump vil ikke advare FBI
Dagen efter – 10. maj – sagde Trump til Politico, at det ville være »passende« for den ukrainske præsident at tale med den amerikanske justitsminister, William Barr, om at iværksætte en undersøgelse af Bidens arbejde i Ukraine, og at han planlagde at tale med Giuliani om hans forestående rejse til Ukraine.
Men senere samme dag blev Giulianis rejse aflyst efter voldsom kritik fra Demokraterne, der anklagede ham for til igen at opfordre en fremmed magt – denne gang Ukraine – til at blande sig i et amerikansk præsidentvalg. Giuliani kaldte det »latterligt« og for demokratisk »spin«.
En måned senere – 13. juni – antydede Trump i et interview med ABC, at han muligvis end ikke ville informere og advare FBI, hvis udenlandske regeringer som Kina eller Rusland tilbød ham skadelige oplysninger mod hans rivaler i 2020 trods bølgen af kritik og efterforskninger af hans kampagnestabs mange kontakter med russere under valget i 2016.
»Måske vil man gøre begge dele,« svarede Trump.
»Jeg tror, man vil lytte. Der er ikke noget galt med at lytte,« fortsatte han. »Hvis nogen ringer fra et land, Norge, og siger »vi har oplysninger om din modstander« – åh, jeg tror, jeg vil høre det.«
En uge senere pressede Giuliani den nye ukrainske statsleder med et tweet.
»Den nye præsident i Ukraine forholder sig stadig tavs omkring en efterforskning af den ukrainske indblanding i 2016 og Bidens angivelige bestikkelse af Porosjenko,« skrev Giuliani med henvisning til den tidligere ukrainske præsident, Petro Porosjenko.
»Det er tid til at vise lederskab og at efterforske begge dele, hvis du ønsker at rense Ukraine, der blev misbrugt af Hillary og Clintons folk.«
Militærhjælp til Ukraine tilbageholdt
Midt i juli bad præsident Trump sin fungerende stabschef, Mick Mulvaney, om at tilbageholde næsten 400 mio. dollar i militærhjælp til Ukraine i mindst en uge og op til Trumps nu berømte og berygtede opkald til den ukrainske præsident den 25. juli.
Trump selv siger, at forsinkelsen af udbetalingen til landet, der fortsat er i militær konflikt med Rusland, skyldes, at EU-landene er sløve med at betale deres del.
Men en mistanke er, at Trump brugte forsinkelsen som en forhandlingsbrik og en slags afpresning for at få sin krævede efterforskning af Biden, og derfor anklages præsidenten for i strid med forfatningen at have sat egne personlige interesser over USAs nationale sikkerhed.
Først 11. september frigjorde Trump de næsten 400 mio. dollar i militærhjælp til Ukraine.
Så med udsigt til at miste sin store militære bistand fra USA var presset på den nyvalgte ukrainske præsident massivt under såvel samtalen 25. juli som de efterfølgende mange uger.
»Der tales meget om Bidens søn, at Biden stoppede anklagemyndigheden, og mange mennesker ønsker at finde ud af det,« sagde Trump under opkaldet ifølge den frigivne udskrift.
»Jeg vil gerne have, at justitsministeren ringer til dig eller dine folk, og jeg vil gerne have, at du kommer til bunds i det.«
Som nævnt var flere af tilhørerne i »The Situation Room« i chok.
I dagene efter telefonsamtalen arbejdede embedsmænd ifølge whistlebloweren på at få forseglet alle optagelser af samtalen og en »særlig ord-for-ord-udskrift af telefonsamtalen«, som normalt nedfældes af agenter.
Af advokater i Det Hvide Hus blev embedsmænd »beordret« til at »fjerne den elektroniske udskrift fra computersystemet, hvor det typisk lagres«.
En udskrift af samtalen blev ifølge whistlebloweren i stedet placeret i et tophemmeligt kodet computersystem under ledelse af Trumps Nationale Sikkerhedsråd.
Et coverup som Demokraterne ser endnu mere alvorligt på, fordi whistleblowerens klage også blev holdt skjult i halvanden måned.
Klagen til Trumps nationale efterretningschef, Joseph Maguire, er dateret 12. august, men den blev først overdraget til efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus onsdag, selv om det ifølge loven skal ske senest syv dage efter modtagelsen. Torsdag blev Maguire grillet under en høring i Kongressen.
»Jeg mener, at alt i denne sag er uden fortilfælde,« sagde han om at have tilbageholdt klagen i halvanden måned. »Det er aldrig sket før, det indrømmer jeg.«
Og Trumps personlige advokat Giuliani?
I begyndelsen af august mødtes han i Madrid med en toprådgiver for den ukrainske præsident for på ny at presse på for en efterforskning af Biden.
Og i næste uge skulle han i Armenien som den eneste amerikaner deltage i en Kreml-støttet konference, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin ventes at deltage. Men det har han nu netop aflyst.
Ikke overraskende er Giuliani en af de første, som Demokraterne vil stævne, så han kan blive afhørt som en del af den efterforskning, der kan føre til en rigsretssag imod hans arbejdsgiver.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
