Analyse: Derfor gambler Demokraterne med formel efterforskning af Trump

Demokraterne har hidtil været tøvende over for at rejse en rigsretssag mod USAs 45. præsident. Det er der mindst fire gode grunde til.

Mange Trump-kritikere mener, at det var på tide. På tide, at Demokraternes Nancy Pelosi sent tirsdag dansk tid opgav sin langvarige modstand imod at rejse rigsretssag imod præsident Donald Trump for i stedet at bebude en formel efterforskning af ham med det formål at kunne åbne for en mulig afsættelse af USAs 45. præsident.

I realiteten gambler Demokraterne dog med den formelle efterforskning af Donald Trump.

Ikke mindst venstrefløjen i det Demokratiske Parti har længe presset på for en rigsretssag, og fløjens store idol, Alexandria Ocasio-Cortez, skriver til sine 5,4 mio. følgere på Twitter, at »skandalen« i højere grad er, at der endnu ikke er rejst en rigsretssag, end den er Donald Trumps »ulovlige« adfærd.

Telefonsamtalen

Nu er de midtersøgende i partiet i virkeligheden lige så oprørte over Donald Trumps opførsel, som de mere venstreorienterede er det. Midtersøgende demokrater som den demokratiske majoritetsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har dog hidtil valgt en mere pragmatisk vej af frygt for konsekvenserne af at rejse en rigsretssag.

Selv tror Nancy Pelosi nu på, at de seneste anklager mod Donald Trump er så alvorlige, at amerikanerne vil bakke op om en mulig rigsretssag.

Præsidentens hidtidige afslag på at udlevere indholdet af en klage fra en »whistleblower« og efterretningsofficer til Kongressen, sådan som loven kræver, ser de som en stærk sag imod præsidenten, som New York Times noterer.

Ikke mindst fordi indholdet omhandler, at Donald Trump i en telefonsamtale 25. juli med den nyvalgte ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, gentagne gange pressede den nyvalgte præsident til at undersøge mulig korruption fra Joe Bidens søn, Hunter, i et forsøg på at få »snavs« på faderen, tidligere vicepræsident Joe Biden, der er favorit til at blive Donald Trumps udfordrer ved præsidentvalget i 2020.

Alle skandalesager synes at prelle af, og det virker som om, at der gælder andre regler for præsidenten end for andre politikere.

Men også fordi Donald Trump muligvis spillede det kort, at han ville forsinke eller trække USAs militærhjælp på 391 mio. dollar til Ukraine, såfremt den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, ikke accepterede at undersøge, om man kunne finde snavs på en af Donald Trumps rivaler.

Præsidenten har en pointe

Der er dog flere grunde til, at Demokraterne kan tabe på at rejse en sag, uagtet hvor megen ret det kan vise sig, at de har i, at Donald Trump har forbrudt sig imod Forfatningens ord eller ånd.

Mange af disse grunde er også årsag til, at Nancy Pelosi i første omgang var så tøvende med at bakke op om en rigsretsefterforskning.

For det første viser tidligere erfaringer, at vælgere meget nemt »står af« på en sådan proces. De finder den udemokratisk, og de mener ofte, at det er op til vælgerne at afsætte præsidenten i forbindelse med et valg, i fald de ikke bryder sig om den måde, hvorpå præsidenten forvalter sit embede. Da Republikanerne i sin tid førte en rigsretssag imod Bill Clinton, voksede opbakningen således til Demokraterne.

For det andet synes Donald Trump at være lavet af teflon.

»Jeg kunne stå på midt på Fifth Avenue og skyde forbipasserende, uden at jeg ville miste vælgere,« sagde han selvsikkert under præsidentvalgkampen i 2016. Og præsidenten kan have en pointe.

Alle skandalesager synes således at prelle af, og det virker som om, at der gælder andre regler for præsidenten end for andre politikere.
Washington Post har i en løbende opgørelse opgjort, at Donald Trump har løjet eller er kommet med vildledende udtalelser over 12.000 gange siden sin indsættelse som præsident i januar 2017. Alligevel har dette ikke for alvor kostet på opbakningen.

Ganske vist roterer støtten til præsidenten kontinuerligt omkring de 40 procent, men samtidig viser målinger, at tæt på 90 procent af de republikanske vælgere støtter ham.

Meget er på spil

For det tredje er det endnu ikke sikkert, at Repræsentanternes Hus i sidste ende vælger at rejse en rigsretssag, selv om underkammeret har demokratisk flertal. Og i tilfældet af en rigsretssag bliver rejst, synes en afsættelse af præsidenten stort set umulig, eftersom Senatet agerer dommer i rigsretssager.

To tredjedele af de 100 senatorer skal således stemme for en afsættelse. Republikanerne har flertal i Senatet, og i øjeblikket er der ikke bevægelse i retning af, at Donald Trumps partifæller i Senatet vil svinge øksen over præsidenten. Snarere tværtimod.

Med så kort tid til præsidentvalget – under halvandet år – er der meget på spil for begge partier, og man kan ikke undervurdere, at førsteprioriteten for vælgerne, når de stemmer, er økonomien.

Dermed når vi til den fjerde årsag til, at Demokraternes formelle efterforskning kan give bagslag. Den amerikanske økonomi har braget derudad under Donald Trumps præsidentskab, og arbejdsløsheden er historisk lav.

For mange vælgere vejer dette tungere end en mere principiel og teoretisk diskussion om, hvorvidt Donald Trump i strid med Forfatningen arbejdede på at skaffe snavs på en politisk rival via en udenlandsk regering.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA