Dele af den nu frigivne klage fra en »whistleblower« i den amerikanske efterretningstjeneste om Donald Trumps telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, 25. juli i år er censureret og dækket af sorte blokke.
Men det ændrer ikke ved, at de læselige dele af klagen er den rene gift for Trump, og at balladen uden tvivl vil forfølge ham resten af hans præsidentskab.
Den ni sider lange klage blev offentliggjort umiddelbart før, Trumps fungerende efterretningschef, Joseph Maguire, torsdag blev grillet af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus.
Det centrale i klagen – at Trump forsøgte at presse den ukrainske præsident til at iværksætte en korruptionsundersøgelse, som kunne tilsmudse Trumps sandsynlige udfordrer ved præsidentvalget næste år, demokraten Joe Biden – blev allerede bekræftet onsdag, da Trump efter dages pres gik med til at offentliggøre et udskrift af telefonsamtalen.
At Trump personligt på den måde har forsøgt at få hjælp fra en anden statsleder til at genvinde sin post i 2020 er, som det konservative netmedie National Review har skrevet i en leder, »åbenlyst forkert«.
Mindelser om Watergate-skandalen
Men der er andet i den frigivne klage, der får Ukraine-skandalen til at se endnu værre ud for Trump end hidtil.
For hvis det også er rigtigt, som »whistlebloweren« skriver, at Trumps advokater bevidst har gjort alt for at skjule indholdet af samtalen i et »cover up«, giver det ikke blot mindelser om Watergate-skandalen – det åbner for en flodbølge af undersøgelser fra Demokraterne, der tirsdag brugte sagen til at bebude en formel efterforskning af Donald Trump, hvilket kan føre frem til en rigsretssag.
»Whistlebloweren« skriver, at han har sine oplysninger fra »dybt bekymrede« embedsmænd i Det Hvide Hus, som har været »vidner til, at præsidenten misbruger sit embede«.
De har fortalt ham, at embedsmænd i dagene efter telefonsamtalen 25. juli blandede sig for at få et »lock down« af alle optagelser af samtalen og »særligt den ord-for-ord-udskrift af telefonsamtalen«, der normalt laves under samtalen af agenter i »The Situation Room«.
Samtidig har embedsmændene fortalt, at embedsmænd af advokater i Det Hvide Hus blev »beordret« til at »fjerne den elektroniske udskrift fra computersystemet, hvor det typisk lagres«.
En udskrift af samtalen skulle i stedet være placeret i et tophemmeligt kodet computersystem under ledelse af Trumps Nationale Sikkerhedsråd.
»Disse handlinger understregede for mig, at embedsmændene i Det Hvide Hus forstod alvoren af, hvad der var hændt under telefonsamtalen,« skriver »whistlebloweren«.
Omkring 12 personer skulle have overhørt telefonsamtalen.
»Embedsmændene, jeg har talt med, har fortalt, at antallet af deltagere ved opkaldet ikke var blevet underlagt restriktioner på forhånd, fordi alle forventede, at det ville være et »rutinemæssigt« opkald til en udenlandsk statsleder«.
En risiko for den nationale sikkerhed
»Whistlebloweren« peger på, at handlingerne ikke blot kan være ulovlige, men kan »udgøre en risiko for USAs nationale sikkerhed og underminere regeringens bestræbelser på at afskrække og gå op imod udenlandsk indblanding i amerikanske valg«.
Under høringen af den fungerende efterretningschef, Joseph Maguire, torsdag afkrævede Demokraterne i Efterretningsudvalget ham svar på, hvorfor de først torsdag fik udleveret klagen fra »whistlebloweren«.
»Jeg mener, at alt i denne sag er uden fortilfælde,« sagde efterretningschefen om at have tilbageholdt klagen fra 12. august i halvanden måned.
»Det er aldrig sket før, det medgiver jeg.«
Maguire forsvarede sin håndtering af sagen med, at klagens følsomme indhold medførte, at den først måtte »cleares« med Det Hvide Hus og Justitsministeriet.
Samtidig forsvarede han »whistleblowerens« handling og kaldte sagen for »presserende og vigtig«.
Joseph Maguire understregede, at »whistlebloweren« havde handlet »i god tro« og »fulgt alle trin«.
Han sagde også, at hverken han eller Det Hvide Hus kender klagerens identitet, men at han giver sin opbakning til, at agenten kan blive afhørt bag lukkede døre af Efterretningsudvalget.
Med en afhøring af ham eller hende er der lagt op til en fortsættelse af en sag, der allerede er eksplosiv
En informationskrig om indholdet i klagen buldrer allerede derudaf.
Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Chris Stewart siger til Fox News, at klagen »ingen overraskelser« indeholder.
Demokraterne mener til gengæld, at præsidenten har handlet i strid med Forfatningen ved at forsøge at få smuds på en politisk rival via en udenlandsk magt. Og partiets formand i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, anklager Maguires kontor for at have brudt loven, da »whistleblowerens« klage ikke straks blev videregivet til Kongressen.
Flere kommer i skudlinjen
Ikke blot Trump, men også en række af præsidentens nærmeste rådgivere, vil under de kommende undersøgelser komme i skudlinjen.
Herunder ikke mindst præsidentens personlige advokat, Rudy Giuliani. Det skal undersøges, hvilken rolle han har spillet – i et parløb med Donald Trump – for at få Ukraine til at undersøge Joe Bidens søn, Hunter Biden, der har været bestyrelsesmedlem i Ukraines største private gasselskab, Burisma, for korruption.
Ifølge Giuliani krævede Joe Biden i sin tid som vicepræsident den daværende chef for Ukraines anklagemyndighed, Viktor Sjokin, fyret, fordi Sjokin angiveligt var i færd med at efterforske netop Burisma og selskabets ejer, den tidligere miljøminister Mykola Slotjevskij.
Men for det første havde Viktor Sjokin slet ikke indledt nogen sag mod Burisma, så der var ingen efterforskning, Joe Biden kunne bede ham stoppe. For det andet har Joe Biden ikke lagt skjul på, at han forsøgte at få den korruptionsanklagede Viktor Sjokin fyret, fordi denne blokerede for ukrainske reformer.
Og det var det ukrainske parlament, der stemte Sjokin ud af jobbet efter massiv kritik af, at han ikke havde indledt en eneste større antikorruptionssag.
Også EU-landene lagde pres på den daværende ukrainske præsident for at få Sjokin afsat.
Donald Trump skriver på Twitter, at Demokraterne og medierne blot er »desperate« i jagten på at vælte ham og afviser blankt, at der er en sag, som kan bære en rigsretssag.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
