Han er kendt for sine vilde konspirationer. Nu ændrer han en væsentlig forklaring

Han kaldte de døde børn for skuespillere. En forklaring, han har prædiket i snart ti år. Under en retssag i Texas fortæller konspirationsteoretikeren Alex Jones nu en helt anden historie om massakren på Sandy Hook Elementary School.

Han har i snart ti år gjort deres liv til et »levende helvede«.

Forældrene til en seksårig dreng Jesse Lewis, der blev dræbt under Sandy Hook-skoleskyderiet i 2012, fortalte i retten om de lidelser og dødstrusler, de har været udsat for på grund af Alex Jones’ udtalelser.