En lang og dejlig dag på havet var ved at være slut, og »Vahinè« havde kurs mod marinaen ved Traiano nær Rom med storsejlet sat og motoren tændt.
Men de seks midaldrende italienere ombord nåede aldrig i havn.
»De pløjede direkte ind i os,« siger en af de overlevende om fire danske turister, der i høj fart pludselig kom sejlede i en motorbåd.
En af passagerne ombord på sejlskibet blev dræbt på stedet, da vædringen flåede bådens agterstavn af, mens en anden forsvandt i bølgerne.
Og det tragiske sammenstød, der fandt sted sent lørdag eftermiddag i det ørige farvand ud for byen Grosseto i Toscana, har vakt både opsigt og harme i Italien.
»Sammenstødet var ekstremt voldsomt. Sejlbåden forsvandt i en sky af glasfibersplinter. Det var, som hvis en SUV med 200 kilometer i timen drøner i ind i en lille personbil,« siger Edoardo Veneziani til Il Messaggero.
Veneziani, der er officer på et krydstogtskib, overværede ulykken ombord på sit eget lystfartøj. Og han skyder danskernes forklaring om, at de var blændet af solen, ned.
»Klokken var 17.03. Solen stod endnu højt på himlen, og sigtbarheden var optimal. De ville have set sejlskibet på lang afstand, hvis de havde opmærksomme,« fastslår den erfarne sømand.
Risikerer syv års fængsel
Edoardo Veneziani er overbevist om, at danskerne havde slået autopiloten til, fordi motorbåden »som et lyn« havde kurs mod sejlskibet uden at foretage, hvad der blot kunne minde om en undvigelsesmanøvre.
Ifølge Il Messaggero skal en af danskerne – en ung kvinde – have indrømmet, at det var tilfældet.
Anklagemyndigheden i Grosseto, der står for efterforskningen, har imidlertid ikke bekræftet det. Og andre italienske aviser mener at vide, at teorien er droppet.
I første omgang er både føreren af motorbåden, en byggematador fra Sønderjylland, og den italienske skipper på sejlbåden blevet sigtet for uagtsomt manddrab af særlig grov karakter.
En forbrydelse, der i forbindelse med færdselsulykker kan straffes med op til syv års fængsel.
Danskerne forsvarer sig desuden med, at sejlskibet havde motoren tændt, og at de derfor ikke automatisk havde vigepligt, som hvis det kun gik for sejl.
Mod dem taler imidlertid den ekstremt høje fart. Motorbåden tordnede – ifølge Ritzau – frem med 36 knob, hvilket svarer til omkring 66 kilometer i timen. Seks gange så hurtigt som sejlskibet.
»Vores farvande er som det vilde vesten«
En udredning af de to fartøjers sejlruter gennem farvandet mellem øen Giglia og halvøen Monte Argentorio kan blive afgørende for skyldsspørgsmålet.
Men uanset, hvad der er op eller ned i juridisk forstand, har danskerne opført sig fuldstændig hensynsløst, mener Carlo Rienzi, der leder Codacons – en sammenslutning af miljø- og forbrugerorganisationer.
»Ulykken viser, hvordan vores farvande har forvandlet sig til det vilde vesten, hvor alle mulige fartøjer drøner omkring, som det passer dem,« siger han i en pressemeddelelse.
Det gør ikke indignationen mindre, at de to ofre for ulykken er kendte og respekterede medlemmer af Roms bedre borgerskab.
59-årige Andrea Giorgio Coen, der blev dræbt på stedet, var antikvitetshandler og gallerist med særlig ekspertise i gobeliner.
Den et år ældre Anna Claudia Cartoni havde undervist generationer af romere i gymnastik og var forfatter til en populær bog om sin stædige kamp for at hjælpe en hjerneskadet datter.
Cartoni, der var gift med sejlbådens kaptajn, Fernando Manzi, forsvandt i bølgerne efter forliset og er trods en intens eftersøgning endnu ikke blevet fundet.
»Hun druknede for øjnene af mig,« fortalte Manzi, da han sammen med de øvrige tre passager blev reddet op af havet.
»Jeg kunne intet gøre for at redde hende.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
