Nu blusser krigen op på ny. Ukraine har indledt spektakulær manøvre: »De vil knuse dem som edderkopper i et glas«

Ukraine er for første gang i krigen ved at erobrere det strategiske initiativ. Rusland rykker store troppemængder fra Donbas for at forsvare Kherson-regionen i syd. Men det er et kapløb mod tiden.

Nu venter 43-årige Tatjana bare på, hvornår det går løs. Kælderen er allerede fyldt op med pølser, syltede grøntsager og tæpper.

Hun kender risikoen for, at hun og hendes naboer ikke overlever de næste måneder. Og alligevel jubler hun indeni, hver gang de ukrainske granater hagler ned over hendes landsby uden for Kherson.