Formodet gerningsmand bag synagogeskyderi købte sine våben lovligt

Den formodede gerningsmand bag skudmassakren i en synagoge i Pittsburgh var fuldt lovligt i besiddelse af sine våben, herunder en angrebsriffel, som har været brugt ved flere andre masseskyderier i USA.

USAs præsident, Donald Trump, og den amerikanske førstedame Melania Trump lægger blomster til minde om ofrene for masseskyderiet i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh lørdag, der kostede 11 mennesker livet. Trump afviser, at skyderiet har noget med USAs våbenlovgivning at gøre. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Den formodede gerningsmand bag synagogeskyderiet i Pittsburgh købte lovligt de våben, han brugte til at dræbe 11 mennesker i det formentlig hidtil mest dødbringende angreb på jøder i USA.

Ifølge myndighederne brugte Robert Bowers fire våben – angrebsriflen AR-15 og tre håndvåben af typen Glock .357 – ved skudangrebet på Tree of Life-synagogen i Pittsburgh lørdag morgen amerikansk tid.

Og forbundsorganet Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives (ATF), der fører tilsyn med skydevåben, oplyser, at de benyttede våben var »lovligt anskaffet og besiddet af Bowers«.

Bowers hørte ikke til i de kategorier af personer, som ved forbundslov har forbud mod at eje våben, heriblandt kriminelle, personer dømt for hustruvold, æreløst hjemsendte militærveteraner, psykisk syge og personer omfattet af polititilhold.

Ifølge ATF havde han også en tilladelse til håndvåben. I alt ejede Bowers ti skydevåben, som han fuldt lovligt købte og var i besiddelse af: De fire våben, man fandt ved synagogen; tre håndvåben og to rifler i hans hjem; samt et haglgevær fundet i hans bil uden for synagogen.

Skudangrebet i Pittsburgh har fået tilhængere af våbenkontrol til at sætte spørgsmålstegn ved, om en person, der var så optændt af raseri og religiøst had, burde have været i stand til at anskaffe sig et mindre arsenal, som også omfattede en civil udgave af militærets mest benyttede gevær.

Få timer efter skyderiet opfordrede tidligere præsident Barack Obama befolkningen til at kæmpe imod antisemitisme og tweetede: »Vi må holde op med at gøre det så let for dem, der ønsker at skade uskyldige, at få fingre i et skydevåben.«

Delstaten Pennsylvania, der omfatter storbyerne Pittsburgh og Philadelphia, har ingen love, som kunne have forhindret Bowers i at eje skydevåben, herunder det kraftige angrebsvåben, som også blev anvendt over for de politibetjente, der først blev kaldt ud til skyderiet.

Pittsburgh og Philadelphia har tidligere forsøgt at forbyde angrebsvåben, og i delstaten var der tidligere i år tilløb til at indføre en såkaldt »red flag«-lov, som gør det muligt midlertidigt at fratage våbentilladelser fra personer, som menes at være til fare for sig selv eller andre, også selvom de ikke officielt er erklæret psykisk syge.

Flere delstater har indført disse love, senest efter et masseskyderi i februar på en skole i Parkland, Florida, som kostede 17 mennesker livet. Men i Pennsylvania er lignende bestræbelser stødt på modstand fra våbenorganisationen National Rifle Association (NRA).

Præsident Trump har udtalt, at landets våbenlov havde »meget lidt at gøre« med skudangrebet i Pittsburgh, og at massakren måske kunne have været forhindret, hvis synagogen havde haft bevæbnede vagter.

Angrebsriflen AR-15 er en civil udgave af militærets mest udbredte geværer, M16 og M4, og er i stand til at affyre over 100 runder på få minutter, dobbelt så hurtigt som de fleste håndvåben.

Dette og lignende angrebsvåben er i de senere år brugt ved de mest dødbringende masseskyderier i USA. Kongressen forbød al produktion af disse angrebsvåben i 1994, men forbuddet udløb i 2004.

Oversættelse: Bibi Christensen