Had, had, had.
Med kun en uge til midtvejsvalget i USA er valgkampen dybt præget af en hidsig debat om, hvem der bærer det overordnede ansvar for flere hadefulde forbrydelser i sidste uge, og hvordan det er kommet så vidt med splittelse og had i det amerikanske samfund.
På under tre døgn – fra onsdag til lørdag – blev USA vidne til tre hadefulde forbrydelser, og det har fået debatten til at slå gnister og skubbet mere almindelige politiske dagsordener i baggrunden.
Onsdag skød og dræbte en hvid mand to tilfældige afroamerikanere i en butik efter et mislykket forsøg på at trænge ind i en sort kirke.
Torsdag blev breve med rørbomber, der var sendt til tidligere præsident Barack Obama, tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton og otte andre Trump-kritikere, opsnappet. Den mistænkte, der blev anholdt fredag, var besat af Trump og besat af had til præsidentens kritikere.
Og lørdag dræbte en jødehader 11 jøder i Pittsburgh i det værste angreb på en synagoge i USAs historie.
Præsident Trump har med de kraftigst tænkelige ord taget afstand fra de hadefulde forbrydelser og opfordret alle amerikanere til at stå sammen mod hadet.
Efter angrebet på synagogen sagde han på et valgstævne lørdag aften, at de »onde antisemitiske angreb er et angreb på os alle«, og at »vi nu alle må arbejde sammen« for at gå op mod »antisemitismens hadefulde gift«.
Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner, og datter, Ivanka Trump, er jøder.
Ikke overraskende mener demokrater, at hadet udspringer af præsidentens retorik, herunder hans udsagn om at pressen er »folkets fjende«, og at Trump på sine valgmøder fortsat opildner støtter i en grad, så de om Hillary Clinton råber »Lock her up« – »Lås hende inde«.
Selv den konservative avis The Hill bemærker i sin dækning, at Trump fortsætter, hvor han slap.
»Trumps møder er præget af de sædvanlige slagord som »Lock her up« og »CNN sucks«, og præsidenten selv har fortsat med at angribe medierne og demokraterne både personligt og via Twitter,« skriver Brett Samuels.
Men Trump mener, at det er ham, der behandles uretfærdigt – at det er ham, der jagtes af »evigt fjendtlige« medier, der ikke anerkender hans resultater og politiske kurs, og at de derfor har hovedansvaret for det hadefulde politiske klima i USA.
Mange republikanere er ikke blinde for, at Trump kan have en aggressiv retorik, som de også til tider finder går over stregen.
Men de fleste af dem mener, at det er et billigt politisk træk blot at give præsidenten skylden. Den republikanske senator Marco Rubio skriver i et tweet, at det viser, hvor »sindsforvirret politik er blevet«.
Og Wall Street Journal fastslår i en leder, at »vi er alle ansvarlige for vores retorik«.
Om det så bliver anderledes i slutspurten til midtvejsvalget, er en helt anden sag.
Amerikanerne synes i stigende grad at have mistet troen på det.
For som The New York Times påpeger, er det nuværende politiske klima så giftigt, at Simon Wiesenthal Center i en måling har fundet frem til, at over 40 procent af amerikanerne tror, at USA styrer mod borgerkrig.
