Danskamerikaneren Roger Willems græd i sin lastbil på vej hjem til Kenosha i Wisconsin. Som flyttemand havde han været ude med et læs møbler, da han på TV så, hvordan Dansk Broderskabs 110 år gamle bygning stod i flammer under raceoptøjer hjemme i hans fødeby.
Tirsdag stod han, da præsident Trump kom til byen, og gravede med en skovl i en gigantisk askebunke efter branden. Pludselig dukkede et tilsodet fotoalbum op. På første side var et svedent billede af hans danske farfar, der døde for to år siden. Igen pressede tårerne sig på.
Roger Willems måtte tage en pause for at komme sig, mens andre efterkommere af danske indvandrere gravede videre i bunkerne i et forsøg på at finde noget af værdi, der havde overlevet branden.
De fandt et tilsodet emblem, der hørte til en halskæde til klubbens præsident, en nøgle, der symbolsk bruges til at lukke nye medlemmer ind i foreningen, og nogle flere svedne fotoalbum. Men ellers næsten ingenting.
Dannebrog, der før hang ude på bygningen, var naturligvis futtet af. Men Roger Willems var mest ærgerlig over, at de ikke kunne finde medlemsregistret, hvor danske indvandrere og deres efterkommere har skrevet sig ind siden broderskabets stiftelse i 1892.
Fra 1800-tallet og frem til 1930 drog knap 336.000 danskere til USA, og seks ud af ti slog sig ned her i Midtvesten, hvor de ikke mindst ernærede sig ved landbrug.
Danish Brotherhood Lodge, Dansk Broderskab, blev efter stiftelsen et socialt samlingssted og bød indtil tragedien i sidste uge ugentligt på bingo og arrangementer med servering af danske æbleskiver og medisterpølse, der tiltrak så mange fra kvarteret, at køen altid gik langt ud på gaden.
Derudover er det en velgørenhedsorganisation, der blandt andet støtter programmer for kriminalitetsforebyggelse.
Men da en 71-årig mand forsøgte at tvinge uromagerne væk fra Dansk Broderskabs bygning med en brandslukker, fik han en plasticflaske med beton smidt i hovedet, og han brækkede sin kæbe to steder.
»Det, vi går igennem, er smertefuldt,« siger Roger Willems.
Broderskabet har altid fyldt meget i hans eget liv. Hans egen oldefar, der indvandrede til USA fra Danmark, var med til at bygge den nu nedbrændte bygning i 1910.
»Jeg er kommet i bygningen, siden jeg var barn. Til fødselsdage, bryllupper og alle andre højtideligheder. Mine danske bedsteforældre mødte hinanden her. Mine forældre blev gift her. Mine børn er døbt her. Og nu er det hele væk. Brændt ned af uromagere uden grund.«
Med nedbrændingen af Dansk Broderskabs hovedsæde er ikke blot en institution i byen forsvundet fra jordens overflade. Det danske samfund i Midtvesten er derudover helt uforvarende blevet kastet ind i den amerikanske valgkamp.
For præsident Trump forsøger at gøre præsidentvalgkampen med Joe Biden til et opgør om, hvem der bedst kan holde USA sikkert, efter at en stribe fredelige protester over racemæssig uretfærdighed siden maj har udviklet sig til optøjer.
Kenosha er den seneste by, hvor en i første omgang fredelig demonstration udviklede sig til plyndringer, hærværk og ildspåsættelser.
Protesterne eskalerede forrige søndag, efter at en hvid betjent skød en sort mand, Jacob Blake, syv gange i ryggen.
Omkring 25 forretninger og andre bygninger er i dag brændt ned til grunden i provinsbyen med 100.000 indbyggere, og byens historiske centrum ligner en krigszone.
Foran en bilforhandler står knap 100 udbrændte biler, og stort set alle byens butikker har beskyttet deres vinduer med træplader.
På de plader, der er sat op for vinduerne på et plejehjem, har personalet af frygt for et angreb med store bogstaver skrevet »Beskyt de ældre - de bor her«.
Alt det var medvirkende til, at præsident Donald Trump tirsdag rullede ind i Kenosha i en sort limousine omgivet af en politieskorte for at se de omfattende ødelæggelser.
»Jeg hører hele tiden om fredelige protester, og så ser jeg det her,« sagde præsidenten stående foran en nedbrændt bygning.
Allerede før sit besøg havde Donald Trump klandret Joe Biden for at være »svag« i forhold til lov og orden og sagt, at »uromagere og Joe Biden begge er på samme side som radikale venstreorienterede«, der vil fjerne finansiering fra politiet, hvilket Biden selv har afvist.
Under besøget i Kenosha fik den en tak mere, da præsidenten beskrev ødelæggelserne i byen som »indenlandsk terrorisme«.
Dagen før Donald Trumps besøg i Kenosha angreb Joe Biden til gengæld præsidenten for at »puste til ilden« med hans retorik og håndtering af urolighederne.
»Det brænder, og vi har en præsident, der puster til ilden i stedet for at forsøge at slukke den,« sagde Joe Biden og pegede på, at Donald Trump blot ser urolighederne som en »livline« efter sin håndtering af coronapandemien og USAs kuldsejlede økonomi.
»Han tror måske, at udtrykket »lov og orden« gør ham stærk, men hans manglende evne til at stoppe sine egne tilhængere, der fungerer som en væbnet milits i dette land, viser, hvor svag han er,« sagde Joe Biden.
Forud for sit besøg i Kenosha afviste Donald Trump således at fordømme Kyle Rittenhouse, en 17-årig Trump-tilhænger, der er anklaget for mord. Kyle Rittenhouse dræbte to under en Black Lives Matter-demonstration i sidste uge i Kenosha, hvor han og flere andre skarpt bevæbnede tog til Kenosha for at hjælpe politiet og forsvare forretninger, herunder en tankstation.
Men præsidenten forsvarede den 17-årige og sagde, at det på videoer så ud som om, at han handlede i selvforsvar.
I Kenosha står præsidenten langtfra alene med det synspunkt.
I det hele taget giver mange på gaden deres uforbeholdne støtte til Donald Trumps kontante linje, herunder mange af danskamerikanerne, der denne dag rydder op efter branden.
Joe Vaughn, der er bogholder og ansvarlig for alkoholudskænkning i de nu nedbrændte selskabslokaler i Dansk Broderskab, peger på, at de sorte demonstranter »synes at vælge og vrage« mellem hvilke sager, de kaster sig over.
»En uge før den sorte mand blev skudt i ryggen, blev en hvid betjent skudt af en sort her i byen, men der var der sjovt nok ingen protester,« siger han og understreger, at den sorte Jacob Blake »naturligvis ikke skulle være skudt i ryggen syv gange«.
»Men på en eller anden måde skulle han stoppes. For han adlød ikke politiets ordre, men rakte ind i sin bil, som om han ville tage et våben, og dermed bragte han oven i købet sine egne tre børns liv i fare, eftersom de sad på bagsædet af bilen,« siger Joe Vaughn.
I Kenosha er det også en udbredt opfattelse, at de lokale politikere – den demokratiske borgmester John Antaramian og den demokratiske guvernør Tony Evers – svigtede borgerne i byen.
»De lod os brænde op. Efter den første nat med protester stod det klart, at det ville blive værre. Men vores politikere gjorde intet og undlod at tage imod Trumps tilbud om at indsætte Nationalgarden, så den kunne hjælpe vores underbemandede politi,« siger Joe Vaughn.
For natten til tirsdag i sidste uge gik alt amok i byen.
Hårdkogte ballademagere, der er kendt for at rejse fra by til by for at lave optøjer, kom rejsende til byen fra Seattle, Oregon og andre byer i USA og satte alt i brand. Over halvdelen af de anholdte den nat kom fra andre stater.
Han overfaldes af en fyr med et skateboard, hvorefter han skyder fyren. Det er selvforsvar.Joe Vaughn, beboer i Kenosha
I hele området omkring Dansk Broderskab er der nu udbrændte og vandaliserede butikker.
»Så se – nu har folk i det her fattige kvarter, som protesterede fredeligt imod politivold, absolut ingenting. De har ikke engang et lokalt sted, de kan handle,« siger Joe Vaughn.
Han synes ligesom præsidenten, at Kyle Rittenhouse handlede i selvforsvar.
»Han er blot 17 år gammel, så han burde han ikke have været der, og han burde ikke have haft et våben. Men han overfaldes af en fyr med et skateboard, hvorefter han skyder fyren. Det er selvforsvar,« siger Joe Vaughn.
Videoer har også vist, at politiet bød de selvbestaltede bevæbnede vagter velkommen, da de stillede sig op med halvautomatiske våben foran forretninger i Kenosha for med egne ord at beskytte bygningerne.
»Husk, at alle i Wisconsin har ret til åbent at bære våben. Hvis politiet ikke havde ladet dem beskytte de forretninger, kunne de bagefter have sagsøgt ordensmagten med den påstand, at den havde nægtet dem deres forfatningsmæssige ret til at bære våben,« siger Joe Vaughn.
I det hele taget er han overbevist om, at mange borgere ved præsidentvalget vil stemme for Trumps kontante »lov og orden«-tilgang.
»Folk vil ikke være skræmte over at gå på gaden og være tvunget til at lade deres våben, før de går i seng. Men alle demokratisk ledede byer er i dag farlige. I 100 år har de lovet, at de ville stoppe det her vanvid. Men der sker intet.«
Lige nu synes der ikke at være meget at glæde sig over hos Dansk Broderskab.
Og dog.
For hen på eftermiddagen tirsdag fik de endelig gravet sig ned til kælderen under bygningen. Og her var intet brændt.
Så med store smil bar flokken af amerikanere med danske aner antikvariske fotos i trærammer op af kælderen.
Alle gruppebilleder af broderskabets delegerede fra konventioner gennem årene. Et fra Iowa i 1906, et fra St. Louis i 1923 og et fra Omaha i 1927.
»Vi har reddet noget af vores historie,« udbrød Roger Willems lykkeligt, hvorefter en stor køletaske med kolde øl blev hentet frem.
Carlsberg, naturligvis. Eller »Danish Pilsner«, som der stod på etiketterne.
Hvorefter alle stående i en rundkreds rakte deres bajere mod himlen, stødte flaskerne sammen og på dansk råbte »skål«.
Og på den måde fik en ellers trist dag i det danske broderskab en god afslutning.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
Lyt til Kampagnesporet Berlingskes podcast om amerikanske politik
