Analyse: Trumps »magi ud af ørerne« vil blive testet som aldrig før

Kampen om at vinde fortællingen om, hvem der egentlig vandt midtvejsvalget i USA, ruller for fuld kraft. Men selv om præsident Trump også kan påberåbe sig sejre, vil han med en splittet kongres blive kraftigt udfordret.

USA 2018 MIDTERM ELECTIONS TRUMP
Det er en klar svækkelse at tabe flertallet i Repræsentanternes Hus, og det stækker Donald Trump. EPA/Al Drago / POOL Fold sammen
Læs mere
Foto: Al Drago

Justitsminister Jeff Sessions indleverede onsdag eftermiddag sin opsigelse, efter at præsident Trump havde presset ham til at tage sin afsked.

Trump har længe været rasende på Sessions, fordi han sidste år erklærede sig inhabil i den særlige undersøger Robert Muellers undersøgelse af muligt samarbejde mellem Rusland og Trumps kampagnestab.

Opgørets time kom dagen efter midtvejsvalget, som Trump har udlagt som en stor sejr, selv om republikanerne tabte Repræsentanternes Hus. På Twitter citerer Trump den konservative økonom Ben Stein, der forinden på Fox News havde omtalt præsidenten som »magisk« og med »magi ud af ørerne«.

Men Trumps tweet er blot en understregning af, at kampen om at vinde fortællingen om midtvejsvalget 2018 ruller for fuld kraft.

Præsidenten kalder også valget en »meget stor sejr«.

Trods flere republikanske kandidaters nederlag ved valget til Repræsentanternes Hus er det også muligt for præsidenten og både Republikanerne og Demokraterne at udlægge valget som en sejr.

Men en mere nøgtern udlægning af det på flere måder mudrede valgresultat er, at det er en halv sejr og et halvt nederlag til begge partier.

Fastholder snævert flertal

Lad os begynde med Trumps sejre.

For det første ikke blot fastholdt republikanerne deres snævre flertal i Senatet på 51-49, men udvidede det med sejre i Florida, North Dakota og Indiana samt ved at bevare pladser i Texas og Tennessee, som var i fare.

Senatet forbliver for præsidenten dermed en helt afgørende allieret.

Senatet kan blankt afvise en mulig rigsretssag, som det nye demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus muligvis vil rejse, efter at den særlige undersøger, Robert Mueller, har fremlagt sin undersøgelsesrapport om muligt samarbejde mellem Rusland og Trumps kampagnestab under præsidentvalgkampen i 2016.

Og det republikanske flertal i Senatet kan også fortsat godkende konservative dommere og dermed fortsætte med at sætte et markant værdipolitisk aftryk, der har meget stor betydning for konservative vælgere.

I forvejen har Trump fået godkendt to konservative højesteretsdommere og et rekordstort antal appelretsdommere, hvilket vil forme USA værdipolitisk på spørgsmål om alt fra abort til homoseksuelles rettigheder en generation frem.

Dette vil blive et slagkraftigt argument i præsidentvalgkampen i 2020, da konservative har det som en af deres allerhøjeste prioriteter.

Trumpismen har slået rod

For det andet kan Trump og republikanerne med resultatet fra midtvejsvalget konstatere, at trumpismen har slået rod.

Dog langtfra alle steder - og slet ikke i storbyerne og deres forstæder, hvor især veluddannede kvinder står af på Trump og i stor stil sikrede demokraterne vigtige sejre.

Men trumpismen har stadig et godt tag i fattigere landområder, og det er en sejr for Trump, at hans egen håndplukkede kandidat til guvernørposten i Florida, kongresmedlemmet Ron De Santis, løb af med sejren i et tæt opløb med Demokraternes afroamerikanske borgmester fra Tallahassee, Andrew Gillum, der ellers i alle målinger stod til at vinde.

Ligesom den tidligere republikanske guvernør i Florida, Rick Scott, snuppede den demokratiske senator Bill Nelsons plads i Senatet (Bill Nelson kræver omtælling på grund af et meget tæt resultat).

Det har stor betydning at sidde på de to poster, når valgkampen om præsidentposten ruller i 2020, da Florida er en afgørende svingstat.

Sejr til demokraterne forudset

For det tredje er det ikke uventet, at demokraterne ville vinde Repræsentanternes Hus. I virkeligheden ville det være en stor overraskelse, hvis de ikke gjorde.

I nyere tid har det typiske mønster været, at en præsident med flertal i begge Kongressens kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, ville tabe flertallet i et af dem ved det førstkommende midtvejsvalg. Sådan som Barack Obama også gjorde i 2010 efter sine første to år som præsident.

Amerikanerne kan godt lidt det, som de kalder »check and balances«, altså at hverken præsidenten, Senatet eller Repræsentanternes Hus bliver for magtfuld.

I dette tilfælde har amerikanerne - igen - stemt for at holde præsidenten i kortere snor. Men det skete ikke med en »blå bølge« af demokrater, som væltede ind i Repræsentanternes Hus, sådan som der blev talt meget om under valgkampen. Og mange af valgene var tætte.

Stjerner blev ikke valgt

Det er også en sejr for Trump & Co. - og et bittert nederlag for demokraterne - at ingen af de tre, som demokraterne så som deres største nye stjerner i valgkampen blev valgt:

Andrew Gillum, som kunne være blevet den første afroamerikanske guvernør i Florida, Stacey Abrams, som kunne være blevet den første kvindelige afroamerikanske guvernør i USA, og partiets nye superstjerne i Texas, Beto O'Rourke, der tabte til senator Ted Cruz om en plads i senatet.

Godt nok var det op ad bakke for Beto i Texas, der er en af USAs mest konservative stater, der under optællingen tirsdag aften førte flere gange, men alligevel endte med at tabe.

Trods nederlaget vil Beto O'Rourkes præstation gøre ham til en mulig præsidentkandidat i 2020.

Også selv om han afviser ret kontant, at han vil stille op mod Trump.

Men Beto har vist, at han som ingen anden formåede at opmuntre unge og folk med latinamerikanske rødder til at stemme.

Splittet kongres

Uagtet at præsident Trump og republikanerne har argumenter til at udlægge midtvejsvalget tirsdag som en sejr, så vil Trumps »magi ud af ørerne« blive testet som aldrig før.

For naturligvis er det først og fremmest en klar svækkelse at tabe flertallet i Repræsentanternes Hus, og det stækker Donald Trump.

Med en splittet kongres er det mest sandsynlige scenarie, at lovgivningsarbejdet i Washington lammes de næste to år frem til præsidentvalget i 2020.

Al fokus vil fra nu være på præsidentvalget, og inden længe vil Demokraternes udfordrere til præsidenten også begynde formelt at melde deres kandidaturer.

Demokraterne vil gøre alt for at stoppe Trumps dagsorden, da de er oprørte over præsidenten, hans retorik og nationalkonservative kurs.

Og de vil iværksætte den ene undersøgelse og høring efter den anden og sandsynligvis sågar udtage stævninger for at få Trump til at offentliggøre sine skattepapirer, hvilket han tidligere har afvist.

Som nævnt vil de også med simpelt flertal kunne rejse en rigsretssag mod præsidenten, efter at den særlige undersøger, Robert Mueller, har afleveret sin længe ventede rapport.

Selv om Senatet vil blokere for en afsættelse af præsidenten, er Demokraternes vrede mod Trump så stor, at de muligvis alligevel vil gøre det blot for manifesteringens skyld.

Al dette vil bremse lovgivningsarbejdet, selvom der faktisk er noget, som begge partier er enige om.

Både Demokraterne og Republikanerne bakker om en infrastrukturpakke for at få renoveret veje, broer og tunneller og at rette op på USAs stærkt nedslidte infrastruktur.

Forpestet klima

Men i det nuværende forpestede politiske klima er det tvivlsomt, om de to partier vil samarbejde.

Trods de sværere tider for Trump kan det ikke udelukkes, at han finder en vej til at regere.

Han har vist, at han ikke er en konventionel præsident, der lader sig skræmme af nye udfordringer.

Det er sandsynligt, at han vil udnytte den mere udfordrende parlamentariske situation til at udstikke flere præsidentielle dekreter.

Derudover viser Trump allerede i vanlig stil, at han ikke giver op uden kamp. Han sagde på et pressemøde, at Republikanerne og Demokraterne kan få et »smukt« samarbejde i Kongressen. Men:
»Hvis demokraterne tror, at de i Repræsentanternes Hus kan spilde skatteydernes penge på undersøgelser af os, så bliver vi ligeledes tvunget til i Senatet at overveje at undersøge dem for alle deres lækager af klassificerede oplysninger,« skriver Trump på Twitter og fastslår:

»To kan spille det spil!«

Og på den måde er intet ændret efter midtvejsvalget.

De bitre magtkampe fra begge sider vil fortsætte i Washington.

For at vinde fortællingen om, hvem der egentlig vandt midtvejsvalget. For at vinde krigen om den politiske kurs. Og i sidste ende for at vinde præsidentvalget i 2020.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.