Analyse: Trump er i kæmpe krise – konservativt medie anklager ham for at være »tonedøv«

Præsident Trump er i krise – både med sit helbred og sin valgkampagne. Hvis der var valg i dag, ville han kun have en meget lille chance for at genvinde sin post.

Med under en måned til det amerikanske præsidentvalg er Donald Trump og hans præsidentskab kastet ud i en gigantisk krise.

Ikke blot er Donald Trump smittet med covid-19 og kan i værste fald dø af sin sygdom. Som det står lige nu, står han til et sviende nederlag ved valget. Derudover vælter det ned med kritik af ham, selv i konservative medier hvor et af dem i en leder kalder ham »tonedøv«.