Analyse: For ni måneder siden var der ikke et øje, da Berlingske mødte Buttigieg. Nu er fortællingen en helt anden om Demokraternes nye komet

Kontrasten var slående. Da jeg forleden i New Hampshire svingede min lejede Nissan ind på en p-plads for en klub for militærveteraner, hvor Pete Buttigieg skulle holde valgmøde, fik jeg på grund af tilstrømningen ordre om at parkere et andet sted. Køen til at komme ind i klubben blev også hurtig så lang, at mange måtte afvises.

Da jeg i maj sidste år drejede ind på en p-plads ved et klubhus for spejdere i Buttigiegs hjemby, South Bend i staten Indiana, var der til gengæld ikke én bil og ikke et øje. De eneste andre, der dukkede op for at se borgmesteren, var et par lokaljournalister, der pligtskyldigt ville se ham afgive sin stemme ved et lokalvalg i byen. »Hele vejen fra Danmark?« sagde Buttigieg tydeligt overrasket over at se tilrejsende.

I dag rejser alle mulige gerne langt for at møde ham. For nu er ingen længere i tvivl. Pete Buttigieg er den nye komet i Det Demokratiske Parti.

Hans momentum afspejler sig i meningsmålingerne for dagens primærvalg i New Hampshire, hvor hans popularitet er strøget i vejret – fra 14 til 21 procent – siden hans sejr mandag i sidste uge i Iowa.

»Vi har chokeret nationen,« sagde Pete Buttigieg selv på valgnatten for en uge siden, allerede inden det officielle resultat var kendt.

Pete Buttigieg endte i Iowa med at vinde14 af de delegerede, som der kæmpes om under primærvalgene, og som på Demokraternes konvent til juli udpeger partiets præsidentkandidat. Senator Bernie Sanders fik 12.

Ikke mindst er Buttigiegs sejr sket på bekostning af den anden moderate demokrat i favoritfeltet, vicepræsident Joe Biden, hvis kampagne for øjeblikket flopper.

I stedet samler midtsøgende demokrater sig lige nu massivt om Pete Buttigieg, mens mere venstreorienterede demokrater samler sig om Bernie Sanders, der lige nu i Real Clear Politics snit af målinger ligger på en førsteplads i New Hampshire med Pete Buttigieg på en andenplads.

Men hvorfor tiltrækkes folk af Pete Buttigieg?

Først og fremmest på grund af hans viden, veltalenhed og evne til at debattere selv svære emner som religion.

Hans første gennembrud kom i marts 2019, hvor borgmesteren i en TV-debat på CNN præsenterede sig som homoseksuel borgmester i en liberal by i det ellers konservative Indiana, hvor Donald Trumps vicepræsident, Mike Pence, har været guvernør.

Mike Pence er højrereligiøs, men den ligeledes troende kirkegænger Pete Buttigieg slog på, at Pence diskriminerer homoseksuelle, som Pence har beskrevet som alt fra syndige til uvelkomne i militæret. Buttigieg har selv gjort tjeneste som udsendt til Afghanistan.

»Min forståelse af skrifterne er, at det handler om at beskytte den fremmede og fængselsfangen og den fattige,« sagde Buttigieg, hvormed han kickstartede et opgør med Republikanerne omkring tro i Guds eget land.

»Gud har ikke et politisk parti,« har han også sagt. Ligesom han har kritiseret Republikanerne for at »tilsøle« deres parti med religiøst sprog samtidig med, at det har støttet adskillelse af indvandrerfamilier ved grænsen til Mexico.

Da Berlingske mødte Pete Buttigieg i South Bend i maj, var han begyndt at stige i målingerne, selv om der stadig var mange amerikanere, der ikke anede, hvem han var, eller for den sags skyld kunne udtale hans efternavn (boot-edge-edge).

Den dengang 37-årige fyr havde trods sine talegaver trods alt kun været borgmester i en provinsby på størrelse med Esbjerg i otte år.

Påfaldende var det til gengæld, at da Berlingske talte med såvel politiske venner som fjender i South Bend, der har godt 100.000 indbyggere, sagde de stort set det samme, når de skulle beskrive Buttigieg.

»Han er den klogeste, jeg nogensinde har mødt,« lød det.

På det tidspunkt kørte der allerede historier om, at Buttigieg kunne tale otte sprog, herunder norsk, maltesisk, spansk, italiensk, fransk, arabisk og dari.

Påfaldende var det også, at han på rygraden kunne de statistiske forskelle på USA og Danmark. Uden tøven fastslog han, at »Den Amerikanske Drøm lever bedre i Danmark end i USA«.

»Når man ser på statistikkerne, kan man se, at Danmark bedre har været i stand til at skabe lighed, sundhed, uddannelse og sikkerhed på flere områder, hvilket gør det muligt for folk født i alle samfundsklasser at bevæge sig op på et højere og bedre niveau,« sagde han og erklærede, at han ville genoplive »Den Amerikanske Drøm« i sit hjemland.

Fokuserede benhårdt på at vinde første stat

Ud over at positionere sig på at være fra Midtvesten, hvor Trump vandt i 2016, udtænkte Buttgiegs kampagnestab allerede tidligt en strategi, der nu har båret frugt.

Bevidst om, at han var mindre kendt end sine konkurrenter, fokuserede hans kampagne fra starten langt de fleste kræfter på Iowa, hvor han nogle gange har holdt fire valgmøder på samme dag.

Tanken var, at hvis han kunne vinde Iowa, ville det med ét kunne give stor omtale og det momentum, han behøvede, og som han nu har fået.

Hans konkurrenter har tilbagevendende angrebet ham for at være for ung og uerfaren, da han ikke har politisk erfaring fra Washington.

Som her i weekenden, hvor Joe Biden udsendte en kampagnevideo, der beskrev, at mens han som vicepræsident under Barack Obama forhandlede aftaler på verdensscenen, fik Buttigieg som borgmester groft sagt blot sat lyspærer op under broer i South Bend.

Joe Biden forsøger med ny kampagnevideo at male et billede af, at mens han er topkvalificeret til at blive præsident på grund af sine otte års erfaring som vicepræsident, så er Pete Buttigieg det ikke efter sin otte år som borgmester.    

Men Buttigieg synes altid at have svar på rede hånd, når hans konkurrenter forsøger at tale hans erfaringer ned.

»Der er mere end 100 års Washington-erfaring på denne scene, og hvor er vi lige nu som land?« lød hans svar under en TV-debat.

Hidtil er angrebene også i grove træk prellet af på de demokratiske vælgere.

Pete Buttigieg har som den yngste præsidentkandidat nogensinde, og den første homoseksuelle, derimod vundet på at fremhæve, at han er den nødvendige fornyelse i et felt, hvor de øvrige fire kandidater i toppen er mellem 70 og 78 år.

»Når folk spørger mig, hvorfor en borgmester, hvis by ikke engang er en af de største i landet, går efter præsidentposten, er mit svar altid: Det er hele pointen. Vi har brug for flere stemmer som den i Washington lige nu.«

Kampagne om håb

Dagen før valget i Iowa i sidste uge sammenlignende Pete Buttigieg på et valgstævne sågar sig selv med Barack Obama, der også som kandidat i 2008 blev udråbt som den unge og uerfarne – hvorefter han tog Iowa og senere hele USA med storm med et budskab om »håb«.

»Jeg ved ikke, hvorfor håb i en periode gik af mode i vores politiske ordforråd i dette mørke og splittende øjeblik,« sagde Buttigieg ifølge CNN, inden han opfordrede vælgerne til at gentage den overraskelse, som Obama leverede i 2008.

»Er I klar til at skrive historie endnu en gang i morgen aften?«

Dagen efter sejrede Buttigieg i Iowa.

Men der er langt til mål.

Den første alvorlige test af Pete Buttigiegs valgbarhed kommer 29. februar ved primærvalget i South Carolina, der i modsætning til Iowa og New Hampshire har mange afroamerikanske vælgere.

Alle målinger har vist, at Buttigieg har svært ved at tiltrække sorte stemmer. Dette udspringer ikke mindst af en sag, hvor FBI efterforskede South Bends sorte politimester for at have optaget samtaler med hvide betjente. Det er ulovligt, og derfor fyrede Buttigieg ham.

Men mange sorte er mere optaget af, hvad der er på optagelserne, eftersom politimesteren ifølge eget udsagn efterforskede en mistanke om racisme i sit korps. Indholdet af båndene er aldrig blevet offentliggjort.

En anden udfordring for Buttigieg er, at mange religiøse opfatter hans homoseksualitet som uforenelig med at være præsident. Men også her har han haft et skarpt svar til sine kritikere.

»Hvis du har et problem med den, jeg er, ligger dit problem ikke hos mig. Dit skænderi, hr., er med min skaber.«

En tredje udfordring er, om han i givet fald kan slå Trump.

Men uanset hvad har han indtil videre førertrøjen i jagten på at blive hans udfordrer.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.