Den venstreorienterede senator Bernie Sanders stormer frem, og frygten for, at han skal blive Donald Trumps udfordrer, har grebet det demokratiske establishment i USA i en grad, så midtsøgende kandidater nu vil gøre alt for at bremse ham og – hvis det ikke lykkes – måske sågar kuppe ham.
For Demokraternes primærvalg 2020 åbner for en ekstraordinær situation, hvor det på den ene side er meget muligt, at Sanders ender som vinderen af flest delegerede, men hvor han på den anden side muligvis også kan kuppes på partiets konvent, så han alligevel ikke nomineres som præsidentkandidat.
En situation, der i givet fald vil få hans støtter til at gå amok og udløse en dyb krise i partiet.
Demokraterne står allerede dybt splittet mellem en venstreorienteret fløj anført af Bernie Sanders og en mere midtsøgende fløj anført af fire andre demokratiske præsidentkandidater: Pete Buttigieg, Joe Biden, Mike Bloomberg og Amy Klobuchar.
Moderate demokrater advarer om, at Sanders – en selverklæret »demokratisk socialist« og »revolutionær«, der ønsker »grundlæggende forandringer« af det amerikanske samfund – ikke kan vinde over Donald Trump ved præsidentvalget 3. november, fordi flertallet af amerikanere eksempelvis aldrig vil acceptere at lade deres private sundhedsforsikringer afløse af et offentligt sundhedsvæsen for alle, hvilket er en af Sanders' mærkesager.
De advarer også om, at Sanders vil svække Det Demokratiske Parti i en grad, så det kommer til at miste vigtige sæder i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
Forud for endnu en TV-debat tirsdag aften amerikansk tid mellem præsidentkandidaterne – den sidste forud for primærvalget i South Carolina på lørdag og Super Tuesday med 15 delstatsvalg i næste uge – er der lagt op til massive angreb mod Sanders' linje.
Den midtsøgende kandidat Pete Buttigieg har skærpet tonen og opfordrer de demokratiske vælgere til »nøgternt at se på konsekvenserne« af at gøre Bernie Sanders til partiets præsidentkandidat.
»Senator Sanders tror på en ufleksibel, ideologisk revolution, der skubber de fleste demokrater fra sig for ikke at tale om de fleste amerikanere,« lyder det fra Pete Buttigieg.
Flere moderate demokrater advarer også om, at Bernie Sanders vil stikke af med sejren, hvis nogle af de midtsøgende kandidater ikke dropper ud af ræset inden Super Tuesday, hvor en tredjedel af de alle de delegerede, som kandidaterne kæmper om, er på spil.
For faktum er, at stemmer fra moderate demokrater formentlig vil blive spredt ud på en række moderate kandidater frem for på en enkelt, der dermed kan tage kampen op med Bernie Sanders.
Ovenikøbet træder mangemilliardæren Mike Bloomberg ind i kampen på Super Tuesday, hvor det er første gang, at demokratiske vælgere kan stemme på ham. Og han står til at tage en stor luns af stemmerne.
Det faktum, at vælgerne ikke har besluttet sig for en bestemt favorit på den moderate fløj, og at der fortsat er ni kandidater i spil, åbner samtidig for den ekstraordinære situation, at Bernie Sanders risikerer at blive udsat for et kup.
Hvis Bernie Sanders vinder flest delegerede, men for eksempel ikke får mere end 35 procent, kan de sidste 65 procent af de delegerede stå i vejen for hans nominering, selv om det vil være kontroversielt.
»Intet er sikkert«
For helt overordnet betyder det, at det meget vel kan ende med, at ingen kandidater sikrer sig det nødvendige flertal af de mange tusinde delegerede, der kæmpes om ved primærvalgene, og som på partiets konvent i juli udpeger præsidentkandidaten.
Bernie Sanders fik flest stemmer ved de første tre delstatsvalg i Iowa, New Hampshire og Nevada, og ifølge alle målinger og beregninger har han en stor chance for at få flest delegerede, hvilket gør det umådelig svært at nægte ham nomineringen, selv om han ikke skulle opnå over 50 procent af de delegerede.
»Men intet er sikkert,« som John McCormack, Washington-korrespondent for National Review og forsker ved National Review Institute, påpeger i en analyse.
Hvis Bernie Sanders vinder flest delegerede, men for eksempel ikke får mere end 35 procent, kan de sidste 65 procent af de delegerede stå i vejen for hans nominering, selv om det vil være kontroversielt.
Hvis nummer to er en midtsøgende demokrat, der kommer tæt på Sanders, kan mere midtsøgende kandidater og deres delegerede samles om nummer to og argumentere for, at det har været dødt løb, og at man slet ikke kan tale om Sanders som en egentlig vinder, da han jo ikke som normalt selv erobrede over 50 procent af de delegerede.
Anden afstemningsrunde ikke set siden 1952
Når der stemmes om, hvem der til Demokraternes konvent til juli skal have præsidentkandidaturet, skal vinderen have et flertal af de 3.979 delegerede bag sig.
Men hvis frontløberen har færre end 1.991 delegerede efter denne afstemning, så afholder konventet en anden afstemning, hvor over 750 superdelegerede også stemmer.
De superdelegerede er demokratiske ledere, som frit kan beslutte sig for at støtte en hvilken som helst kandidat ved nomineringen af partiets præsidentkandidat på konventet. Dermed kan Bernie Sanders ikke længere vide sig sikker.
Et sådant muligt drama vil ikke blive mindre af, at intet demokratisk konvent siden 1952 har afholdt en anden afstemningsrunde.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
