Pete Buttigieg, den 38-årige tidligere borgmester fra South Bend, der som totalt ukendt for et år siden buldrede frem som Demokraternes nye komet og den første åbent homoseksuelle præsidentkandidat nogensinde, har natten til mandag trukket sig fra ræset om at blive præsident.
Han vandt ellers det første primærvalg i Iowa for få uger siden og blev nummer to ved det andet i New Hampshire, men siden har hans valgkamp tabt flyvehøjde trods stor begejstring blandt hvide, midtsøgende vælgere. For som primærvalget i South Carolina lørdag viste, kan han ikke trække sorte stemmer.
Med hans pludselige exit er der skabt ny spænding om valgene Super Tuesday.
For med Buttigieg ude er der masser af nye stemmer at jagte for de andre kandidater.
Til gengæld er der ingen tvivl om, at det snarere er til fordel for midtsøgende kandidater som tidligere vicepræsident Joe Biden og rigmanden Mike Bloomberg, frem for Bernie Sanders.
For selv om Pete Buttigieg som high school-elev for 20 år siden skrev en prisbelønnet og rosende opgave om netop Bernie Sanders og hans socialistiske ideer – hvilket Buttigieg blev belønnet for med æren af at blive fotograferet sammen med John F. Kennedys datter, Caroline Kennedy – så har Buttigieg og Sanders på ingen måde været på linje i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Tværtimod har den midtsøgende Buttigieg angrebet Sanders for med sine venstreorienterede visioner »at ville brænde partiet ned«, fordi Sanders ikke blot vil indføre et offentligt sundhedsvæsen for alle – han vil også helt afskaffe private sundhedsforsikringer, som 180 millioner amerikanere har.
Buttigieg har i stedet ført en kampagne for at give »alle, der ønsker det« adgang til et offentligt sundhedsvæsen. Undervejs i valgkampen har han også advaret vælgerne om, at Sanders' »ufleksible, ideologiske revolution« ville skræmme vælgere fra at stemme på demokrater til Kongressen.
Så det er ikke sandsynligt, at hans støtter vil søge mod Sanders, nu, hvor han selv er ude af kampen.
Mere sandsynligt er det, at Buttigiegs exit vil være til fordel for Joe Biden, der i forvejen pludselig har momentum efter sin jordskredssejr i South Carolina lørdag.
Belejligt for Biden
For ham er det yderst belejligt, at han nu har flere midtsøgende vælgere at gafle. For han ligger trods alt stadig efter Sanders, hvad angår de delegerede, som de kæmper om, og som skal vælge den demokratiske præsidentkandidat på partiets konvent til juli.
Men Joe Biden halter også bagefter med hensyn til indsamling af midler til at føre valgkamp for, og ifølge CNN tager han rent faktisk hul på Super Tuesday med en masse forhindringer trods sit momentum fra weekenden.
For han står så dramatisk dårligere, både økonomisk og i forhold til personale, end sine konkurrenter i de 14 stater, der stemmer på Super Tuesday, hvor 34 procent af de delegerede er i spil.
Mike Bloomberg, som man for første gang kan stemme på tirsdag, har til gengæld brugt 400 mio. dollar af sine egne midler på at tæppebombe de 14 stater med TV-reklamer. Og det er ikke usandsynligt, at også han vil kunne snuppe nogle af de vælgere, der ellers ville have stemt på Buttigieg.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
