Analyse: Fem mål som Trump har for sin tale til nationen i nat

Præsident Trump vil bruge sin »State of the Union«-tale i Kongressen natten til onsdag til at fortælle, hvorfor han er den bedste præsident for USA. Berlingskes korrespondent Michael Bjerre udlægger fem af hans mål med talen.

Donald Trump sammen med USAs førstedame Melania Trump. Præsidenten vil tirsdag aften i Kongressen lokal tid bruge sin årlige »State of the Union«-tale til at »kickstarte« sin præsidentvalgkamp. Talen skulle egentlig være afholdt 29. januar, men blev udskudt på grund af den over en måned lange nedlukning af store dele af den statslige sektor. JIM YOUNG/Reuters/Ritzau Scanpix

Trump i præsidentvalgkamp

Donald Trump vil bruge sin tale i Kongressen som »kickstart« til præsidentvalget i 2020 og præsentere sig som en præsident, der ikke er noget alternativ til. Som en mand, der opfylder sine valgløfter fra en ende af, og som målrettet fuldfører sin strategi om at sætte »Amerika først«.

Med sin enetale i Kongressen – sidste år varede den 80 minutter – gives præsidenten en enestående platform.